Investeringer handler også om mennesket bag

Selvom man har penge, er det ikke nødvendigvis noget, man snakker om. Sådan har det altid været, men ikke længere i helt samme grad. Og slet ikke hos Sagro Finans & Formue, for her hjælper direktør Per Sveistrup og hans medarbejdere investeringer fra landmænd på rette vej.
Og de har rigeligt at se til. For antallet af landmænd med millionbeløb i frie midler, pensionsopsparinger eller andre investeringsobjekter er i klar fremgang. Og ofte behøver Sveistrup og kollegerne ikke at lave det store opsøgende arbejde for at komme i kontakt med potentielle kunder.
- Vi oplever, at folk selv kontakter os omkring formuer, som de måske ikke synes, de får ordentligt investeret. Det sker mere nu end før. Men måske er det fordi, at folk før ikke vidste, at det var en del af vores kompetencer, fortæller Per Sveistrup, der har mere end 30 års erfaring fra den finansielle sektor.
Tal fra LandboSyd, LandboNord, LMO og Sagro viste for nyligt, at soliditeten hos so-hold og mælkeproducenter steg i løbet af sidste år fra 10 til 12 procent, og i det hele taget var 2017 et jubelår for mælkeproducenterne, der vendte underskud til overskud.

Regler sikrer bedre klarhed om investeringer

En analyse af 400 regnskaber viste, at overskuddet på bedrifterne især er gået til at nedbringe kassekreditter, men der er også blevet investeret i produktionsapparatet. Men med hensyn til finansielle investeringer kræver det et godt forarbejde for at få det bedste samarbejde mellem investor og rådgiver, fortæller Per Sveistrup.
- Vi er jo underlagt de samme strenge regler, som bankerne også er, fra Finanstilsynet og så videre fra det EU-direktiv, der kom for nogle år siden og som er strammet op, og derfor vil jeg som udgangspunkt være nødt til at finde ud af, hvem du er, og hvordan din viden, din erfaring og din økonomi er i forhold til investeringsspørgsmål.
- Det er egentlig en forbrugerbeskyttelse i forhold til, at man har oplevet, at rigtig mange har prøvet at tabe penge på det her i nullerne, eller fra ’08, måske fordi folk ikke vidste, hvad de gik ind til, men bare var grebet af en stemning, og ikke satte spørgsmålstegn ved, om det var det rigtige, de gik ind til, siger Per Sveistrup.
Han bruger typisk en time på en kundesamtale for at kunne danne sig et indtryk af, hvilken erfaring og risikovillighed, kunden har, for på den måde at kunne rådgive bedst i den enkelte situation.
- Med min erfaring kan jeg forholdsvist hurtigt fornemme, hvordan den enkelte har det med investeringer, hvilke erfaringer har de med det, og jeg vil også kunne se på, hvad folk ligger med i forvejen, for så kommer folk og viser mig det. Og af den vej kan jeg jo se, at for eksempel hvis folk i forvejen har aktier, så skal jeg ikke starte med Adam og Eva, lyder det fra den erfarne rådgiver.

Større risikovillighed hos investorer

Som bekendt havde finanskrisen både store umiddelbare konsekvenser for økonomien, men også for det psykologiske omkring investeringer, for generelt var der mindre risikovillighed omkring det at investere, blandt andet på aktiemarkedet.
Men med krisen på afstand og det hop, der er sket i indtjeningen, oplever Sveistrup, at der er større risikovillighed hos investorerne.
- Der er nu en større ansvarlighed omkring rådgivningsdelen, også på grund af de regler, vi er underlagt. Så når kunderne skriver under på de her ting, så går bankerne og vi andre ikke ud over kundernes risikoprofil.
- Men kunderne vil selvfølgelig gerne have et godt afkast, og af den grund ser man, at der er flere, der tager en større risiko nu end tidligere. Når man investerer i værdipapirer, handler det om at have en lang tidshorisont, at sprede sig, og at tingene med tiden arbejder sig opad.
- Udgangspunktet er jo typisk, at aktier bevæger sig opad over tiden, som det har været over det lange stræk. Over få år ser det jo vildt og blodigt ud, men hvis man har en længere tidshorisont, så vil man jo i den sidste ende komme ud af det med et overskud, lyder det fra Per Sveistrup.