Alle kommissærkandidater har de seneste to uger været i gennem høringer og den kommende landbrugskommissær kom igennem som en af de mest roste.
Christophe Hansen er gået fra at være udskældt til skamrost.
Da han blev udpeget af sin præsident i Luxembourg, var det blandt andet til kritik af, at man ikke havde valgt den socialdemokratiske Nicolas Schmitt, da han er højt placeret blandt Europas socialdemokrater og måske kunne have sikret vicepræsidentpost i kommissionen til Luxembourg.
I stedet blev det altså den mere ukendte, konservative Christophe Hansen, der skulle træde frem i rampelyset, og det har han foreløbigt gjort med succes. Han blev således en af de mest roste af de fremtidige kommissærer, da der i startet af november blev afholdt høringer.
Sjov og interessant
Christophe Hansens høring endte med en sikker godkendelse fra parlamentet og adskillige positive overskrifter i europæiske medier.
- Luxembourgs Christophe Hansen havde en virkelig imponerende tale, som på forskellige tidspunkter var både hjernevridende interessant, mavepinefremkaldende sjov og hjerteknusende trist, lød det således i det internationale medie Politico efter høringen.
Mens EU-mediet Euractiv skrev, at han » navigerede komfortabelt gennem sin godkendelseshøring«.
Positiv dansker
Og begejstringen eksisterer også hos en af de danske parlamentsmedlemmer, der sad med ved høringen.
- Jeg er meget positiv. En ting er, at han står meget tæt på vores politik i Venstre og i gruppen i EU. Men han er også tydeligt meget nede i den faglige substans, og han var meget velforberedt. Han havde nærmest talt med alle medlemmer i landbrugsudvalget på forhånd. Han kommer fra en landbrugsfamilie, og det kan man mærke, lyder det fra Asger Christensen fra Venstre.
Han sad med ved fem kommissærhøringer i løbet af ugen, og han var ikke i tvivl om, at landbrugskommissæren var den, der klarede det bedst.
- Han modtog applaus tre gange undervejs, og det var der altså ikke andre, der var i nærheden af. Han vandt både på hans politik, men også på hans person.
Her er, hvad du skal vide om den nye landbrugskommissær
Christophe Hansen fik undervejs i sin høring både klapsalver, grin og sågar blev det også følelsesladet undervejs, han fortalte om brors død i en arbejdsulykke på familiegården i Luxembourg.
En forbedring
Og personen Christophe Hansen fik altså ifølge Asger Christensen solgt sig selv noget bedre end forgængeren Janusz Wojciechowski
- Der var ingen politik i det Janusz Wojciechowski fremførte. Han var mere en administrator på området end én der førte reel politik. Det er tydeligt, at Christophe Hansen er mere vidende på området og har flere ambitioner om forandring.
Christophe Hansen
42 år gammel
Valgt som luxembourgs europa-kommissær
Udpeget af kommisionsformand Ursula von der Leyen som landbrugskommissær
Medlem af det konservative parti CSV (Chrëschtlech Sozial Vollekspartei)
Har siddet i Europa-Parlamentet siden 2018 udover en pause i slut 2023 og start 24 i forbindelse med regeringsforhandlinger i Luxembourg
Uddannet kandidat i geo- og miljøvidenskab og risikostyring
Taler luxenbourgsk, tysk, fransk, tysk, hollandsk, spansk og engelsk
Har karriere som politisk rådgiver og embedsmand bag sig i EU og Luxemboorgs embedsværk fra 2007 til 2018
I sin tid i Europa-Parlamentet er han bedst kendt som ordfører for at være ordfører på et forslag, der skal mindske EUs bidrag til afskovning i verden
Og de ambitioner peger i høj grad frem mod den næste store reform af EU’s fælles landbrugspolitik, også kaldet CAP’en. Den skal genforhandles i løbet af 2025 og 2026, og Asger Christensen har fået et indtryk af en kommissær, der gerne vil lave forandringer.
- Den CAP, vi lavede sidst, var nærmest en overgangscap – og jeg tror på, at vi kommer til se en del flere ændringer næste gang. Vi kommer til at se en udbygning af eco-schemes (bio-ordninger, red.), så vi får flere incitamenter til at gøre nogle klima- og miljøvenligt. Han talte om både carbon farming og præcisionslandbrug, og det ville være fornuftigt at gå den vej. Så der bliver nok mindre direkte støtte men mere støtte til rent faktisk at forbedre landbruget for miljøet, lyder det fra Asger Christensen.
