En økologisk tilbagelægger

Ung midtfynsk landmand lægger økologisk kvægbrug om til traditionel svineproduktion med 500 søer. Der skal være råd til en medhjælper, så der også bliver plads til fritid og fodbold.

Jacob Hessellund, Munkebogård ved Kværndrup, er økolog. Men kun midlertidigt. 1. oktober rykker byggefolk og maskiner ind for at ombygge gårdens kostald til traditionel svineproduktion. Samtidig skal der bygges ny løbe- og farestald til den kommende besætning.

Den unge landmand købte gården 1. april. Indtil da blev den drevet økologisk af Hans Erik Kristensen, der gerne ville have solgt gården videre til en ung økolog. Men da det ikke kunne lade sig gøre, blev det Jacob Hessellund, som overtog gården. Og den nye ejer vil ikke være økolog.

- Jeg har ikke noget specielt forhold til økologi. Hvis jeg skulle drive gården videre økologisk, skulle det udelukkende være af økonomiske årsager. Der er nemlig flere penge at hente i marken, hvis den dyrkes økologisk. Men det harmonerer ikke med at have grise traditionelt, som jeg gerne vil. Desuden er jorden for leret til at have grisene udendørs i hytter, som det økologiske regelsæt forudsætter.

- Jeg har villet være selvstændig i mange år. Jeg er vokset op på en gård. Så det er nok noget, der ligger i blodet. Og da muligheden kom her, slog jeg til, fortæller Jacob, der blev færdig som agrarøkonom fra Dalum Landbrugsskole 1. januar.

Når ombygningen af den eksisterende kostald er færdig, bliver der plads til 500 søer, der skal danne basis for en produktion af 7 kilos grise. Produktionen bliver med løsdrift i drægtighedsstalden. Søerne bliver fikseret fire uger efter løbning, og den nye farestald bliver opbygget efter traditionelle principper.

- Jeg lægger vægt på at få et rimeligt produktionssikkert system. Jeg vil ikke ud i de helt store eksperimenter. Selv om jeg kan bruge en del af de eksisterende bygninger, er det mange penge, der skal investeres. Så det skal være noget, der fungerer, siger Jacob som forklaring på, at løbeafdelingen og farestalden bliver bygget efter traditionelt mønster.

- Løbeafdelingen og farestalden er de vigtigste afdelinger. Det er der, man henter pengene, siger han.

- Forskellen er ikke så stor i dyreenheder. Men arbejdsmæssigt betyder det, at jeg kan ansætte en medhjælper. Og det lægger jeg stor vægt på. Man er meget bundet af køer. Med den kommende svineproduktion og en fuldtids ansat, bliver der også plads til lidt fritid, siger Jacob, der blandt andet spiller fodbold og sidder i bestyrelsen for den lokale boldklub.

Derfor håber han ikke, at det bliver svært at finde en medhjælper. Han er i hvert fald klar til at tilbyde nogle reelle betingelser.

- De unge medhjælpere vil ikke have mere end 37 timer om ugen, og helst heller ikke for meget weekendarbejde. Samtidig vil de være et sted, hvor der er andre, så man kan have det lidt sjovt i dagligdagen. Det er fair nok. Jeg ville selv forlange det samme, hvis jeg skulle ansættes, siger Jacob.

- Det er ikke let at finde en gård som ung landmand. Typisk ligger der en to-tre naboer, som har egenkapitalen i orden til at købe en gård mere. En ung landmand og førstegangskøber skal ud og forrente hele gården. Derfor er det ikke nemt at blive selvstændig landmand i dag, siger Jacob, der mener, at en del unge på forhånd opgiver at få foden under eget bord.

- Mange af dem, der bliver selvstændige, har en gård, som de kan overtage efter deres forældre. Jeg var heldig, at Hans Erik lagde vægt på, at gården skulle sælges til en ung landmand, som ville køre den videre som selvstændig enhed. Han ville ikke sælge gården til sammenlægning. Det var heldigt for mig. Man møder ikke så mange, der har den holdning, når det kommer til stykket.

- Samtidig, fortsætter han, er det blevet utrolig bureaukratisk at drive landbrug. Jeg har lige solgt noget byg, hvor der skulle tre-fire rapporter til at dokumentere, at byggen var økologisk. Det er et kæmpe papirarbejde for at komme af med noget korn. Der er utrolig mange regler, man skal være opmærksom på indenfor økologien. Men også med en traditionel produktion bliver der mere og mere papirarbejde.

- Det har været sjovt at prøve. Det har også givet mig tid til at tænke den fremtidige produktion godt igennem, og det oprindelige projekt er blevet ændret en hel del gange undervejs. Så det har slet ikke været så dårligt, siger den Jacob, der ikke her og nu har flere byggeplaner liggende i tegnebordsskuffen.

- Men det er planen, at jeg skal overtage mine forældres ejendom, når min far stopper om fem år. Det er en gård på 50 hektar og produktion af 4000 slagtesvin. Jeg har tænkt mig at lave en frats-produktion. Men det er fremtid. Der kan ske så meget. Så det er hvis eller når det sker.

Læs også