De økonomiske krykker høvles ned

GEN-ACCEPT: EU’s udvidelse mod øst får afgørende betydning for landbruget, der i stigende grad skal konkurrere på markedsvilkår. Forbrugerne vil fokusere på kvalitet og begynde at acceptere gensplejsede fødevarer.

Liberalisering bliver de kommende år den dominerende drivkraft i landbruget. Både i WTO- og EU-regi. Det er dog først og fremmest udviklingen indenfor EU med østudvidelsen som den afgørende faktor, der kommer til at påvirke dansk landbrug.

Det vurderer professor og landbrugsforsker Flemming Just fra Syddansk Universitet i Esbjerg.

- Hvis de central- og østeuropæiske- og baltiske lande skal med i EU, og det skal de både af politiske og økonomiske årsager, så er man nødt til at lave om på landbrugspolitikken. Det vil betyde et opgør med de planøkonomiske tilstande på eksempelvis sukkerområdet, og der vil også blive rokket ved hektarstøtteordningerne. Dem er der simpelthen ikke råd til, siger forskeren.

- I dag fylder de to sidste kun nogle få procent. Det vil ændre sig afgørende i løbet af de næste 10 år. Landmændene vil i stigende grad blive betalt for at producere miljøvenligt og for at blive boende i landdistrikterne, siger Flemming Just, som tilføjer, at udviklingen først og fremmest vil gavne svineproduktionen, mens kvægproduktionen vil klare sig bedst på det store EU-hjemmemarked.

- Svineproducenterne vil være på vinderholdet, men væksten rykker mod øst til Sjælland og Lolland-Falster på grund af de skærpede krav i forhold til EU’s nitratdirektiv. I 2010 vil man ikke fokusere så meget på brugsstørrelserne. Her er det en selvfølge, at de store bedrifter, der producerer til verdensmarkedet, gør det under strenge krav til både miljø og dyrevelfærd, siger landbrugsforskeren.

- Om 10 år vil folk ikke være så optaget af miljøet. Det er simpelthen noget, der bare skal være i orden. I stedet vil der rulle en kvalitetsbølge hen over landet. Folk vil have kvalitetsfødevarer, hvor friskhed og smag bliver afgørende parametre, siger Jesper Bo Jensen, som også tror, der vil være gensplejsede fødevarer på hylderne i 2010.

- I øjeblikket håndteres problematikken omkring gensplejsede fødevarer ikke særlig godt. Det er svært for almindelige mennesker til at forstå, at man laver afgrøder, der kan tåle sprøjtegift. Tankegangen er simpelthen forkert. Det vil være meget mere acceptabelt, hvis det handlede om at lave ernæringsrigtige fødevarer med bedre smag og konsistens, mener fremtidsforskeren, som tror, det bliver de genteknologiske landvindinger på den medicinske front, der kommer til at bane vejen for de gensplejsede fødevarer.

- Landbruget har i mange år kørt efter devisen »man skal producere sig ud af krisen«. Det gjorde, at man blandt andet havde svært ved at acceptere økologerne, der jo producerer mindre, men til en højere pris. I dag har landbruget stadig den holdning, at hvis forbrugerne vil betale for økologi, så vil man også producere det.

- Det er en defensiv holdning. På alle mulige andre områder er det producenterne, der bestemmer, hvad de vil producerer, og så finder de kunder, der vil købe deres produkter. Landbrugets fremtid ligger i produktion af højkvalitetsfødevarer eller Appellation Controlee-produkter, som jeg kalder dem. Franskmændene har deres vine og oste, italienerne har deres parmaskinke.

- Det er den vej vi skal. Vi kunne for eksempel sørge for, at tyskerne, der kører hjem fra Vesterhavet, har et Ringkøbing Fjord-lam eller en røget lammekølle med i bagagerummet. Men vi propper ikke specialiteter i vores turister. Det burde vi gøre. Det er det, de andre lande får høje fødevarepriser for, siger Jesper Bo Jensen.

Læs også