Det spår formand for Landsudvalget for Svin, Lindhart B. Nielsen, som bl.a. internt og i avislæserbreve er blevet hårdt kritiseret for at afvise krisesnak i svinesektoren.

- Vi skal være ærlige, og vi bliver derfor nødt til at skelne mellem erhvervet og enkeltproducenter. Ingenting tyder på, at vores produktion går nedad. Tværtimod ser vi en stigning år for år, siger svineproducenternes faglige formand.

- Derfor er det ikke troværdigt af os og gå ud at sige til befolkningen, at erhvervet er i krise, selv om mange producenter er trykket, fastslår landsudvalgsformanden.

- Det, der sker nu, er, at svinebedrifter bliver opkøbt. Der bliver handlet, og produktionen bliver opretholdt eller stiger. Men landmændene går jo heldigvis sjældent fallit, forklarer formanden, som forudser en voldsomt accelererende strukturudvikling de kommende år.

- Meget mere end nogen af os bryder os om. I forvejen går det meget stærkt, siger Lindhart B. Nielsen.

Han forudser desuden, at strukturudviklingen vil fortsætte i øget tempo selv efter, at den nuværende lavkonjunktur er overstået. Håbet om, at en ny højkonjunktur igen vil sænke tempoet for sammenlægninger, skyder Lindhart Nielsen selv ned.

Svineformanden ønsker ikke at sætte tal på udviklingen. Men han forudser blot en endnu mere løbsk strukturudvikling end den hidtidige, som i forvejen er forbandet af både landmænd, politikere og befolkningen i almindelighed.

Lindhart Nielsen er fuldt ud klar over, at enkeltproducenter har store problemer evt. som følge af sygdom i besætningen, dårlig likviditet eller nyetablerede, som er startet på et uheldigt tidspunkt.

- Men det ændrer ikke på, at vi fortsat tror på, at markedet er den bedste regulator. Vi lever på markedsvilkår. Det er barskt, men sundt. Vi skal som branche kunne tåle de nedture, som vi ved kommer med jævne mellemrum. Demokrati har også mangler, men det er alligevel den bedste styreform, vi kender, filosoferer Lindhart Nielsen.

o>Den eneste trussel for svinebranchen på langt sigt, som Lindhart B. Nielsen kan få øje på, er, at dollarkursen forbliver meget lav over en lang årrække:

- Men det kan jeg ikke forestille mig sker. Den slags har det med at udligne sig over en periode. Og de markedsfolk, jeg har snakket med om det her, tror fortsat på, at dansk svineproduktion også vil være konkurrencedygtig om fem år.

- Altså, hvis ellers verden arter sig nogenlunde som hidtil. Og noget tyder jo f.eks. også på, at euroen er overvurderet, tilføjer Lindhart B. Nielsen.

- Vi må gå ud fra, at bakketoppene vil kunne fylde hullerne ud - udligne dalene så at sige - over en årrække. Det stiller store krav til os om at bruge pengene fornuftigt på bakketoppene. Og til at komme bedst muligt om ved problemerne nede i kælderen, mener svinebranchens faglige leder.

- Hvis den lave dollarkurs mod forventning holder sig over en lang årrække, ja så kan erhvervet komme i krise, indrømmer Lindhart B. Nielsen.

Denne udvikling ser han som tegn på, at dansk svineproduktion klarer sig over for konkurrenterne selv i modgang. Og det til trods for, at dollarkursens nedtur koster danske svineproducenter hen ved en krone pr. kilo.

- Under lige vilkår skal vi nok klare os. Men vilkårene er aldrig helt lige, og det viser bl.a. dollarfaldet, som ifølge Lindhart Nielsen er bevidst fremprovokeret af amerikanerne selv.

Hvad politikerne kan gøre?

Ifølge Lindhart Nielsen er det vigtigt, at de opretholder den nuværende støtte til forskning og forsøg. Et dansk forspring på viden er forudsætningen for, at Danmark kan fortsætte sin store svineeksport. Alternativet er nedtur.