Det er sundt at have kæledyr men...

For mange børn står et kæledyr øverst på ønskesedlen. De græder sig i søvn og plager efter alt fra en hamster til hund eller hest.

Det, at vokse op i en familie med dyr, kan være en berigende oplevelse for børn, som lærer at omgås andre levende væsener med respekt, omsorg og ansvarlighed, men som forældre skal man have samme store ønske om et nyt familiemedlem, for klichéen holder skam endnu: Kæledyr er stadig den voksnes ansvar.

- Det er lidt en slidt kliché, men et kæledyr vil altid være de voksnes ansvar, og det kan ikke siges nok gange: Du hverken kan eller bør regne med, at børn magter det ansvar, der følger med, så det er dig selv som forælder, der skal have overskud til endnu et familiemedlem, understreger Lotte Evers, marketingchef i Agria Dyreforsikring.

- Har du børn, som plager om at få hund, måske fordi de har forelsket sig i naboens skønne spaniel med de smukke øjne og altid logrende hale, så husk, at efter kort tid vil dyrets nyhedsværdi være blegnet, og det vil være de voksne, der hænger på gåturene, pelsplejen, fodringen og den daglige aktivering, forklarer hun.

- Faktisk kommer det bag på mange forældre og børn, hvor krævende en hundehvalp er. Der kan opstå konflikter i dagligdagen - ikke kun over hvem der har glemt at lukke hvalpen ud, men også hvis hvalpen hopper op og bider yndlingsblusen i stykker, gnaver de dyre sneakers i stykker eller bare bider hårdt i hænder og fødder med sylespidse hvalpetænder.

Sundt at have kæledyr

- Det er sundt for børn at vokse op med kæledyr. Børn og dyr kan knytte tætte bånd med hinanden, og når man betragter, hvordan børn interagerer med dyr, er det ikke kun sødt at se på: Undersøgelser viser, at kæledyr generelt har en positiv effekt på børn. Det er med til at udvikle dem socialt og bidrager med ansvarsfølelse, hvis børnene får lov til at deltage aktivt i kæledyrets pasning. Men omvendt er det spørgsmålet, om det altid er godt for dyret, siger Lotte Evers, der tilføjer:

- Børn helt op til 6-års alderen er eksperimenterende og udforskende i forhold til deres omgivelser. Det er en del af deres udvikling. De kan finde på at stikke fingrene i munden og øjnene på kæledyret, hive det i halen eller ørene og kaste ting efter den. Det er jo ikke noget, der sker i ond mening, men for at få en reaktion og lære af den. Dyr har desværre ikke den nødvendige »pædagogiske indsigt« i børnenes verden: Mange dyr lærer at leve med det, mens andre siger fra på den eneste måde, de kan – ofte ved at trække sig, men nogle gange også med klør eller tænder - og så har vi balladen, forklarer Lotte Evers.

Hun anbefaler derfor, at man har et sæt grundregler på plads, inden man anskaffer sig et kæledyr til hjemmet, så både børn og dyr lærer, hvad man må og ikke må. Derudover bør man aldrig lade mindre børn og hunde være alene sammen.

- Børn, der gang på gang overskrider hundens grænser, er oftest helt uvidende om, at situationen er udfordrende for dyret og kan ikke se, hvordan konflikten mellem dem og hunden eskalerer. Det kan have frygtelige konsekvenser og i værste fald ende med, at barnet bliver bidt af en frustreret eller bange hund. For at undgå dette bør alle børn i familien lære, hvordan man respekterer familiens nye firbenede medlem. Det er til enhver tid de voksnes ansvar at forhindre dette og at holde et vågent øje, siger Lotte Evers.