Gode råd til køernes fodring i varmen

Køer med varmestress yder 15-40 procent mindre mælk. Det skyldes især, at de æder mindre. Derfor bør man tilpasse fodringen i varme perioder.

Mens DMI lover helt op mod 32 graders varme de kommende dage, kan de første tegn på varmestress hos køerne i stalden allerede ses ved en temperatur på 20 grader og 90 procents luftfugtighed.

En af de effekter, som varmestress har på malkekøer, er en nedgang i foderoptagelsen med 10-30 procent. Og den nedsatte ædelyst bevirker ofte en reduktion i mælkeydelsen på 15-40 procent, skriver Seges.

Årsagen til faldet i foderoptagelsen er, at koen øger blodgennemstrømningen i hudoverfladen, for at kunne svede mere. Samtidig nedsættes blodgennemstrømningen til vommen, hvorved foderet omsættes langsommere og dermed falder foderoptagelsen. Samtidig øger køerne deres åndedrætsfrekvens, savler mere og hvis køerne samtidig kan sortere i foderrationen, øges risikoen for vomacidose hos varmestressede køer.

Koens egen varmeproduktion er et resultat af den samlede fordøjelse og omsætningen af foder og næringsstoffer. Det er også grunden til, at højtydende køer er mere udsatte for at få varmestress end lavere producerende køer. De højtydende genererer nemlig selv mere varme på grund af den højere foderoptagelse, der hører med til en højere mælkeproduktion.

Sådan tilpasser du fodringen

Her er Seges’ bud på en række fodringstiltag, mælkeproducenterne kan gøre for at reducere virkningerne af varmestress.

Kompenser for faldet i foderindtag ved at øge foderrationens energikoncentration

Brug det letteste fordøjelig grovfoder i perioden med varmestress. Letfordøjeligt foder indeholder mere energi og producerer mindre varme under fordøjelsen.

Undgå at fodre med overskydende protein, da overskuddet udskilles, og denne proces skaber varme og forbruger energi, der ellers kunne blive brugt til mælkeproduktion.

Foderrationen kan også suppleres med fedt, da det er energi, som ikke skal forgæres i vommen. Hvis der tildeles fedt i forvejen, skal den ekstra forsyning ske med beskyttet fedt, da det ikke har så stor negativ påvirkning af vommiljøet.

Sørg for ubegrænset adgang til frisk og rent vand

Vandoptagelsen stiger markant i perioden med varmestress.

Forøg antallet af udfodringer

Hyppig blanding og udfodring giver frisk foder.

Undgå som altid at fodre med varmt foder

Tilsæt eventuelt propionsyre eller tørsyre til foderet, hvis der er problemer med begyndende varmedannelse.

Brug natriumbikarbonat (eventuelt i kombination med magnesiumoxyd) til at øge foderrationens natriumindhold til 4 gram pr. kg tørstof

Behovet for natrium, kalium og magnesium stiger under varmestress. Tabet af klorid i sved er minimalt i sammenligning med tabet af natrium og kalium.

Suppler med ekstra vitaminer

Under varmestress belastes køernes immunsystem hårdt. Sammenholdt med, at der er forhøjet temperatur i foderet, er det vigtigt at supplere med ekstra vitaminer for at sikre køernes sundhed og deres forsvar mod infektioner (specielt E-vitamin).

Læs også

Reducer foderomkostninger ved at ændre proteinkilder
Køerne er vilde med vikke
Husk dokumentation ved antibiotika-uheld
Tang kan styrke kalvens immunforsvar
Landmand reducerer klimaaftryk gennem bæredygtige investeringer
Koens metanudledning kan reduceres med genomisk selektion