Den 13. december fejres lyset i vintermørket, når Frilandsmuseet holder aftenjul. Her kan man opleve de oplyste gårde og kor gå Lucia-optog gennem landsbyen.
Julemørket står snart for døren. Om ikke så længe er der lys i alle vindueskarme, der hænger julepynt og bordene indenfor er pyntet fint til jul.
Trykker man næserne flade mod de sprossede vinduesruder kan man se juletræet – eller julegrenen – oplyse stuerne. Måske vil sneen sågar tyst falde, så man transporteres tilbage til 1800-tallets julefejring for en stund.