Sydfynsk landmand: - Hvis landbrugsstøtten skal fjernes, må regeltyranniet også skrottes

Medfinansieret af Den Europæiske Union

De synspunkter og holdninger, der kommer til udtryk her, er udelukkende afsenderens/afsendernes og afspejler ikke nødvendigvis Den Europæiske Unions holdning. Hverken Den Europæiske Union eller den tildelende myndighed kan holdes ansvarlige herfor

Ligesom så mange andre landmænd må Jørgen Møller Andersen ofte høre for, hvordan bønder får støtte i både hoved og en vis anden legemsdel.

En noget urimelig bebrejdelse, hvis man spørger indehaveren af bedriften Lysgaard på sydfynske Thurø:

- Menigmand ved jo tydeligvis ikke meget om, hvordan og hvorfor hektarstøtten blev indført. Det kan man så klandre os landmænd for, hvis man synes, vi ikke har været gode nok til at oplyse ordentligt om det. Efter min mening er det nu først og fremmest medierne, der bevidst eller ubevidst fejlfortolker nogle ting og derfor i høj grad bidrager til misforståelsen, siger han.

Selvforsyning er essentielt

Jørgen Møller Andersen har styr på sin europæiske landbrugshistorie.

Den 58-årige ungkarl kan – som han sidder der foran kaffen og rundstykkerne i stuehuset på Nordvej – underholde længe om dengang, det europæiske fællesskab besluttede at indføre landbrugsstøtten for at holde madpriserne i ro og for at kunne være selvforsynende med fødevarer. En ædel hensigt, der imidlertid gennem årene blev trængt noget i baggrunden af andre opståede dagsordener.

- Jeg vil sammenligne det lidt med Forsvaret. Pludselig – da Rusland invaderede Ukraine – gik det op for os, at vi havde sparet Forsvaret væk. Nu er man sådan set ved at gøre nøjagtig det samme med landbruget, siger han.

- Det kan godt skræmme mig en del, hvis man ikke forstår alvoren af at satse på fødevareproduktion på en klode, hvor verdensbefolkningen stiger, og der skal flere fødevarer på bordet. Det er som om, at USA opfinder, Asien kopierer, og Europa regulerer sig selv sønder og sammen, også indenfor landbruget. Men heldigvis fornemmer jeg, at der det seneste halve års tid fra europæiske politikere er kommet mere og mere fokus på den dagsorden, at fødevareforsyning også er sikkerhedspolitik. Så måske er der håb forude, funderer han.

Lillebitte bedrift til at begynde med

I dag ejer Jørgen Møller Andersen det klart største landbrug på Thurø, men sådan har det bestemt ikke altid været.

Han er født i Svindinge ved Ørbæk, hvor faderen i nogle år havde montørfirma og solgte staldinventar til de lokale landmænd – men senere overtog fødegården.

Jørgen selv blev selvstændig landmand, da han tilbage i 1997 købte Lysgaard på Thurø i fri handel. Dengang var der blot 12 hektar og en mindre kyllingeproduktion tilknyttet bedriften på Nordvej 207. Han har siden købt først 37 hektar og siden yderligere 30 hektar til, ligesom han har overtaget forældrenes bedrift på 90 hektar ved Ørbæk.

Inklusive en smule forpagtning passer Jørgen Møller Andersen i dag 200 hektar markbrug. Derudover laver han årligt omkring 1,4 millioner slagtekyllinger fordelt på i alt tre matrikler. Kyllingeproduktionen er blevet en del af Danpos koncept omkring Danske Familiegårde.

- Det, der tidligere var 34 dages kyllinger på 2200 gram, er nu blevet til 42 dages kyllinger på samme vægt. Der bliver en rigtig stærk kylling ud af sådan et set up, kan jeg godt garantere dig for. Miljøet i stalden er heller ikke nær så presset som tidligere. Det er virkelig interessant at have med at gøre. Der er lidt mere arbejde i det, men det er også rigtig spændende, fortæller han.

- Det var faktisk min familie, der tilbage i 1950’erne var med til at starte den danske kyllingeproduktion op. Den dag i dag er det stadig en fin forretning. Det er vist ingen hemmelighed, at der er flere penge i kyllinger end i planteavl, tilføjer landmanden.

I ni år var Jørgen Møller Andersen med til at forpagte Mullerup Gods, som takket være tilførsel af husdyrgødning fik forbedret jorden og fosfortallene markant i dén periode. Landmanden kunne godt tænke sig nogle flere hektar at dyrke jord på og leder hele tiden efter egnede arealer, både gerne i området omkring den landfaste ø ved Svendborg – hvor han selv har matrikel lige midt imellem kroen og campingpladsen i det nordøstlige hjørne – samt ved hans øvrige ejendomme inde på den noget større ø, Fyn.

