bannerPos

Test af maskiner skal forbedre høsten af græs til fremstilling af protein

Testen af de to høstmaskiner foregik på Ausumgard nord for Holstebro. Den ene er en MaksiGrass Friskgræs-høster, mens den anden er en Kverneland-skårlægger med opsamlervogn, Foto: Erik Fog
14-08-2020 10:32

En vellykket test af to forskellige høstteknikker skal nu give input til udvikling af den mest optimale metode at høste græs på, når det skal bruges til at fremstille protein til foderstof.

Protein udvundet af græs ses som en af mulighederne for at få mere danskproduceret husdyrfoder i en tid, hvor der er et stigende ønske om at nedbringe importen af især soja. Men blandt andet høstteknikken skal tilpasses, før græs til protein kan blive en succesrig ny produktion.

Derfor glæder Erik Fog, som er landskonsulent for Seges, sig over en vellykket test af to høstteknikker i Projekt Græs-prof, som udvikler græsproteinkonceptet.

Lige nu har projektet fokus på de udviklingsopgaver, der er i selve høsten af græsset. Maskinerne til de to forskellige høstteknikker, en MaksiGrass Friskgræs-høster og en Kverneland-skårlægger med opsamlervogn, er valgt ud fra det kriterie, at de er skånsomme og høster græsset uden at snitte det.

Græsprotein udvindes af saften fra bladene, og derfor skal man bruge helt nyhøstet græs, der ikke knuses i marken, men først på fabrikken lige før saften presses af.

Sammenligning

En vigtig del af kvalitetsmålingen af høstteknikkerne er en sammenligning af de to maskiner. Derfor blev der som en del af testen blandt andet målt på tidsforbrug og dieselforbrug for hvert vognlæs græs. Sammenholdt med andre faktorer giver det et billede af omkostningerne til græshøsten. 

Det er første gang, man tester høstteknikker i forbindelse med projektet.

I løbet af projektperioden, som løber over fire år fra 2020-2023, er det meningen, at de to maskiner skal tilpasses, så deres funktioner bliver så optimale som muligt til at høste græsset.

Perspektiver

Erik Fog, som er leder på projektet, oplyser, at testen forløb efter planen og gav værdifulde data til den videre udvikling af høstteknikker for græs til proteinfremstilling. 

- Potentielt kan græsprotein blive en spændende ny produktion for dansk landbrug, som vil kunne reducere importen af protein fra udlandet og være med til at reducere udledningen af kvælstof til vandmiljøet og drivhusgasser til atmosfæren. Nogle taler om, at det er starten på en grøn revolution for dansk landbrug, siger Erik Fog om perspektiverne i projektet.

- Udviklingen af græsprotein fra græs og kløver er allerede nået langt, og derfor handler det nu om at optimere de forskellige led i processen fra selve høsten til presning på bioraffineringsanlægget. Hvis det lykkes, kan det blive en god forretning, fordi det bliver muligt at øge værdien af græsmarksafgrøder, lyder vurderingen fra Landbrug & Fødevarer.

 

mip

Fakta om projektet

  • Projektet Græs-prof bliver gennemført i forlængelse af en række forsknings- og udviklingsprojekter inden for græsprotein,
  • Projektet er koordineret med det sideløbende projekt »TailorGrass«, der har etableret et produktionsanlæg på Ausumgaard
  • Projekterne er støttet med tilskud fra Grønt Udviklings- og DemonstrationsProgram (GUDP) under Miljø- og Fødevareministeriet
  • Projektperioden slutter i 2023

Bedre resultater for økologiske landbrug

I 2019 landede det gennemsnitlige driftsresultat for økologiske heltidslandbrug på 0,9 mio. kr., hvilket er udtryk for en betydelig fremgang i forhold til 2018, men dog lavere end resultaterne i 2016 og 2017, viser en opgørelse hos Danmarks Statistik.

Fødevarestyrelsen kontrollerer rengøring af 300 lastbiler

Fund af afrikansk svinepest i Tyskland har gjort grundig rengøring af de lastbiler, der krydser den danske grænse, vigtigere end nogen sinde. Det næste halve år kontrollerer Fødevarestyrelsen mere end 300 lastbiler.

Minister, skift spor

Regeringens krav om, at landmændene også til næste år skal så efterafgrøder i minimum samme omfang som i år for at nedbringe kvælstofudledning til vandmiljøet, møder kritik hos landboforeningen Vestjysk, som foreslår, at fødevareminister Mogens Jensen skifter spor i kvælstof-politikken og i stedet griber til andre virkemidler.

Pladsen til solcelle-anlæg strammer til

Særligt i landområderne omkring de store byer bør lodsejere, der er interesseret i at opsætte solceller, sætte i gang nu, siger rådgiver. Han vurderer, at Danmarks behov for solenergi ser ud til at være opfyldt i 2025.

Logistik og motivation

Mens logistikken er tænkt ned til mindste detalje, er Lean og medarbejdermotivation to af nøgleordene på Hestbækgaarden ved Farsø.
Side 1 af 1931 (38602 artikler)Prev1234567192919301931Next