Tidligere i oktober var godt 100 mennesker taget på bedriftsbegøs hos Rasmus Alstrup i Videbæk. Han er bestyrer på sin bedrift, Bangsbo Slagtekalve, og er en del af projektet Future Beef Cross, der har til hensigt at sænke klimaaftrykket, og samtidig øge kødkvaliteten af de krydsningskalve, han producerer. 

Det er ambitionen, at den kombination ikke kun kan være med til at løfte landbrugets kamp mod klimaforandringerne, men også være med til at skabe en bedre driftsøkonomi for den enkelte landmand.

Hos Rasmus Alstrup er der installeret et All-feed-foderoptimeringssystem fra Allflex.Anlægget foretager registreringer af kalvenes foderoptag, måler metan- og CO2-emission, samtidig med at den holder øje med kalvens trivsel.

- All-feed-anlægget giver landmanden mulighed for at finde frem til de dyr, der har den største foderudnyttelse, hvilket gør, at du som slagtekalvs producent kan avle videre på disse dyr og i sidste ende spare penge, siger Bent Dueholm, der er teknisk ansvarlig hos Allflex Danmark ApS.

Masser af data

De mange data fra anlægget kan relateres til den enkelte kalv, og det giver også fordele i det dalige arbejde for kvægavleren.

- Vi har adgang via DMS til en side, hvor vi kan se, hvor meget den enkelte kalv har spist det sidste døgn, hvor mange antal fodringer, den har haft. Og så er der sat nogle alarmgrænser ind, og så kan jeg gå ind og se på, hvorfor en kalv for eksempel har spist mindre end normalt det sidste døgn, siger Rasmus Alslev.

Tallene bliver efter en rensning sendt videre til Institut for Husdyrvidenskab ved Århus Universitet i Foulum. Her er man nu i gang med at beregne fodereffektivitet og udvikle modeller for at kunne udregne for økonomiske avlsværdital for kødkvæg.

Forebyggende

Det bidrager til et slutprodukt, hvor man vil være i stand til at udregne de økonomiske avlsværdital for kødkvægstyrere, så mælkeproducenter efter projektets afslutning vil kunne udvælge tyre baseret på avlsværditallene for kalvenes kommende krydsningsafkom.

Det gælder både for forbedret fodereffektivitet, men også for lavere udledning af metan. Og for den enkelte kødkvægsproducent hjælper dataene også med at tage eventuelle sygdomme i opløbet. Landmanden kan menlig holde øje med, hvor lang tid der er gået mellem at hvert enkelt dyr har spist.

- Vi har helt sikkert opdaget syge kalve i opløbet. Men det kan også være små skavanker, som vi ser tidligt, og som på den måde ikke når at udvikle sig og blive mere alvorlige. Og det er jo en dejlig sidegevinst, siger kalveproducenten.

Potentiale

Projektet har kørt i flere år, og fik i 2019 over 13 millioner kroner i støtte fra GUDP-midlerne. Forskningsprojektet har et stort fokus på at gøre fremtidige krydsningskalve mere klimavenlige, fordi man med de data, der kommer frem, vil kunne vælge tyre, der udleder mindre metan.

- Vi afprøver kalvene i Future Beef Cross. Det er en af de gode ting ved det. Og når vi har teknikken til at vælge de rigtige tyre for de har egenskaber, vi efterspørger, så er det noget, som Viking Genetics implementerer, og sørger for at de rigtige bliver valgt, siger Anders Fogh fra Seges, der er projektleder for Future Beef Cross.

Han vurderer, at klimatrykket fra produktionen af krydsningskalde kan sænkes med op mod 5 procent. Men der er flere fordele ved projektet, pointerer han.

- Vi får både noget i forhold til klima, i forhold til ressourceudnyttelse, men økonomien følger med. Det er jo en del af GUDP at vi skal have en bæredygtig økonomisk udvikling samtidig. Og heldigvis går det jo hånd i hånd, siger Anders Fogh.

Kan blive til mere

Men potentielt kan der være en endnu større klimagevinst at hente med tiltagene, man har sat i søen.

- De fem procent, man snakker om hos Seges, er jo kun på den interne genetik på kødkvæget, men hvis man skifter malkeracen ud med kødkvægsracen, og mælkeproducenten så inseminerer det, han selv skal bruge til opdræt, kan man på den måde fjerne 25 procent, siger Rasmus Alstrup.

Med Viking Genetics og Danish Crown Beef blandt deltagerne i projektet er det forventningen, at de første avlstyre af kødracerne vil blive udvalgt på baggrund af resultaterne fra projektet. Det forventer man at kunne komme i gang med fra slutningen af 2023.

Kvæg