Arbejdsgivere kan ikke skaffe nok specialister i planter, dyr og miljø, og lover nærmest jobsikkerhed.
Forleden fik 61.351 unge over hele Danmark besked om, hvilken uddannelse de er kommet ind på.
77 af dem har fået tilbudt en plads på en af de tre nye uddannelser på Aarhus Universitets Viborg-afdeling – blandt andet Plante- og fødevarevidenskab, som der stadig er plads på. Derimod er der mere end fuldt hus på dyrlægeuddannelsen og Dyrevidenskab-uddannelsen.
Aarhus Universitets ambition er på sigt at udvide til 50 studiepladser om året på både Dyrevidenskab og Plante- og fødevarevidenskab, og derfor håber erhvervspolitisk chef i Landbrug & Fødevarer Malika Buhr Pedersen på flere ansøgere næste år.
- Vi havde gerne set en endnu højere tilslutning til uddannelserne inden for planter og husdyr, da vi forventer, at der kommer stor efterspørgsel efter disse kandidater, siger hun.
Stort generationsskifte på vej
Hos Fjordland, som rådgiver landmænd i alt fra miljø, økonomi og avl, mærker man allerede nu manglen på akademikere, som er specialiseret i landbrug.
Virksomheden er midt i et generationsskifte og får brug for mange nye medarbejdere de kommende år, fortæller Henrik Frøkjær Hornstrup, der er vicedirektør i Fjordland.
- Over 30 procent af mine medarbejdere er over 60 år og går snart på pension. Det betyder, at vi får brug for mange dygtige nyuddannede de kommende år. Vi får brug for folk, der ved noget om dyr, men særligt de kandidater, der er specialiserede i planteavl og miljø, kommer vi til at mangle, siger han.
- Den polarisering, der er omkring at producere fødevarer i Danmark, er blevet mere udtalt de senere år
Malika Buhr Pedersen, erhvervspolitisk chef i Landbrug & Fødevarer
Også virksomhederne organiseret i Landbrug & Fødevarer oplever mangel på landbrugsfaglige akademikere.
- Mellem 30 og 40 procent af virksomhederne angiver, at mangel på arbejdskraft er et problem for, at de kan vækste og udvikle deres virksomheder. De mangler ikke kun akademikere, men manglen på de højtuddannede er bestemt en del af problemet, siger Malika Buhr Pedersen.
For få uddanner sig indenfor fødevareklyngen og den grønne sektor
Hjælper hele verden
Malika Buhr Pedersen tror, at det er negative historier om landbruget, der får nogle unge til at gå uden om de landbrugsfaglige universitetsuddannelser.
- Den polarisering, der er omkring at producere fødevarer i Danmark, er blevet mere udtalt de senere år. Jeg tror, at det forhindrer nogen i at vælge uddannelserne og arbejde i branchen, siger hun.
Hos landbrugets videnscenter Seges Innovation oplever direktør for digitale satsninger Ivar Ravn også, at der er mangel på akademikere. Han mener, at mange har et forkert billede af, hvad landbrugsakademikere laver.
- Det er meget mere end gummistøvler og stalde. Mange tror, at jobbet handler om at effektivisere og skabe produktionsforbedringer. Det er kun en lille del af det. Vores folk arbejder med at omstille landbruget og skabe bæredygtige produktioner.
- De hjælper ikke bare bondemand Jensen, men hele Danmark, ja endda verden. Mange rejser til Danmark for at se, hvordan vi arbejder med fødevarer. Vi er førende og med trepartsaftalen kommer vi at rykke endnu længere frem, siger han.
For første gang i Jylland
De første studerende på de tre nye uddannelser på Aarhus Universitets campus i Viborg begynder til august.
Det betyder, at der for første gang nogensinde vil blive uddannet dyrlæger i Jylland. Tidligere lå veterinærmedicin-uddannelsen kun i København.
I år udbydes 30 pladser på hver af de tre uddannelser. På sigt er det planen at hæve antallet af pladser på Veterinærmedicin til 100.