Forestil dig, at du har købt en landbrugsejendom for eksempelvis 15 år siden. En dag kommer der så et brev i e-boksen fra kommunen.

Det viser sig, at der engang – i hvert fald før 1. juli 1992 (det vil sige nu 30 år tilbage) – midt ude på en mark har befundet sig et dige af sten eller jord, men da ejendommen blev købt, var der intet at se, og sælger fortalte intet om det.

Kommunen beder høfligt om en udtalelse og varsler samtidig et påbud om, at man vil blive pålagt at retablere diget til den oprindelige skikkelse. Hvis sagen kommer så vidt, står man til en bøde, hvis man ikke retter ind.

Beskyttelsen af de gamle sten- og jorddiger findes nu i Museumsloven, men blev tilbage i 1992 født som led i en ændring af Naturbeskyttelsesloven.

For egen regning

Det blev vurderet, at det hastede at gennemføre disse regler og for at sikre en enkel og entydig administration af beskyttelsen, indførte man den regel, at hvis diget er vist på den daværende Kort- og Matrikelstyrelses kortværk Danmark 1:25.000 (de såkaldte fire centimeter-kort – seneste reviderede udgave før 1. juli 1992), så er diget omfattet af beskyttelsen, og der må herefter ikke foretages ændringer i digernes tilstand. Beskyttelsen af digerne støttes også i dag på de gamle fire centimeter-kort.

Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget i 1992, at der kun i sjældne tilfælde kan dispenseres fra den generelle beskyttelse. Man kan derfor ikke uden videre få lov til at fjerne et beskyttet dige, selvom det ligger i vejen for landbrugsdriften.

Det er ovenikøbet nævnt – og siden opretholdt – at det ikke anses som tilstrækkelig begrundelse for at gøre indgreb i et beskyttet dige, at der påvises en væsentlig jordbrugs- eller anden økonomisk interesse heri.

Ansvaret for at overholde disse regler påhviler ejendommens til enhver tid værende ejer, jævnfør eksemplet oven for. Selvom man ikke selv har fjernet eller ødelagt det beskyttede sten- eller jorddige, har kommunen adgang til at kræve, at man som ejer retablerer diget – for egen regning, vel at mærke.

Urimelige resultater

Ved køb af landbrugsejendomme skal man derfor huske at kontrollere, om der efter de gamle kort findes beskyttede diger på ejendommen og derefter må man en tur i marken for at se, om digerne rent faktisk findes.

Det økonomiske ansvar kan måske placeres hos sælger ved aftale, eller køber kan kræve en kompensation i købesummen, men ansvaret over for myndighederne ligger hos ejeren.

Når problemet er opstået, står man med en vanskelig sag. Vi fører mange sager om disse diger og forsøger hele tiden at slå hul i disse regler, der ofte har medført urimelige resultater og store omkostninger.

Det lykkes i nogle sager at påvise usikkerheder i de gamle kort, og det lykkes også af og til ved syn og skøn at skabe så meget usikkerhed, at landmanden frifindes.

Selvom disse sager ofte er op ad bakke, skal man ikke opgive, men straks søge assistance.