De skal lave mælk for 1 mio. om året

Op mod 250 landbrugere satte kursen mod Årslevgård mellem Bolderslev og Aabenraa, tiltrukket af en invitation fra ejerne og LandboSyd til at se en ny kostald til 6.530.000 kr. - en del af en samlet investering i gårdens mælkeproduktion på i alt 13.750.000 kr.

Foruden selve prisen for løsdriftsstald og plansilo, foderlade og gyllebeholdere på de godt 6,5 mio. omfatter investeringerne 1.286.000 kr. i inventar, 3,9 mio. i mælkekvote, 140 MPE til i alt 1,4 mio., og en grovfoderbeholdning til 400.000 kr. - og hertil kommer så låneomkostninger på 234.000 kr.

Den store investering kræver, at der skal tjenes 1.004.000 kr. om året.

Det store beløb skræmmer ikke ejerne, Andreas Friis Møller og hans søn Jørgen, der sammen driver gården som et interessentskab. Jørgen Friis Møller har været medejer siden januar i fjor - og er 15. ejer på slægtsgården.

- Jeg har sat nogle mål, og dem tror jeg, at jeg kan nå, siger Jørgen Friis Møller. De forudsætter, at vi producerer 1,3 million liter mælk på årsbasis, og at vi stadig kan ligge mellem de bedste 20 procent i kvalitet. Men med den her stald er begge dele realistiske.

Mælkekvoten er på 865.000 kg. med 3,99 pct. fedt. Kvoteudnyttelsen det sidste år har været 106,8 pct. - efter opfodring af 45 ton mælk siden februar.

Kostalden har 119 kopladser plus 24 goldkopladser, i alt 143 senge, samt 117 kviepladser, og der er en 2 x 10 DeLaval malkestald.

Flytningen til den nye stald gav nemlig ikke den ventede nedgang i mælkemængden, og sammenføringen af de to besætninger gik også gnidningsfrit, selv om vi havde ventet nogle slagsmål - så resultatet blev, at vi producerede alt for meget mælk og måtte sælge en del af køerne igen, fortalte Jørgen Friis Møller.

Han gav en meget frimodig gennemgang af nybyggeriet og lagde ikke skjul på, at et par ting ville han lave anderledes, hvis han skulle bygge i dag. Men generelt fungerer den nye stald godt, og Årslevgaard føler sig rustet til at gå fremtiden i møde.

Desuden indkaldte de med jævne mellemrum til byggemøder, hvor vi også fik alle tvivlspunkter op at vende, og det gav en ro over det hele, som jeg i hvert fald værdsatte. Så kunne far og jeg koncentrere os om gårdens drift.

På den anden side lagde han ikke skjul på, at erfaringerne allerede har vist nogle punkter, som burde have været anderledes. Netop den frimodighed gjorde rundvisningen lærerig.

De cirka 250 fremmødte fik også en solid information om afgrødernes status efter den lange tørkeperiode, og hvilke ukrudtsmidler man kan tage i anvendelse nu, hvor regnen har sat gang i både afgrøder og ukrudtsplanter.