Tid for pleje af levende hegn

Det skal se skidt ud for at blive godt. Det er en god læresætning, når det levende hegn skal plejes for naturen og vildtet, og tidspunktet er godt lige nu.

Selvom et levende hegn ofte er etableret med det formål at skabe læ for afgrøder i marken, kan der sagtens tages hensyn til naturen og vildtet. Det handler blandt andet om at sikre gode yngle- og dækningsmulighed for vildtet samt levesteder for insekter og lignende.

Det er lige nu et godt tidspunkt at pleje levende hegn, og den ideelle pleje af et levende hegn handler overordnet om at sikre et levende hegn, der er meget varieret, herunder tilstedeværelsen af forskellige buske- og træarter.

Disse skal alle være hjemmehørende arter i Danmark og naturligt forekommende på den pågældende lokalitet. Dette giver størst værdi for naturen og vildtet, fordi det vil gavne flest arter og dermed øge den biologiske værdi.

Variationen går også på hegnets form. Andelen af træer skal maksimalt være 20 procent, og træerne skal gerne have karakter af en solitærform, hvor store grove grene danner en lav trækrone.

Træerne skal være af typen lystræer, der sikrer, at der kommer lys ned til bunden af hegnet, så der bevares en tæt fodpose i hegnets bund. Lystræer er arter som eg, ask og birk. Buske skal andrage cirka 80 procent af hegnet, og må gerne være arter med hvide blomster i blomstringstiden og med masser af nødder, bær eller frugter.

Det kunne være arter som slåen, hvidtjørn, hassel, vildæble, benved, hunderose og lignende. Derudover må hegnet gerne indeholde områder uden vedbeplantning, så der opstår områder, hvor solen kan skinne direkte på jorden.

Døde træer skaber yngleplads

Når hegnet tyndes, anbefales det, at buskene skæres ned, så de kan skyde igen og derved skabe en tæt fodpose i bunden af hegnet. De afskårne grene skal endelig blive liggende, så de kan danne kvasbunker til gavn for smådyr, svampe, insekter mv.

Det gælder generelt, at når hegnet tyndes, så skal grene efterlades. Det samme gælder døde træer til gavn for nedbrydere og insekter. Døde træer, der bevares, skaber også yngleplads for spætter, mejser, flagermus og insekter mv.

Træerne i hegnet skal som anført maksimalt udgøre 20 procent, så derfor kan man starte med at fjerne ammetræerne. Det er træer, som alene er plantet med det formål at danne et beskyttende vækstklima for de øvrige træer og buske, der plantes.

Ammetræer er arter som rødel, poppel, pil og lærk. Når disse er fjernet, bør man fælde de eventuelt ikke hjemmehørende arter i hegnet, dernæst udvælge træer til fældning, som ikke har en lav krone med grove grene, og endelig gerne således, at det er et varieret artsvalg, der bliver tilbage og danner skellet i hegnet.

Den rette pleje må gerne se drastisk ud, fordi der nedskæres kraftigt i buskene og fjernes mange træer. Det retter sig nemlig meget hurtigt, så det skal se skidt ud for at blive godt.

Se mere via QR-koden her:

Læs også