Svineproducenten Ulrich: - Der er ingen bedre følelse end at være sin egen herre

Ulrich Rasmussen slår ud med armene, kniber øjnene sammen og udbryder:

- For min skyld måtte de gerne fjerne EU-støtten til landbruget!

Hvorefter den midtfynske landmand hurtigt erstatter det alvorlige ansigtsudtryk med et skævt smil og skynder sig at tilføje:

- Bare det ikke lige bliver fra i morgen!

Den 49-årige indehaver af Pilegård lidt udenfor landsbyen Allested taler formentlig på vegne af mange fødevareproducenter, når han på den ene side argumenterer imod offentlig støtte til landbrugsdrift og på den anden side erkender, at det årlige tilskud til driften bliver stort set umuligt at undvære, sådan som systemet er skruet sammen i dag.

- Støtten kan vi jo dårligt være foruden i vores nuværende budget, som han formulerer det.

Støtten påvirker priserne

Landmanden med det fulde navn Ulrich Lehrmann Værlund Rasmussen bakker under alle omstændigheder op om den danske regerings bestræbelser på at skrue op for tempoet i udfasningen af EU-støtte til landbruget:

- Det er den vej, det går, og der er heller ingen vej udenom. Støtten blev jo indført, fordi der manglede fødevarer her i Europa – og dén situation er trods alt nok svær at forestille sig i dag. Udviklingen med at nedtrappe støtten bør dog ske så langsomt, at vi alle sammen kan følge med. Og det bliver da også rigtig spændende at følge med i, hvordan en mistet – og i første omgang reduceret – støtte vil påvirke andre faktorer. Der er vel næppe tvivl om, at jordpriser og forpagtningsafgifter falder. For støtten er da ganske givet blevet kapitaliseret over i jord og ejendomme, lyder det.

Når han tvivler på, at det vil blive helt så nemt at komme støtten til livs, skyldes det ikke mindst det, som Ulrich Rasmussen kalder den medfølgende beskæftigelsesterapi:

- Som landmand føler man jo nærmest, at der går lige så mange penge til kontroller og administration som til at give mig støtte til korndyrkning. Ja, jeg gad faktisk godt vide, hvor mange kontrollanter og administratorer, som min bedrift alene er med til at brødføde. Det er jo et eller andet sted helt til grin. Og man kunne godt få den tanke, at det også fremadrettet vil være rart for myndighederne at have støtten til at styre os landmænd med. Hvordan skal de ellers have overhånden, hvis man ikke altid har den trussel, at vi kan blive trukket i støtte?

Gerne lidt ekstra efterafgrøder

Trods talrige kontroller på Allested-bedriften har han dog aldrig selv prøvet at blive trukket i støtte, ikke engang ubetydelige småbeløb.

- Men vi plejer også tit at så lidt flere efterafgrøder, end vi er forpligtet til. Og så går regnestykket jo op alligevel, selv om kontrollanten måske har nogle minimale rettelser. Jeg bruger Vagn Lundsteen fra AgroPro som konsulent, og han skal have en stor del af æren for, at der er styr på det dér, siger Ulrich Rasmussen.

Tredje generation på gården

Gårdejeren fra Tegldamsgyden er uddannet fra Korinth Landbrugsskole og agrarøkonom fra Næsgaard Agerbrugsskole. Derimellem passede han på regentfamilien som garder.

Ulrich Rasmussen er tredje generation på bedriften og overtog den fædrene gård tilbage i 2001. Hvilket han var overbevist om, at han havde lyst til, allerede da han blev konfirmeret. I dag er han indehaver af tre forskellige matrikler, der udgør en stjerneformet udstykning, der er så velbevaret og sjælden, at den ligefrem er fredet – med det resultat, at der for eksempel ikke må fjernes hverken skel eller grøfter i området.

Ikke færre end 1.300 søer i Ulrich Rasmussens stalde producerer årligt 43.000 smågrise, der alle sælges som 30 kilos grise. Planteavlsproduktionen tæller desuden knap 400 hektar, der omfatter både hvede, byg, raps og frøgræs. Kornet bruges hovedsageligt som foder til grisene. Og på moderne, miljørigtig vis ryger gyllen naturligvis en tur forbi biogasanlægget, inden den spredes på markerne.

Tiden går med landbruget og familien

Landmanden er gift med Trine og far til Caroline på 20 år og Julie på 18 år. Og Ulrich Rasmussen – som måske nok kan finde på at gå på jagt eller at dyrke lidt motion på cyklen – indrømmer gerne, at der ikke er tid til ret meget andet end den kombinerede tilværelse som fødevareproducent og familiemenneske.

- Jeg plejer at kalde mig selv for både direktør og formand for Pilegård, så der er nok at se til, fortæller Ulrich Rasmussen – som dog også har i alt ni medarbejdere til at hjælpe sig på bedriften.

- Jeg elsker at være selvstændig, og det er dét, der altid har tiltrukket mig ved erhvervet. Der er ingen bedre følelse end at være sin egen herre. Kombinationen af at dyrke jorden og udvikle svineproduktionen giver en enorm tilfredsstillelse. Her føler man virkelig, at man er med til at skabe noget, siger han – og kaster et blik udover de marker, der skiller matriklen Pilegård fra naboejendommen Ravnelund.

Flere fordele end ulemper i EU

Trods skarpe holdninger til EU-bureaukratiet er Ulrich Rasmussen ikke i tvivl om, at Danmark hører hjemme i det europæiske fællesskab:

- Jeg vil til enhver tid stemme for at være med i EU. Det giver klart flere fordele end ulemper. Og det handler for mig især om samhandel mellem nationerne, også med det indre marked og gode handelsaftaler i øvrigt. Det er jo vigtigt at kunne handle med verden omkring os. Men jeg kan da godt se på resultatet af diverse folkeafstemninger om EU, at skepsis i befolkningen er noget større end blandt politikerne, funderer han.

Ulrich Rasmussen er ikke medlem af noget politisk parti. Men han fortæller, at stemmen ved folketingsvalg gerne går til enten Venstre eller Liberal Alliance. Hans holdning til dansk EU-medlemskab er en væsentlig årsag til, at den fynske landmand – som sværger til blå blok – aldrig kunne drømme om at stemme på eksempelvis Dansk Folkeparti:

- Her synes jeg også, at Danmarksdemokraterne er for kritiske. Jeg har i øvrigt altid haft det sådan, at vil man ikke tage ansvar for tingene, så skal man heller ikke have indflydelse, og det var simpelthen for skørt, da Dansk Folkeparti tilbage i 2015 sagde nej tak til at gå i regering, mener Ulrich Rasmussen.

Færre landmænd på større bedrifter

Om Caroline eller Julie en dag tager over hjemme på Pilegård og de øvrige gårde i den midtfynske stjerne-udstykning, må tiden vise. Ulrich Rasmussen vil ikke tvinge dem.

- Jeg støtter med glæde op om de børn, svigerbørn, børnebørn eller nogle helt andre, som en dag skal overtage bedriften her. Hvis Caroline eller Julie skulle have lyst, skal de være så velkomne. Men dertil er vi slet ikke kommet endnu – og det bliver ikke mig, der presser sådan en hverdag ned over dem. Det bliver måske svært at finde nogen, der vil det, som der kræves. Og der bliver jo også færre og færre landmænd på større og større bedrifter. Men trods skrankepaver og urimelige rammevilkår både i Danmark og i hele EU skal vi jo heller ikke gøre det værre, end det er. Jeg synes stadig, at der er mange spændende ting ved at være landmand, fastslår Ulrich Rasmussen.