Der er forskellige årsager til tilbagegang hos både harerne og råvildtet.
Bestandene af harer har igennem årtier været i tilbagegang. Undersøgelser viser, at harerne kan sulte i sommeren, fordi afgrøder på markerne er ensartede og ikke tilbyder den nødvendige føde. Måske er det én af forklaringerne på tilbagegangen hos harer.
Råvildtet er også gået tilbage efter mange års fremgang, og så er der tegn på mistrivsel flere steder i landet. Tæthedsafhængige faktorer har måske en indflydelse på mistrivslen hos råvildt, fordi levestederne har ændret karakter, og dermed presset råvildtet til at stå tættere sammen.
Der er forsvundet småbiotopper, markerne er blevet større og afgrøderne færre inden for mindre geografier. Fysisk plads er den faktor, som måske betyder mest for råvildtets trivsel, så det hjælper ikke at fodre. Tværtimod vil det forværre situationen, idet det vil tvinge råvildtet til at samles endnu mere.
Årsagerne for bestandstilbagegang hos begge og mistrivsel hos råvildtet er i nogen udstrækning sammenfaldende. Skal vi hjælpe haren og råvildtet til bedre livsbetingelser, handler det om, at der er en mosaik af forskellige naturtyper og marker med forskellige afgrøder.
Skovdyr til markdyr
Råvildt hører til i den unge skov og kan betragtes som en pioner i nye skovområder. Det foretrækker landskaber bestående af en mosaik af skov, åbne dyrkede og/eller udyrkede arealer.
I visse egne finder man hovedsageligt råvildtet på markarealer med levende hegn og små vildtplantninger. I disse områder kan man få det indtryk, at dyrene er blevet til markdyr og ikke skovdyr.
De opholder sig nemlig ude på de åbne arealer hele året igennem. I gamle skovegne oplever man en reducering i bestanden, når en overvejende del af skoven ældes. Det giver et meget godt billede af, at råvildtet trives bedst i den unge skov.
Græsarealer med positiv effekt
Haren skal kunne finde rigeligt med føde i afgrøderne om foråret og sommeren, så harekillingerne får gode muligheder for at overleve. I dag har harekillingerne ringe muligheder for at finde føde om foråret og sommeren på grund af den store andel af vinterafgrøder i landbrugslandet.
Vinterafgrøderne giver rigeligt føde til haren hen over vinteren, men fra midten af maj er vinterafgrøderne ikke mere interessant for haren, da haren foretrækker friske, let omsættelige og unge plantedele med et højt næringsindhold.
Vinterafgrøderne bliver for tætte, høje og næsten uden ukrudt, og derfor kan de ikke mere fungere som fødeemne for haren. I områder, hvor der findes græsmarker eller naturarealer med kort fremspirende græs, kløver og mælkebøtte, vil haren i sommerperioden kunne finde sin føde på disse arealer.
Har man ikke mulighed for at dyrke flere vårafgrøder på markerne, eller vil man gerne tilgodese vildtet i højere grad, kan man med fordel sørge for, at der findes græsarealer med masser af kort frisk opvækst i området. Og særligt områder med græssende kvæg har en positiv effekt på både hare og råvildt.