Mark og Pernille Hausted har opbygget en god stor og solid mælkeproduktion uden at investere millioner i jord – endnu.
Af Karsten Himmelstrup
Der er flere måder at komme i gang som mælkeproducent på – uden at have et pænt antal millioner kroner på bankkontoen.
Mark Hausted og hans kone Pernille i Bobøl mellem Vejen og Ribe har vist vejen ved i løbet af forholdsvis få år at have opbygget en kvægbesætning med omkring 200 jersey-køer og RDM i lejet stald – og med ideer om inden for forholdsvis kort tid at handle ejendommen.
De rykkede ind på ejendommen, som omfattede 150 røde malkekøer, i marts sidste år med en femårig lejeaftale, og en aftale om, at ejeren fortsætter med at dyrke markerne og levere foder.
Forinden havde de i tre år drevet en mindre ejendom med 55 køer i Obbekjær – den er stadig en del af forretningen. De tog 70 Jersey-køer med, og siden er de røde køer langsomt blevet udfaset – men endnu ikke helt væk.
Bruger en lejet stald
-Vi havde de 55 køer i godt to et halvt år, hvor mælkeprisen var god, og vi fik sat lidt skub i økonomien. Da den her mulighed bød sig, var vi afklaret, og nu har vi vist, at vi kan. Det er en god måde at komme i gang på, siger Mark Hausted.
Jeg havde et indlæg på Kvægkongressen, og der kom 200-300 – fortrinsvis unge. Hvis de har modet, ja så findes ejendommen herude, hvor ældre landmænd ikke er helt klar til pension, men kan tage fem år mere på traktoren i stedet for at sælge til naboen. Det sidste vil jo bare betyde, at ejendommen ender som ungdyrstald, som de kommer og kører igennem en gang i døgnet, og medarbejderbolig, siger Mark Hausted.
Kommer fra byen
Han er opvokset i et parcelhus i Tjæreborg, men hans bedsteforældre i Ribe drev et mindre landbrug, og Mark Hausted tog bussen til Ribe, når han kunne se sit snit til det. Han var bare til landbrug og har derfor været flittig gæst og deltager på Ribe Dyrskue gennem årene lige så længe, han kan huske tilbage. Dyrskue er gået ham i blodet:
- Vi har været tre gange afsted. På AgroNord havde vi fire køer med, og det gik fint. I Aabenraa kom vi med skuets bedsteJersey-kvie og bedste førstekalvsko, så vi havde forventninger om ikke at stå sidst i Herning. Her fik vi ærespræmier på en anden førstekalvsko, og vi havde bedste fremtidskalv og bedste fremtidsko, og det havde vi ikke set komme, fortæller Mark Hausted.
-Jeg er nødt til at erkende, at kvier og kalve, det er altså min kone Pernille, som spotter dem, og så er der køerne tilbage til mig, siger han med et smil.
Mælkeydelse i den fornuftige ende
-Her i stalden er det i høj grad produktionskøer, vi arbejder med. Vi koncentrerer os om sundheden og en mælkeydelse i top. Lige nu malker de 11.500 EKM kg mælk, og det synes jeg er i den fornuftige ende, siger Mark Hausted
Interessen for Jersey fik han nok, da han arbejde på Ravninggård. Han faldt for den lille og hyggelige men også effektive ko, som er sund, går godt på benene og passer godt ind i et malkerobot-anlæg.
Når vi sammenholder ydelsen hos en rød ko og en Jerseyko, producerer de lige meget mælk. Men der skal ikke meget fantasi til at forestille sig, hvilken af køerne, der spiser mest. Her i besætningen leverer vi flere og flere kg værdistoffer, men vi fodrer ikke mere end tidligere,” siger han.
Til dyrskuet i Ribe havde familien tilmeldt to kalve til de mindste børn, en kalv til medhjælperens søn samt to kvier og 11 køer.
-Det er et endagsskue, og vi kan gøre det hele klar hjemmefra. For mig er der ikke noget smukkere end kigge op på domkirkens tårn, hvorfra der flages. Jeg kan stort set ikke huske, jeg ikke har været til dyrskue i Ribe, og det ligger i mit DNA at bakke op, siger Mark Hausted, der som de øvrige udstillere nu må vente til næste års dyrskue med at udstille og få samme oplevelse.
Sikkerhed frem for alt
En tur over Atlanten er et must for en ung landmand, og Mark Hausted var da også afsted i syv måneder, hvor han arbejdede på et høstkaravane ledet af Anders Buus Thomsen, oprindeligt fra Roust ved Varde.
De startede i Texas og høstede sig så op igennem USA til grænsen til Canada kæmpestore mejetærskere, store lastbiler med to hængere og knækstyrede traktorer.
-Det var en kæmpeoplevelse, og det jeg lærte handlede især om sikkerhed. Vi skulle heller køre en omvej på fire kilometer end bakke 100 meter med de store maskiner. Her på ejendommen er vi ved at anlægge en vej, så gyllebilerne fra Linkogas ikke behøver bakke for at komme herfra, og det er en direkte udløber af oplevelsen i USA. Det skal være sikkert for børnene, siger Mark Hausted, som sammen med Pernille har tre børn – og en på vej.