Kim Koch, tidligere adm. direktør for landmandsforeningen Agri Nord, er tiltalt for i alt 10 forhold om dokumentfalsk og bedrageri for samlet 1,1 millioner kroner, efter han i 2022 blev fyret fra sin stilling og politianmeldt.
Den tidligere Agri Nord-direktør og nuværende direktør hos Bæredygtigt Landbrug Kim Koch er under anklage for at have forfalsket underskrifter på ansættelseskontrakter i sin tid i førstnævnte landmandsforening. Det viser anklageskriftet mod Kim Koch, som Effektivt Landbrug har fået aktindsigt i.