Der er ingen nemme løsninger i mejeribranchen. Og hvis man går rundt og tror, at mælkeprisen pludselig – som ved et trylleslag – kan sendes i vejret, tager man fejl. Det understreger regionsformand på Øerne og bestyrelsesmedlem i Arla Foods, Bent Juul Sørensen, i dette interview med Effektivt Landbrug.

I interviewet redegør han blandt andet for en række af mejeriets dispositioner, ligesom han kommer med sin mening om den Arla-kritiske forening »Fremtidens Mælkeproducenter«.

- Det kræver sin mand at været mælkeproducent. Og skal vi virkelig se hinanden i øjnene, så må vi jo også være ærlige og erkende, at vi ikke er 7.200 mælkeproducenter i Danmark om føje år. Mit mål skal være, at de, der bliver tilbage, får mulighed for at få en hverdag, de kan være tilfreds med. Derfor er det nødvendigt for Arla at investere, siger han med et fast blik, og fortsætter:

Andelsbevægelsen har jo altid været for de fortsættende og de udviklende. Omvendt er det en naturlig refleks, at de mælkeproducenter, der ved, de ikke er mælkeproducenter om en kortere årrække, ikke er interesseret i at være del af en stor investeringsplan i Arla. Men sådan har det jo altid været.

- Vi kunne godt taget et aktivt valg, hvor vi sagde, at vi ville lade være med at investere. Det kunne vi godt. Men vi ville melde os ud af markedet. Og det ville betyde, at kunderne gik andre steder hen. Det ville være at grave sin egen grav. Dermed ville vi være den generation, der tømte kassen. Det vil vi ikke være.

Den strategi kan man måske vælge på et mindre mejeri, som har Arla som sikkerhedsnet. Men i Arla har vi en forpligtelse overfor de danske mælkeproducenter. En forpligtelse der går ud på at sikre, at der også er mælkeproduktion og kvægbrug i Danmark om en årrække.

Men, føjer han til, set i bakspejlet skulle vi måske ikke have gået ud og talt om en årlig vækst på ti procent. Men vækst er altså nødvendig. Og de landmænd, der skal holde inden for et par år, kan jo være trygge ved at Arla fortsat har en vækst. For det er jo med til at sikre, at deres kvote, besætning og staldanlæg fortsat er penge værd.

- Det her er altså ikke et ta’ selv bord. Slet ikke i en tid hvor konkurrenterne rundt om os sænker mælkeprisen med både 20 og 25 procent, pointerer regionsformanden, der dog vurderer, at en hurtig tilslutning til euroen ville kunne mærkes uden hos mælkeproducenterne.

- Hvis man overhovedet skal tale om et trylleslag, ja så skulle det være, hvis Danmark, Sverige og England indførte euroen i morgen. Det ville betyde, at vores koncernresultat ville stige en halv snes procent. Hvor meget det helt præcist ville betyde på afregningen til andelshaverne, kan jeg ikke sige. Men det ville blive kendt på mælkeprisen. Ingen tvivl om, at et skifte til euro ville kunne give en slags her-og-nu-effekt på mælkeprisen.

Men vi jo så også erkende, at vi landmænd af og til handler lidt underligt. Her tænker jeg på, at en hel del af os har været med til at fravælge euroen samtidig med at nogen af os har valgt at optage lån i euro bagefter, siger Bent Juul Sørensen, hvorefter snakken falder på den nye Arla-kritiske forening »Fremtidens Mælkeproducenter«

Derfor kom kritikken og debatten lidt bag på mig, det må jeg indrømme. Men økonomien i kvægbruget er ikke overraskende for mig. Så når jeg lægger alle faktorerne sammen, kan jeg måske godt forstå, at man ser sig sur på »Onkel Joakim« i denne sammenhæng.

Jeg synes dog i grunden, at eksempelvis Fremtidens Mælkeproducenter ville nå meget længere, hvis de prøvede at påvirke de etablerede fora. Så ville vi undgå det flimmer, der er på skærmen, når folk kommer med »faktuelle oplysninger«, der er grebet ud af luften.

