Pyrolyseteknologi kan hjælpe med at reducere CO2-udledningen fra bl.a. landbruget. Derfor giver en ny grøn fond nu 70 millioner kroner til to nordjyske pyrolyseprojekter, der skal være med til at levere grøn energi gennem udnyttelse af blandt andet biomasse.
Vrejlev Biogas ved Vrå får op til 37 millioner kroner og skal i samarbejde med Frichs Pyrolysis opføre et testanlæg baseret på flashpyrolyse. Det skriver Erhvervsstyrelsen i en pressemeddelelse.
Pengene til anlægget kommer fra den såkaldte EU-fond, Fonden for Retfærdig Omstilling. Her skal 30 ton biomasse og slam dagligt gennem pyrolyseteknologi og omdannes til at kunne levere gas og el til forsyningsnettet samtidig med, at udledningen af giftige Pfas-stoffer mindskes.
Med investeringerne i nye, grønne teknologier vil behovet for at få opdateret arbejdsstyrkens kompetencer stige. Tiltagene skal sikre de nødvendige kompetencer til betjening af de nye grønne løsninger. Og samtidig skal de bidrage til, at mennesker, der i dag arbejder i CO2- og energitunge industrier, kan overgå til nye industrier såsom brun bioraffinering og dermed undgå at falde ud af arbejdsmarkedet. Det kan de to projekter hjælpe med:
- Der er ingen tvivl om, at der er mange synergier mellem forskellige energiteknologier, og dem vil vi kunne udnytte i dette projekt. Det drejer sig blandt andet om udnyttelsen af biomasserne fra landbruget til energiproduktion, samtidig med at vi tager CO2, som er med til at forstærke miljøudfordringerne i dansk landbrug, ud af omløb. Det bør fremover være en naturlig del af erhvervet, forklarer Thomas Kjær, svineproducent og ejer af Vrejlev Biogas.
Velas-topchef vil vinde kapløbet om de bedste medarbejdere: - Folk skal gerne stå i kø udenfor døren
HTL-testanlæg
Derudover får Vesthimmerlands Biogas ved Farsø op til 33 millioner kroner i samme ombæring og skal i samarbejde med Circlia Nordic opføre et HTL-testanlæg (Hydro Thermal Liquefaction), hvor udnyttelse af biomasse bliver optimeret gennem yderligere energiproduktion, som bliver anvendt til for eksempel at opgradere den gødning, der bliver kørt tilbage til landmændene. Dermed bliver der skabt basis for et fuldt cirkulært bioraffinaderi.
- Det betyder meget for os at kunne bidrage til fastholdelsen af et stærkt landbrug i Vesthimmerland Kommune samtidig med, at vi sikrer yderligere reduktion af selvsamme landbrugs CO2 udledning. Med projektet vil vi være i stand til at trække både mere energi ud i form af grønt brændstof og biogent CO2 samt sikre flydende grøn gødning, der medfører lavere kvælstofudledning, fortæller Bertel Maigaard, der er adm. direktør i BioCirc, som ejer Vesthimmerlands Biogas.
Gennem de to projekter forventes det, at i alt 35 virksomheder modtager støtte både til rådgivning og opbygning af test- og demonstrationsanlæg, der skal afprøve nye teknologier inden for brun bioraffinering for at modne teknologierne frem mod kommercialisering. Projekterne giver også støtte til forskning og udviklingsaktiviteter i samarbejde med universiteter samt støtte til kompetenceudvikling af en række medarbejdere.
- Denne indsats kommer til at være afgørende for videreudviklingen af pyrolyse- og bioraffineringsteknologier, som stadig er i demonstrationsfasen. Kompetence- og teknologiudvikling er vigtig for at fremme integrationen af disse i fremtidens energisystemer, og med denne indsats kan nye virksomheder blive en vigtig del af værdikæden relateret til biogassektoren og brun bioraffinering, udtaler Mette Fürstnow, projektleder hos Ineos Energy og medlem af indstillingsudvalget hos Fonden for Retfærdig Omstilling.