Fokus på eksport
Også hos Landbrug & Fødevarer tager man imod en forandring med glæde. Her har man også udtrykt ærgelse over den tidligere kommissær, der ifølge organisationen ikke havde meget fokus på innovation og eksport.
Wojciechowski havde mere et fokus på at beskytte bestemte typer landbrug og havde ikke så stort fokus på udvikling, lyder det fra EU-politisk chef i L&F, Niels Lindberg Madsen.
Og det håber han på, at der er taget et skridt væk fra med kommissærskiftet, som man foreløbigt har taget godt imod.
Fødevareminister: Et mere markedsdrevet europæisk landbrug er til danske landmænds fordel
- Det er et positivt indtryk, vi har fået Han har signaleret, at han vil være en «støvlerne på jorden»- kommissær, og det er et godt signal, siger Niels Lindberg Madsen videre.
Og netop fokus på innovation og eksport har de kigget nøje efter hos organisationen.
- Det er vi klart kommet tættere på, og det er også de anslag vi fik med den strategiske dialog tidligere på efter året. Hvad der præcist kommer fra hans hånd, skal vi nok vente på hans 100-dages-vision for at se, men det tegner til at blive mere udviklende end tidligere, siger han.
Støtte til forbedringer
Han henviser til den vision for landbruget, som kommissionsformand Ursula von der Leyen har pålagt Christophe Hansen at komme med inden for de 100 dage, han sidder i sædet som kommissær. Den vil altså formentlig komme i det tidlige forår og vil pege i retning af, hvad han vil forsøge at ændre i den kommende CAP-reform.
Landbrugspolitik i EU i den kommende periode
I september fremlagde kommissionen konklusionen en »Strategisk dialog», der kom med bud på, hvordan landbruget skal se ud fremover
Konklusionerne lød på mere specifik støtte og mindre hektarstøtte
Baseret på dialogen skal den nye landbrugskommissær fremlægge en vision for landbruget inden for de første 100 dage i embedet
I sommeren 2025 skal første udkast til en ny CAP fremlægges
CAP fornventes forhandlet på plads i sommeren 2026
CAP-reformen skal godkendes af alle medlemslande samt et flertal af Europa-Parlamentet
Reformen skal træde i kraft 1. januar 2028
- Alt tyder på, at det bliver med større incitamentsstrukturer, så pengene går mere specifikt til de forbedringer, man vil have, lyder buddet fra Niels Lindberg Madsen.
Flere penge i bio-ordninger
Det samme syn har Venstres parlamentsmedlem Asger Christensen på sagen.
- Vi vil se, at der bliver flyttet mere af støtten over i eco-schemes (bio-ordninger, red), men forhåbentligt bliver det også en forsimpling af eco-schemes, så der bliver mindre arbejde med det. Det lagde han i hvert fald selv op til, og det kan jeg da håbe, at han kan lykkes med.
Anbefaling: Landbrugsstøtte skal gå til grønne tiltag og "de landmænd der har mest brug for det"
Efter 100-dages visionen i starten af foråret forventes det, at Christophe Hansen omkring sommeren 2025 skal komme med det første konkrete forslag til, hvordan den nye CAP skal se ud, hvorefter den formentlig vil blive forhandlet på plads hen over et år.
Den skal først træde i kraft i 2028, men inden da skal medlemslandenes embedsværk have nye regler og it-systemer plads, og det kræver altså en vis ventetid.
Følg EU’s landbrugspolitik her i avisen
EU’s fælles landbrugspolitik, Common Agricultural Policy (CAP), dikterer hvilke regler, danske landmænd skal følge for at få landbrugsstøtte, og hvilke muligheder der er for støtte. Den er altså af altafgørende betydning for, hvordan de danske landmænd skal drive deres landbrug i dagligdagen. Her i avisen følger vi hver uge diskussionerne om implementeringen af de mange tiltag, regler og støttemuligheder, der følger med CAP’en.
Hver uge vil vi beskrive, hvordan CAP’en påvirker de danske landmænd, hvilke positive og negative konsekvenser, som regler og pengepuljer har for dansk landbrug, og vi vil følge med i, hvilke problemer og løsningsforslag der dukker op.