Unge landmænd oplever længere ventetider og usikre regler i etableringsstøtteordningen: Næstformænd i Spiras og VKST tilslutter sig kritik fra formanden for Agillix, der advarer om udfordringer for generationsskiftet i erhvervet.
Unge landmænd, der har søgt etableringsstøtte i 2024, oplever store forsinkelser og usikkerhed i forbindelse med deres ansøgninger.
Ifølge rådgivere i landbruget er problemet vokset markant, og det bekymrer Carl Chr. Pedersen, formand for rådgivningsselskabet Agillix. Han bakker fuldt op om kritikken i Effektivt Landbrug i lørdags fra strategi- og virksomhedskonsulent Louise Hermansen samt den 24-årige, nyetablerede landmand Emil Bruun.