Efter flere års forhandlinger i Bruxelles er de politiske debatter om EU's landbrugsreform flyttet ud i de 27 medlemslande. Et af de lande er Danmark, og her skal de danske politikere på Christiansborg altså i løbet af efteråret finde ud af, hvordan den nye reforms regler skal implementeres i Danmark.

Sådan er det hver gang, der kommer en ny landbrugsreform i EU, men denne gang betyder den nationale udmøntning lidt mere end den plejer. Der er i reformen således langt op til lang mere selvbestemmelse i de enkelte lande, og de kommende måneder kommer derfor i høj grad til at afgøre, hvilke betydninger de nye regler for landbrugsstøtten får for de danske landmænd.

Ud over at de danske folketingspolitikere kommer til at forhandle med hinanden, vil udmøntningen også handle om, præcist hvor meget man kan få lov til at bestemme selv i Danmark. Da der er åbnet for selvbestemmelse på et andet niveau end normalt, er der på flere områder uvished om, hvorvidt Danmark kan rykke ved nogle af de ting, som de 27 medlemslande blev enige om i juni.

En anden opgave end normalt

- Det er jo lidt anderledes i forhold til, hvad vi er vant til. Normalt er tingene jo på plads, når der er en ny reform. Nu må vi se, hvordan landene implementerer reformen. Det kan være godt med fleksibilitet, men det kan også konkurrenceforvride, hvis landene ikke får ens regler, har det tidligere lydt fra formand for Landbrug & Fødevarer, Søren Søndergaard om den danske udmøntning, der altså kan blive mere afgørende end tidligere.

Efter planen skal Danmark have en strategi for udmøntningen klar inden 1. januar 2022.

Vi har derfor på disse sider spurgt en trio af Folketingets landbrugsordførere om, hvad de vil kæmpe for, når den kommende reform af landbrugsstøtten skal udmøntes i Danmark.