Langsom regeringsdannelse kan koste småbiotoper livet

Der var gang i både debat, dialog og møder tidligere på efteråret, da diskussionen gik på, om det virkelig kunne være rigtigt, at eksisterende natur ikke tæller med, når de danske landmænd fra næste år skal have fire procent udyrket areal på deres støtteberettigede arealer.

Landbrugsminister Rasmus Prehn erkendte problemet, inviterede L&F og Økologisk Landsforening til møder, og han tilkendegav, at der skulle kigges i værktøjskassen for at undgå, at eksisterende biotoper blev pløjet op i 2023 for at kunne tælle som nyt uproduktivt areal i 2024.

Men så kom valget. Rasmus Prehn har således sluppet grebet om ministeriet, og arbejdet med at få Folketinget til at tilpasse reglerne om brakkravet er derfor selvsagt gået i stå, mens vi kommer tættere og tættere på nytår, hvor brakkravet træder i kraft sammen med resten af reformen for EU’s landbrugspolitik, CAP’en.  

Bekymrende

Og det betyder, at man i Økologisk Landsforening efterhånden er nået til den erkendelse, at det bliver svært at nå at ændre på reglerne, fordi der lige nu ikke er en regering til at sørge for at få dem ændret.

- Det er noget bekymrende, men jeg må nok sige, at det er svært at se, at de skal kunne nå at lave nye regler, når vi først lige skal have en regering og en minister på plads først, lyder det fra Sybille Kyed, der er landbrugs- og fødevarepolitisk chef i Økologisk Landsforening.

- Vi havde egentlig fået en tilkendegivelse om, at der ville blive kigget på det, men der er jo ikke sket noget, siden valget blev udskrevet, og vi ved jo ikke, hvornår vi kommer i gang igen. Det er jo bekymrende, når det ser ud til, at der godt kan gå et stykke tid, før der er en regering på plads.

Lav aktivitet

Statsministeriet har efter valget meldt ud til interesseorganisationerne, at man helst skal holde igen med kontakten til ministerierne, hvis problemerne ikke har driftsmæssig karakter. Politisk udvikling er dermed i høj grad sat i stå i ministerierne. Det fortæller Niels Lindberg Madsen, der er EU-politisk chef i Landbrug & Fødevarer.

- Det er helt i stå lige nu. Det er selvfølgelig forståeligt, at der ikke bliver udviklet så meget politik, mens man er ved at finde ud af, hvem der skal have ministerkontorerne, men vi må også bare sige, at det er meget uheldigt for landmændene. Vi har en CAP, der er blevet vedtaget meget sent, og som vi har meget travlt med at gøre klar til i øjeblikket, så det er selvfølge en uheldig timing, at det er svært at få drøftet politik lige nu, siger han.

Kan ødelægge natur

Problematikken, som blandt andre Økologisk Landsforening og L&F har villet diskutere, handler om, hvilke arealer, der tæller med, når landmændene skal finde fire procent af deres arealer, som er uproduktive. Som reglerne er skrevet, skal alle fire procent være arealer, der i 2022 har været brugt til dyrkning.

Det betyder, at landmænd, der i forvejen har ladet naturen råde på dele af deres arealer, stadig skal finde fire procent yderligere på sit dyrkede areal. Og det frygtes derfor, at det kan få landmænd til at fjerne deres eksisterende biotoper og naturområder og dyrke på dem i 2023. Det vil nemlig give mulighed for, at de kan tage arealerne ud af dyrkning igen i 2024, hvor de så kan bruges til at leve op til 4-procents kravet.

Et tilbageskridt

- Det vil være ærgerligt, at landmændene blive straffet for at have været på forkant med at give plads til naturen. Det giver ikke landmændene lyst til at gå forrest fremover, hvis sådan noget her sker, lyder det fra Sybille Kyed.

Og så er det også i sig selv et tilbageskridt for naturen, hvis de danske landmænd gør indhug i deres grønne områder for i 2024 at kunne dyrke så meget af deres areal som muligt.

- Det er virkelig ærgerligt, hvis det her krav ender med at fjerne eksisterende natur, så reglen får en modsat effekt, af hvad der var tiltænkt. Det vil sætte indsatsen for natur tilbage, og det var jo ikke meningen.

Kræver politisk enighed

Men det ser altså svært ud at få ændret reglerne, inden de træder i kraft til nytår. Meldingen fra Landbrugsstyrelsen er således, at de ikke kan ændre praksis inden for den politiske aftale om CAP-reformen, som er en del af et bredt forlig i Folketinget.

En ændring i reglerne kræver således, at der er enighed i hele forligskredsen om nye regler for braklægningen. Og sådan en politisk aftale vil tage tid at lave, når genoptager lovgivningsprocesserne efter en regeringsdannelse.

- Det betyder jo først og fremmest, at det ikke er noget, der kan ændres uden et fungerende folketing og en minister, når det ikke bare er noget Landbrugsstyrelsen kan tilpasse. Og det gør det nok næsten umuligt at nå, lyder det fra Niels Lindberg Madsen.

En tilkendegivelse

Sybille Kyed fra Økologisk Landsforening håber trods alt på, at man kan få en politisk melding inden nytår, der måske kan lægge en dæmper på landmændenes lyst til at opdyrke eksisterende naturarealer.

- Det bedste, vi kan håbe på nu, det er nok, at der kommer en melding om, at man politisk har en intention om, at man vil ændre reglerne. Det ville måske gøre, at landmændene holder sig fra at tage deres biotoper i brug til dyrkning igen. Det er jo ikke det samme, som hvis man fik en lovgivning på plads, men det er nok det bedste, vi kan få inden for realismens grænser, siger hun.

Og det er man enige i hos Landbrug & Fødevarer.

- Det er klart, at hvis man rimelig hurtigt kunne komme med en samlet udmelding om, at de vil lave en ændring, så kan vi jo begynde at melde det ud til vores medlemmer, der så kan tage det med i deres overvejelser, når de kigger på deres markplan. Også selvom der endnu ikke skulle ligge en færdigskrevet aftale, mener Niels Lindberg Madsen.

Ophobning af udfordringer

Og uanset hvad, så mener Niels Lindberg Madsen, at der er brug for, at landbrugsordførerne hurtigt stimler sammen for at kigge på reglerne for landbrugsstøtten. Også selvom de ikke når det inde reformen træder i kraft.

- Der er flere ting, der er behov for at kigge på. Ting vil jo altid hobe sig op under sådan en valgkamp og en regeringsdannelse, men i særdeleshed, når det ligger på det her tidspunkt, hvor CAP’en træder i kraft, siger han.

Reglerne for fire procent braklægning har været diskuteret i flere omgange i løbet af året. Blandt andet da Europa-Komissionen tidligere på året åbnede for, at medlemslandene kunne udskyde brakkravet med et år for at undgå nedgang i fødevareproduktionen, mens der er høje fødevarepriser.

Forligskredsen i Folketinget kunne dog ikke blive enige om en udskydelse i Danmark, og derfor begynder Danamrk modsat mange andre EU-lande sin braklægning allerede fra 2023.