Nu handler det om kulstof: Se hvor mange penge du kan få for at ekstensivere din mark
I 2026 vender den omdiskuterede men populære ordning om permanent ekstensivering tilbage, og det med nye tilskud.
Arkivfoto: Erik Hansen
Medfinansieret af Den Europæiske Union
De synspunkter og holdninger, der kommer til udtryk her, er udelukkende afsenderens/afsendernes og afspejler ikke nødvendigvis Den Europæiske Unions holdning. Hverken Den Europæiske Union eller den tildelende myndighed kan holdes ansvarlige herfor
I 2024 blev 12.500 hektar taget ud af drift, da der var åbent for at søge om støtte til »permanent ekstensivering«. Et engangsbeløb på 82.000 kroner pr. hektar, hvis arealet var i omdrift, var fristende for mange, og derfor blev der søgt for flere hektar, end der blev budgetteret med.
Nu er ordningen tilbage, men denne gang er den mere med specifikt fokus på kulstofrig jord, og det kommer til at påvirke, hvordan økonomien kommer til at se ud for de interesserede ansøgere.
Hvis man søger tilsagn i 2026, så afhænger tilskudssatsens størrelse nemlig af, hvor arealet ligger, og dels hvilke afgrøder, der tidligere har været på arealet.
Der er tale om satser på 82.500 kroner pr. hektar for omdriftsjorder og 35.500 kroner pr. hektar for permanente græsarealer udbetales til kulstofrige landbrugsarealer og landbrugsjorde med potentiale for vådområdeprojekter i vandoplande med et stort kvælstofindsatsbehov.
De lave satser på 59.500 kroner pr. hektar for omdriftsjorder og 27.000 kroner pr. hektar for permanente græsarealer udbetales til landbrugsjorder i vandoplande med et stort kvælstofindsatsbehov, der ikke er kulstofrige landbrugsarealer, og hvor der ikke er potentiale for at etablere et vådområde.
For bestandig
Det er anvendelsen af marken mellem 2022 og 2024, der er afgørende for, hvor mange penge, man kan modtage, og beløbet er et engangbeløb. Til gengæld bliver det tinglyst, at jorden fremover ikke må bruges til intensiv dyrkning.
Denne del gjorde ordningen relativt omdiskuteret i 2024, hvor flere landmandsorganisationer advarede mod ordningen.
- Vores bedste råd til danske landmænd i forhold til denne ordning er: Nej, bare nej, skrev chefjurist Nikolaj Schulz fra Bæredygtigt Landbrug dengang, men ordningen endte altså på trods heraf med at være rimelig efterspurgt.