Det kystnære miljø på både Thurø, Tåsinge og Langeland fordrer specialafgrøder såsom frøgræs. Selv dyrker Jørgen Møller Andersen blandt andet rødsvingel, hundegræs og spinat på sine jorde, alt sammen avles for DLF.

- Man siger jo om rødsvingel, at den gerne vil kunne lugte noget vand, som Jørgen Møller Andersen plejer at sige.

- Nu prøver jeg også med noget lucerne. Så må vi se, hvordan det går, tilføjer han.

Støtte til miljø- og klimatiltag

Thurø-landmanden ærgrer sig over, at hans erhverv får skylden for så mange slags forureninger. Han synes heller ikke altid, det er lige retfærdigt.

- Engang var det jo sådan i enhver landsby, at man havde en fælles losseplads, der bare blev dækket til, uden at affaldet blev håndteret. Jeg tænker også tit tilbage på etiketten på kemikaliedunkene i min barndom og ungdom, hvor det fremgik, at de skam gerne måtte graves ned 50 meter fra en boring. Altså, det var myndighedernes anbefaling! Man vidste selvfølgelig ikke bedre dengang. Men så er det jo ikke rimeligt i dén debat at inddrage eksempelvis moderne planteværnsmidler, som enhver med forstand på emnet jo ved er ganske ufarlige, siger han.

Jørgen Møller Andersen understreger, at han rent faktisk interesserer sig rigtig meget for både miljøforhold samt klima- og CO2-problematikken. Her spiller EU-støtten også ind:

- Det er da en god idé, at man kan søge EU-midler til tiltag, der skaber en bedre verden. Jeg har selv i de seneste år fået tilskud til sådan noget som opgradering af sprøjtegrejet samt staldteknologi, der reducerer varmeforbruget, fortæller han.

EU-støtte generelt var han principielt gerne helt foruden. Men beslutningen må komme med en pris, mener han:

- Hvis støtten afskaffes, skal det selvfølgelig ske internationalt, så vi konkurrerer på lige fod på tværs af landegrænserne. Men hvis vi skal begå os på et frit marked uden støtte – og dét forslag kan jeg fuldt ud tilslutte mig – så må vi også af med det regeltyranni, der hersker herhjemme. Ellers er der jo ikke tale om frie vilkår, lyder det.

Landboforeningen Patriotisk Selskab hjælper ham med papirarbejdet i forbindelse med EU-ansøgningerne:

- I princippet burde hver enkelt landmand jo selv kunne udfylde ansøgningerne. Men det er blevet meget kompliceret i vore dage, og det er godt nok vigtigt at få sat krydserne rigtigt, siger han.

- Det er i øvrigt et godt eksempel på, at landbrugsstøtten jo ikke bare er en indtægt men også en udgift – både for den enkelte landmand og for hver nation. Vi fødevareproducenter er jo tvunget til at betale for konsulenter. Og tænk på, hvad bureaukratiet koster i embedsværket, tilføjer han.

Den største forhindring er selve overtagelsen

Når Jørgen Møller Andersen ikke passer kyllinger eller tager sig af markdriften – i øvrigt sammen med sin trofaste landbrugsmedhjælper Jens Bøgelund Christensen – kan han finde på at søge inspiration i udlandet. Lysgaard-ejeren har for eksempel været på studietur til Polen for at blive klogere på polakkernes erfaringer med ekspansion indenfor kyllingeproduktion.

Fritid er der ikke vanvittigt meget af for Thurø-bonden – som dog gerne ser en GOG-håndboldkamp i ny og næ og også ynder at gå på jagt samt at være sammen med vennerne. Jørgen Møller Andersen er medlem af Sydfyns Landmandsklub, hvor de cirka 50 medlemmer mødes seks gange om året for at høre et indlæg om et eller andet aktuelt emne og desuden får noget at spise.

Arbejdet med både natur, planter, maskiner og dyr trækker stadig i Jørgen Møller Andersen, som ikke kan forestille sig nogensinde at beskæftige sig med noget andet end den landmandstilværelse, han er så bidt af.

- Hver dag giver spændende udfordringer, og jeg er stadig glad for at være landmand. Selv om jeg må indrømme, at det ikke er blevet nemmere med alle de restriktioner, siger han.

Hvor længe han skal være landmand, inden pensionen kalder, tør han derfor ikke spå om:

- Jeg håber da, at man kan få nogle flere yngre kræfter til at interessere sig for blandt andet kyllingeproduktion. Den største udfordring er nok selve overtagelsen. Selv hvis man har sparet en hel million kroner op, bliver den jo slugt af startomkostninger. Men forhåbentlig kan vi få nogle flere til at springe på. Især hvis vi kan vinde debatten i offentligheden. For vi danske landmænd kan faktisk – selv om vi ikke altid er værdsat for det herhjemme – være rigtig stolte af det, vi går og laver, mener Jørgen Møller Andersen.