Eksperter påpeger, at der har været underinvesteringer i minedrift, olie, gas og kulindustrien siden finanskrisen. Jeg ser desuden en potentiel risiko i fødevareproduktionen, som også kan være en kilde til en måske ny inflationsbølge.
Der er store følelser på spil, når det gælder landbruget – et emne, der ligger mit hjerte nært. Denne lørdag forsøger jeg at holde fokus på økonomi og prisudviklingen inden for fødevare- og landbrugssektoren uden at inddrage de klimamæssige aspekter. Alligevel er min klare holdning, at landbruget naturligvis skal bidrage til at mindske miljøbelastningen, men løsningen skal findes gennem innovation, ikke gennem statslige opkøb og lukninger. Det samme gælder for industrigiganter som Aalborg Portla