Amtspolitiker: Der er stadig plads til vækst

Svinestop på Fyn? - Det ville være en forkert og forældet måde at tænke på, mener den konservative Steen Møller, der er medlem af Trafik- og Miljøudvalget i Fyns Amt. Der er stadig muligheder for vækst, hvis den er bæredygtig.

Er der plads til mere end to millioner svin på Fyn?

Spørgsmålet er forkert stillet, mener Steen Møller, der er medlem af Trafik- og Miljøudvalget i Fyns Amt for De Konservative.

- Det er en alt for firkantet måde at anskue tingene på. Man kan let stirre sig blind på harmonikrav og miljøbelastningen af vandløb og søer. I stedet burde vi fokusere på at finde nogle metoder, der kan løse problemerne, så vi kan få en produktion, der ikke generer omgivelserne, siger den 33-årige amtspolitiker.

- Det handler kort og godt om bæredygtighed. Alt for mange forsøger at låse landbruget fast i stedet for at se på, hvordan vi kan få skabt de teknologiske landvindinger, der gør, at vi også kan skabe mere vækst i landbruget, tilføjer Steen Møller og peger på, at der mangler nogle incitamenter til at få sat skub i den teknologiske udvikling.

- Det er svært at finde de vise sten. Men måske skal vi give nogle tilskud og øremærke dem, så pengene bliver brugt til investeringer i ny teknologi, for eksempel gylleseparering.

- Landbruget må indpasse sig i den tid, vi lever i. Vækst er nødvendig for at få hverdagen på bedrifterne til at hænge sammen. I dag er der ingen, der vil knokle 24 timer i døgnet 365 dage om året. Landmændene er nødt til at kunne tilbyde de ansatte ordentlige arbejdsvilkår, og vækst kan også være en nødvendig forudsætning for landmanden for at få råd til at investere i en ny og moderne løsdriftsstald, der giver dyrene bedre vilkår.

Derfor ser den konservative politiker ikke strukturudviklingen som noget negativt. Det er nødvendigt at gøre op med den naive Morten Korch-forestilling, som mange stadig nærer om landbruget. Ingen vil tilbage til de fattige forhold, som de ansatte i landbruget tidligere måtte affinde sig med.

- Det er noget pjat at kalde strukturudviklingen for en industrialisering af landbruget, selv om den stigende mekanisering og automatisering indeholder træk, der minder om det. Det handler først og fremmest om, at landbruget er inde i en naturlig omstillingsproces. Og det vigtige er ikke, om der er færre eller flere svin på en bedrift. Det vigtige er, at dyrene har det godt, og at produktionen er bæredygtig, siger Steen Møller og peger på, at det ofte er de større bedrifter, der har de bedste forudsætninger for at leve op til de miljøkrav, som samfundet stiller.

- Jeg ville nødig være nabo til en stor, åben gyllebeholder eller en landmand, der pludselig tredobler produktionen. Til gengæld må man også acceptere, at der lugter af gylle nogle gange om året, hvis man bosætter sig ude på landet. Grundlæggende handler det om godt naboskab, mener Steen Møller.

- Nogle landmænd skyder sig selv og resten af erhvervet i foden. Det er dem, der kører gylle ud uden hensyn til tidspunktet og omgivelserne. Det er også dem, der ikke behandler deres dyr ordentligt eller er ligeglade med miljøet. Det smitter af på hele erhvervet, fordi medierne er skruet sådan sammen, at det er den slags historier, der sælger.

- Det kender vi også som politikere. Dårlige nyheder sælger. Det er dem, der rydder forsiden.

- De lange ventetider i VVM-sagerne er ikke tilfredsstillende. Men vi har det problem, at amterne ikke har fået nogle fælles retningslinier, som de kan behandle sagerne efter. Det har vi efterlyst i årevis. Men det er som om, at ingen tør røre ved det, siger Steen Møller, som tilføjer, at der af uransagelige grunde er mange flere ansøgninger om udvidelser på Fyn end i resten af landet.

- Måske skyldes det al den snak, der har været om et svinestop på Fyn. Det har muligvis fået nogle landmænd til at sende en ansøgning »for en sikkerheds skyld«, selv om de måske ikke lige her og nu har behov for at udvide produktionen. Jeg kan godt forstå tankegangen, men det går ud over de landmænd, der rent faktisk har reelle problemer.

- Derfor forstår jeg heller ikke, at man som politiker kan finde på at stille forslag om et generelt svinestop. Det er at sætte et mål, som går ud over alle. Den enkelte landmand, som har et rimeligt behov for at udvide produktionen, og som ikke påvirker miljøet i negativ retning, vil også blive ramt. Man fjerner kort sagt sagligheden, når man skærer alle over én kan.

- Vi bruger alt for mange ressourcer på screening. Der er brug for nogle logiske og entydige regler, så vi i Trafik- og Miljøudvalget, uanset den enkelte politikers ståsted, hurtigt kan afgøre sagerne. Vi har intet ønske om at fynske landmænd skal behandles anderledes eller dårligere end landmænd andre steder i landet, siger Steen Møller, som også afviser, at de fynske politikere er i lommen på amtets miljøembedsmænd.

- Miljøet er et område, som kræver stor faglighed og indsigt, og vi render ikke alle sammen rund med en cand. Scient. uddannelse i biologi. Derfor er vi nødt til at stole på de oplysninger, vi får fra embedsmændene. Og det mener jeg også, vi kan. Vi har meget dygtige embedsmænd på miljøområdet, og jeg fornemmer ikke, at vi bliver styret eller misbrugt af nogen.

- Landbruget skal være bæredygtigt i sig selv. Hvis erhvervet kan klare sig i fri konkurrence med andre lande, og det tror jeg, det kan, skal det til gengæld have nogle udfoldelsesmuligheder, så længe man opfylder de krav, der nu en gang er til miljøet, naboer osv. Dybest set tror jeg også, landmændene hellere vil fungere på markedsvilkår. Det er den måde, man er blevet til på, som et frit og liberalt erhverv.

Sådan er det ikke i dag.

- Jeg synes, det er fuldstændig åndsvagt at høre, hvor meget tid landmændene skal bruge på støtteansøgninger. Landmænd er landmænd, fordi de godt kan lide at være tæt på dyr og natur. Det kan ikke være meningen, at man skal have en højere uddannelse bare for at kunne klare papirarbejdet, mener Steen Møller.

Læs også