Bent Juul Sørensen afviser således blankt et par af de rygter, der har svirret blandt nogle mælkeproducenter i den seneste tid. Et af rygterne går på, at Arla-toppen skulle til Argentina med deres bedre halvdele – på andelshavernes regning.

- Jeg ved ikke, hvor sådan noget kommer fra. Men der er absolut ikke hold i rygtet. Vi skal ikke til Argentina. Lad os få det slået helt fast.

- Den der med, at der skulle være amerikanere, som skulle være klar til at give Arla 3 kroner eller mere for en liter mælk, passer ikke. Vi ville da springe jublende til, understreger Bent Juul Sørensen, der fortsætter:

Der ringer mange, som vil samarbejde med os. Det passer. Men det passer ikke, at vi skulle have været i kontakt med nogen, som ville betale en masse penge for vores mælk. Det er grebet ud af luften. Amerikanerne er rent faktisk ved at trække deres sidste interesser ud af Danmark.

- Et sådant rygte må jeg også blankt afvise. Der er ikke et dansk repræsentantskab, der er blevet overhørt.

I øvrigt undrer det mig altså, at lige netop Arla Foods ikke må have visioner. Men når det gælder nye tyrestationer, landbrugscentre eller andre landmandsejede virksomheder er det helt ok at have visioner. Det er måske det, der frustrerer mig mest i den her debat. Jeg kunne godt tænke mig, at vi bønder lærte at have en ens holdning til tingene, siger regionsformanden.

- Kritikken af Jens Bigum er usmagelig. Arla Foods er ikke en mands værk. Vi har selvfølgelige både en formand og en direktør i spidsen. Men det er jo bestyrelsen og et samlet repræsentantskab, der står bag de strategier, der nu engang er vedtaget.

Vi er fælles om det her, og man bliver nødt til at vise repræsentantskabet og bestyrelsen tillid. Ellers bliver vi jo handlingslammet. Selvfølgelig har vi brug for albuerum, når vi skal lave fremtidsplaner osv. Den tillid må vi altså have et år af gangen. Så kan man så smide os af pinden, hvis ikke vi gør det godt nok, siger Bent Juul Sørensen, og tilføjer:

- Jeg føler i grunden, at Fremtidens Mælkeproducenter umyndiggør og tilsviner repræsentantskabet i Arla. Måske har vi gjort den fejl, at vi skar repræsentantskabet ned fra omkring 320 til 82 i Danmark. Det var mange ambassadører, vi tabte i den øvelse. Rent pengemæssigt var det dog en ansvarlig handling, men ser man på sammenholdet, kan det godt ske, at det er flere folkevalgte, vi har manglet lige netop nu.

- Jeg kan godt forstå den form for kritik. Men man bliver nødt til at forstå, at vores vognmandsforretning i dag er så stor, at bare et minut sparet pr. andelshaver betyder 27 arbejdspladser om året. Derfor har vi store biler.

I øvrigt er det jo sjovt nok sådan, at når landmanden skal have et læs grønpiller leveret, ja så kan han jo ikke få lastbilen stor nok. Men når det er Arla’s bil, der er stor, så møder det kritik!

- Vi holder en linie i vores kommunikation, og man skal altså deltage i mere end et møde, hvis man skal kunne følge med. Vi arbejder med at få en meget andelshaver-venlig gennemgang af regnskaberne. Men det kræver altså en indsats begge veje. Glem i øvrigt ikke, at mange mælkeproducenter selv har meget vanskelige regnskaber, siger han og tilføjer:

- Jeg holder meget af begrebet aktivt ejerskab. Man skal selv yde en indsats, hvis man vil holde sig orienteret. Vi må dog også erkende, at det er et problem, når nogle mælkeproducenter sige De, når de snakker om Arla, deres eget selskab. Og det er da en af vores fremmeste opgaver at få nogle stolte andelshavere, der er stolte af deres mejeri. Jeg vil meget gerne være med til at skabe en bedre dialog, og møder gerne op ude i kredsene, hvis der er behov for det.