Skovrejsning betyder noget i klimaregnskabet. Det påpeger skovrider og landskabskonsulent Søren Paludan.

- En hektar skov lagrer omkring et tons CO2 om året. Det er cirka det samme som en gennemsnitsdansker forbruger. Omregnet betyder det, at fire hektar ny skov giver balance i klimaregnskabet for en familie på fire, forklarer Søren Paludan.

- Problemstillingen er meget aktuel, tilføjer han og henviser til de seneste klimarapporter, der indikerer, at vi er tæt på det såkaldte tipping point, hvor den globale temperaturstigning og følgende klimaændring er tæt på at være ude af vores kontrol.

Skovrejsning gør en forskel

Søren Paludan peger på én blandt flere løsninger. Skovrejsning kan gøre en forskel og her kan den enkelte trække i den rigtige retning.

- Ny skov absorberer CO2 hvert eneste år, så længe vedmassen opbygges, og det er måske en periode på 50 til 100 år. Og i det omfang vi skover og sælger træet til møbler eller konstruktion bindes CO2’en yderligere mange år, forklarer han.

Som eksempel peger Søren Paludan på, at norske stavkirker har bundet CO2 i over 1.000 år. Han finder det derfor også lidt grotesk, at mange miljøbevidste politikere ønsker 10 procent urørt skov i Danmark.

- 10 procent er cirka 60.000 hektar skov, vel at mærke 60.000 hektar, som modsat dyrket skov ikke bidrager positivt i klimaregnskabet, da der så der ikke længere må skoves træ til møbler og konstruktion, der ellers i mange år vil kunne oplagre CO2, pointerer Søren Paludan, der naturligvis også har en løsning på det – skovrejsning og med tilskud.

Læs mere om mulighederne for tilskud og interessen derfor i LandbrugØst nummer 35.