- Rusland må være mulighedernes land, også når man er dansk mælkeproducent.

Sådan lyder det fra den erfarne landmand Vagn Larsen, Studsholtgård nær Bandholm på Lolland, som med interesse har fulgt Effektivt Landbrugs Global Farming-artikler om russiske landbrug.

- Det er en meget spændende artikelserie journalist Jørgen P. Jensen har skrevet, og det er tankevækkende, når overskriften lyder »Kom til Rusland nu og få 1.000 hektar landbrugsjord gratis i velkomstgave«, eller »Rusland vil fordoble produktionen«.

Vagn Larsen, der selv er fyldt 75 år, har gennem 15 år foretaget mindre investeringer i griseproduktion i såvel Ukraine som i Rusland, og fortsætter:

- For nu at sætte det på spidsen kunne jeg godt se mig selv have 25 aktive år nu i russisk landbrug.

Vagn Larsen har ikke udlængslen fra fremmede, eller måske rettere har han givet udlængslen videre:

Således immigrerede hans søn for år tilbage til Slovakiet, hvor han ifølge Vagn Larsen driver 1.700 hektar.

- For egen regning, som det udtrykkes.

Forløb

Selv har Vagn Larsen for år tilbage ejet 250 hektar, haft en del jord i forpagtninger og totalpasninger og været blandt de største roedyrkere på Lolland, ligesom han har drevet områdets største kvæggård.

Efter en konkurs i 1982 har to af hans fire børn stået som ejere af de ejendomme, han har drevet og beboet. Det var under navnet Højbo Studsholtgård I/S, som familien drev i 15 år.

- Der er mange årsager til, at jeg ser Rusland som mulighedernes land, lyder det videre fra den passionerede debattør:

- De har kun en selvforsyningsgrad på 50 procent, når det gælder mælkeproduktionen, og mælkeproducenterne får en yderst fornuftig mælkepris. Samtidig har de et fornuftigt omkostningsniveau i forhold til Danmark, og så er de velanskrevne.

Når det gælder griseproduktionen erkender den lollandske landmand, at der er aktuelle problemer i Østeuropa, hvor de i hans medejede selskab blev ramt af svinepest i 2018, hvorfor 126.000 dyr blev destrueret.

- Alligevel forventer vi i det selskab, jeg er med i, at runde 1 million slagtegrise i 2020.

Politisk prioritet

Om baggrunden siger Vagn Larsen videre:

- 1. januar 2019 udnævnte præsident Vladimir Putin en ny landbrugsminister, der har 1. prioritet at øge hele landbrugsproduktionen, så Rusland også bliver et eksportland, når det gælder landbrugsvarer. Samtidig er Rusland nabo til Kina.

Så mulighederne er til stede, og jeg opfordrer derfor danske landmænd til at tage imod dette eventyrlige starttilbud. Men det skal gå rimelig hurtigt, hvis man vil være med, for som bekendt er hollandske landmænd handlekraftige og de har samme problem som danske landmænd. Hverken hollændere eller danskere i almindelighed kan lide landmænd mere.

- Vi må videre

Vagn Larsen peger på danskernes manglende lyst til at anvende penge på fødevarer og på offentlige restriktioner som andre bevæggrunde til at vende Danmark ryggen:

- Mælkeproducenterne har over de sidste 40 år fået cirka 2,5 kroner plus minus nogle få øre for en kilo EKM-mælk. Samtidig er renten faldet fra 22 til 0 procent, mens lønningerne er mangedoblet. Læg dertil offentlige restriktioner, der gør, at det ikke længere er værd at dyrke landbrug i Danmark.

Vagn Larsen anfører, at der i dag kun anvendes mellem 8-10 procent af forbrugerkronen på fødevarer, inklusive de 25 procent moms.

- Danskerne rejser fire gange om året, men vil ikke give noget for maden. Det er helt fjollet, for man skal huske på, at for hver ansat i primærproduktionen er der 8-9 ansatte i relaterede erhverv. Tænk, hvad det genererer i omsætning og skattekroner.

- I Rusland anvender borgerne 50 procent af deres indkomst på fødevarer, og så har de stor tillid og respekt til landbruget. Derfor er Rusland fremtiden for danske mælkeproducenter.

henrik@landbrugoest.dk
tlf. 61 20 67 42

Kvæg