I kølvandet på den grønne trepartsaftale opfordrer klimarådgiver i Velas til, at du som landmand ikke kun fokuserer på én bestemt type af klimatiltag.
Skal du vælge de teknologiske løsninger for at undgå at skulle betale klimaafgift? Er det bedre for dig at afgive arealer til skovrejsning? Eller ligger svaret i at komme af med dine grise og i stedet have fjerkræ?
Overvejelserne for landmændene kan være mange – og svære – efter den grønne trepartsaftale er landet.
For Majbrit Guldberg, klimarådgiver i Velas, er det vigtigt, at du som landmand ikke for tidligt lægger dig fast på, hvilken løsning der er bedst for dig.
- Udfordringen ved at lægge sig fast på en bestemt retning for tidligt er, at du risikerer, at den slet ikke er den mest optimale for dig eller din bedrift. Måske tænker du, at gylleforsurring er svaret, men i virkeligheden ville den samlede bedste løsning være at tage arealer ud. Nogle gange er alternativet bedre – eller nødvendigt, siger hun.
Den rigtige retning
Det nytter ifølge hende ikke noget at kaste sig ud i her-og-nu-løsninger, hvis det på længere sigt slet ikke viser sig at være den rigtige.
- Selvom du for eksempel som griseproducent kan overveje at få forsurret din gylle, fordi det kan have en fornuftig klimaeffekt, er det ikke nødvendigvis bedst, hvis du om fem år enten ønsker at overdrage gården til næste generation eller gå en helt anden vej rent produktionsmæssigt, siger Majbrit Guldberg.
Derfor er hendes appel da også, at landmænd får dannet sig et overblik over den nuværende situation på bedriften samt muligheder og perspektiver.
- Beslutninger kan sagtens gavne på kort sigt. Men det er vigtigt, at du har et godt og bredt beslutningsgrundlag at træffe beslutningerne ud fra. Ellers kan du risikere at få bundet dig til en løsning, som slet ikke driver din forretning i den retning, som du ønsker, siger hun.
Kig på den samlede pakke
Majbrit Guldberg understreger, at det kræver en helhedsorienteret tilgang at finde den rette løsning. Det handler ikke kun om at vælge det første og bedste klimatiltag, men derimod om at analysere, hvordan forskellige løsninger påvirker hele bedriftens økonomi, bæredygtighed og fremtidsperspektiver.
- Når vi rådgiver landmænd, kigger vi altid på den samlede pakke. Hvis du for eksempel vælger at omstille til skovrejsning på en del af din jord, kan det give både en klimaeffekt og nogle økonomiske fordele, men hvad betyder det så for din produktion? Det er den slags spørgsmål, der skal besvares, før du træffer en beslutning, siger hun.
Ifølge klimarådgiveren kan det i nogle tilfælde også være nødvendigt at tænke i helt nye produktionsmodeller.
- Nogle landmænd opdager, at en omlægning til fjerkræ eller plantepwroduktion kan give større klimaeffekt og bedre økonomi på sigt. Det kræver dog, at man tør tænke ud af boksen og se på bedriften med friske øjne ꟷ og træffe nogle svære valg, forklarer hun.