Markerne forsvinder i Danmark: Næsten 1.000 km² er forsvundet på 13 år
Siden 2011 er næsten 1.000 kvadratkilometer landbrugsjord forsvundet. Men det meste er ikke blevet til natur – det er blevet til veje, byggeri og infrastruktur.
Der bliver længere og længere imellem traditionelt opdyrkede marker i Danmark. Siden 2011 er landbrugsarealet blevet næsten 1000 kvadratkilometer mindre. Arkivfoto: Henning K. Andersen
Landbruget fylder stadig mere end halvdelen af Danmarks samlede areal, men udviklingen går én vej: Landbrugsarealet bliver mindre år for år.
Det viser nye tal fra Danmarks Statistik. Således dækkede landbrugsafgrøder i 2024 24.800 kvadratkilometer, svarende til 58 procent af Danmarks samlede landareal på 42.956 kvadratkilometer.
Sammenlignet med 2011 er landbrugsarealet faldet med 979 kvadratkilometer – et fald på fire procent. Og med den grønne trepart og kommende planer om mere natur, udtagning og skovrejsning kan tilbagegangen tage yderligere fart i de kommende år.
Byer og veje tager størstedelen af jorden
Selv om landbruget har mistet næsten 1.000 kvadratkilometer siden 2011, er det kun en mindre del af arealet, der er blevet til natur.
Den største stigning er i stedet sket i kategorien bebyggelse og infrastruktur, som er vokset med 310 kvadratkilometer – en fremgang på seks procent.
Samtidig er der blevet mere lysåben natur som moser, heder og enge, men stigningen er mere beskeden: 201 kvadratkilometer siden 2011. Skovarealet er vokset med 145 kvadratkilometer, mens søer og vandløb er steget med 81 kvadratkilometer.
Derudover er kategorien “Andre overflader” vokset med 248 kvadratkilometer. Det dækker blandt andet over kirkegårde, byggegrunde, idrætsanlæg og rekreative områder.
Tallene peger på, at landbrugsjord i høj grad bliver opslugt af byggeri og udvikling – snarere end af ny natur.
Sådan har arealudviklingen i Danmark været i løbet af de senere år. Kilde: Danmarks Statistik
Intensive afgrøder dominerer stadig
Danmarks Statistik opgørelse viser samtidig, at størstedelen af landbrugslandet fortsat dyrkes intensivt.
Knap 23.000 kvadratkilometer bruges til et- og toårige afgrøder som korn og rodfrugter. Kun 335 kvadratkilometer er dækket af flerårige vækster som frugt, bær og juletræer, mens resten blandt andet består af græsarealer med mere ekstensiv drift.
Selv om landbrugsarealet samlet set falder, er der stadig kommuner, hvor landbruget dominerer landskabet. I kommuner som Lolland, Morsø, Stevns og Struer udgør landbruget over 70 procent af det samlede areal. Det gør landbruget til en helt central del af både økonomi og arealanvendelse i flere yderkommuner.
Største tilbagegang i Jylland
Tilbagegangen i landbrugsarealet rammer dog ikke landet ens.
Målt i absolutte tal har flere jyske kommuner oplevet de største fald. Det gælder blandt andet Vejle, Viborg, Ringkøbing-Skjern, Herning og Varde, hvor nedgangen siden 2011 har været på 30 kvadratkilometer eller mere.
Relativt set er det især Odense samt kommuner omkring Hovedstadsområdet og i Østjylland, der har mistet den største andel af deres landbrugsareal.
