Justeringerne af kvælstofnormerne for hvede i forbindelse med midtvejsevalueringen af Vandmiljøplan II anslås at betyde tab for de fynske landmænd på mindst 13,5 millioner kroner.
Et tab på rundt regnet 13,5 mio. kroner!
Det er, hvad det nyligt indgåede forlig mellem regeringen og forligspartierne om midtvejsevalueringen af Vandmiljøplan II efter en forsigtig beregning kan komme til at koste de fynske hvedeavlere. Og så er tallet måske endda lavt sat. Ifølge planteavlskonsulent Niels Kristian Pedersen, Nyborg, der er sekretær i Det regionale planteavlsudvalg på Fyn, vil de lavere kvælstofnormer, sammen med fremtidige ringere mulighed for at opnå brødhvedepris for hveden, betyde tab på i hvert fald 200 kroner pr. hektar for de fynske hvedeavlere. Og da hvedearealet i Fyns Amt udgør ca. 68.000 ha (1999-tal), er det let at regne sig frem til, at de nye N-normer vil koste fynsk landbrug mindst 13,5 mio. kroner.
Forliget om Vandmiljøplan II medfører justeringer, der på landsplan er beregnet at give en reduktion på godt 7.500 ton N. Forliget betyder blandt andet, at N-kvoten regionaliseres således, at hvedeproducenter øst for Storebælt fremover tildeles 24 kg N pr. ha mere end kollegerne i den vestlige del af landet. Desuden fjernes det generelle brødhvedetillæg og tildeles fremover til max. 50.000 ha - mod ca. 330.000 ha i dag. Brødhvedetillægget bliver fremover på 50 kg N vest for Storebælt og 26 kg N øst for Storebælt.
- For mig har det været frustrerende at sidde som medlem af Landsudvalget for Planteavl - og intet få at vide, før forhandlingerne er afsluttet, og forliget er godkendt, siger formanden for Det regionale planteavlsudvalg på Fyn, gårdejer Hans Ejler Bang, Refsvindinge. Politikerne har været dygtige til at lade landbruget selv løse nedskæringen i N-forbruget. Jeg mener, at forskelsbehandlingen mellem de østlige og vestlige amter er uacceptabel, og man fristes til at spørge, om der er tale om en kompensation til sjællænderne, fordi man ikke har kunnet løse problemerne omkring jordskatterne? Det er ikke rimeligt, at en svineproducent på Sjælland skal have 24 kg N mere end en svineproducent på Fyn. Vi må betragte forliget som ren politik.
- I de beregninger, der danner baggrund for forliget, opererer man med tre områder: Storstrøm, Østjylland og Vestjylland. I den forbindelse ligger Fyn i et vadested. Både Fyn og Østjylland har god jord, men får alligevel lavere N-kvoter end den østlige del af landet.
- Jeg har et forslag til, hvordan det kunne gøres, indskyder Hans Ejler Bang. Vi har lige modtaget den nye ejendomsvurdering, hvor boniteten af vores jord er angivet. Man kunne ganske enkelt tage jordværdierne fra et register, og så kunne man sige, hvor meget nedskæring de forskellige jordtyper skulle have. I forvejen bruges disse tal jo i gødningsplanlægningen.
- Folk kan ikke se, hvorfor der skal være forskel i normerne, fortsætter Erik Kristensen. Hvorfor bliver for eksempel en svineproducent på Sjælland og på Fyn ikke behandlet ens? Der er større prisforskel på Sjælland end på Fyn på brødhvede og foderhvede. I kraft af den højere N-kvote får de sjællændere, der fodrer hveden op, noget mere protein til deres grise.
- Jeg kunne godt tænke mig at få præciseret, hvem der har lavet dette oplæg, siger Erik Kristensen. Hvem har egentlig været med fra landbrugets side? Vi har ikke set nogen stå frem og sige, at dette er godt.
- Det har været en bunden opgave, mener Hans Ejler Bang, der forudser en livlig drøftelse, når Landsudvalget har sit næste møde, den 22. maj.
- Men, erkender han, løbet er kørt. Man har ikke skelet ret meget til det saglige, og det er irriterende, ikke at blive hørt. Flere og flere ting bliver besluttet rent politisk. Det øger ikke lysten hos vi andre til at være med i faglige udvalg.
Regeringen og forligspartierne afsluttede den 26. april forhandlingerne om midtvejsevalueringen af Vandmiljøplan II. På baggrund af et arbejde i en faglig arbejdsgruppe med repræsentanter fra landbruget, forskningsinstitutionerne og ministerierne er der foretaget en række justeringer i forhold til regeringens oprindelige oplæg. Her nævnes nogle af forligets hovedpunkter:
Kvælstofkvoten til hvede regionaliseres: Øst for Storebælt tildeles hvedeproducenter fremover 24 kg N pr. ha mere end hvedeproducenter vest for Storebælt.
Det generelle brødhvedetillæg fjernes og forbeholdes fremover max. 50.000 ha. Tillægget, der udgør 50 kg N vest og 26 kg N øst for Storebælt, kræver dokumentation for, at hveden anvendes til brødfremstilling.
Derudover justeres en række N-normer til græs og majs, og muligheden for N-normer til seks procent efterafgrøder fjernes.
Kravene til udnyttelse af N i husdyrgødning strammes med ti procentpoint over to år. Desuden åbnes der mulighed for at gå over det hidtidige maksimum på 25.000 kroner pr. ha ved etablering af vådområder.
Justeringerne i forliget er beregnet at give en samlet reduktion på godt 7.500 ton N, hvorved Vandmiljøplan II’s mål godt og vel opfyldes.