Stenderup-initiativet tvivler på, at de juridiske betigelser for at etablere Baltic Pipe-ledningen er opfyldt. Det fremgår af et juridisk responsum, som initiativet har sendt til ekspropriationsmyndigheden.
Det er tvivlsomt, om Energinet har loven i ryggen forud for den planlagte ekspropriation af jord tværs over det sydlige Danmark i forbindelsen med anlægget af Baltic Pipe-gasledningen, der efter planen skal gå fra den norske Europipe 2-ledning i Nordsøen over det sydlige Jylland, Fyn og Sjælland, og som kommer til at koste mellem 12 og 16 milliarder kroner.
Det mener det såkaldte Stenderup-initiativ, der består af en række lodsejere fra det sydlige Jylland. I et høringssvar, et såkaldt juridisk responsdokument, der er udarbejdet af initiativets advokat Søren Nørgaard Sørensen.
Høringssvaret er baseret på en række aktindsigter samt juridiske vurderinger af de udmeldinger, som bygherren, Energinet, er kommet med overfor de statslige myndigheder i løbet af sagen.
- Hvis hovedformålet med Baltic Pipe er at sikre forsyning af gas til andre lande, så er det tvivlsomt, om der er hjemmel til at foretage ekspropriationen i henhold til naturgasforsyningslovens paragraf 55, ligesom det samfundsøkonomiske grundlag, der henvises til som grundlag for ekspropriationen, ikke entydigt kan lægges til grund, da der ikke er foretaget tilbundsgående undersøgelser heraf.
Anklager Energinet
Samtidig bliver det pointeret i svaret til kommissionen, at det er i strid med proportionalitetsprincippet, at Energinet ikke har undersøgt alternative løsninger til den gasledning, man har regnet på, og som danner baggrund for business-casen, som projektet bygger på rent økonomisk. Dette kunne være en løsning med søkabler til Polen.
- Overholdelse af proportionalitetsprincippet er en væsentlig forudsætning ved enhver myndighedsudøvelse. Da Energinet ikke har foretaget en vurdering af, hvilke økonomiske og praktiske konsekvenser en linjeføring på søterritoriet ville have, kan dette være i strid med proportionalitetsprincippet.
Samfundsøkonomiske spørgsmål
I høringssvaret til ekspropriationskommissionen bliver der desuden sat spørgsmålstegn ved, om det samfundsøkonomiske grundlag for Baltic Pipe-ledningen er retvisende. Det skyldes, at advokatfirmaet trods flere henvendelser til myndighederne ikke har fået et fuldt overblik over de økonomiske konsekvenser, som det vil få at lægge linjen.
- Herudover fremgår det direkte af business casen, at der ikke er foretaget beregninger af alternative løsninger, hvilket også anerkendes af Energinet i indlæg af 2. oktober 2019 og 9. oktober 2019 til Ekspropriationskommissionerne, skriver advokaten i høringssvaret.
- Det kan således lægges til grund, at det ikke er blevet undersøgt tilbundsgående, om øvrige linjeføringer kunne være økonomiske attraktive. Det er således heller ikke muligt at efterprøve om konklusionen vedrørende besparelsen for Energinets kunder har været korrekt.
henning@effektivtlandbrug.dk
telefon +45 61 20 96 66