Mere for mælken gav mere til bundlinjen i 2021

Ved årets Kvægnøglemøde hos Velas i Vissenbjerg, var der både fokus på fodrings- og produktionsøkonomi, ligesom årets bedste præstationer traditionen tro blev fejret. Det gælder det højeste dækningsbidrag for henholdsvis stor race og jersey, ligesom årets højdespringer i KvægNøglen blev kåret.

Højeste DB hos stor race og dermed en førsteplads er opnået af Jesper Navne i Longelse med 22.049 kroner.

Jesper Navne har en besætning på 452 Dansk Holstein i en stald fra 2014 med sand i senge og malkerobotter. Besætningen præsterer 11.232 kg EKM leveret, en høj tilvækstværdi på 4.481 kroner med 0,88 kvie pr. årsko, og en meget lav foderudgift på 12.556 kroner og meget lav diverse omkostninger inklusiv dyrlæge og så som nævnt et meget højt DB på 22.049 kroner, og dermed det andet højeste DB i kvægnøglen ud af 125 besætninger på tværs af racer.

Torben Bebe på en andenplads med 21.414 kroner og Lisbeth Klinge på en tredjeplads med et DB på 20.101 kroner, hvor Lisbeth Klinge med Hjerte 2 græsmælk har opnået 13.089 kg EKM leveret. - Det er forholdsvis godt gået, lød det fra kvægkonsulent John Jensen, der stod for fremlæggelsen af de mange resultater i kvægnøglen.

Jerseybesætningerne

Højeste DB hos jersey er opnået af Anders Bang i Husby med et DB på 21.487 kroner. Der er her tale om en besætning i dybstrøelse og med tre robotter, der præsterer en meget høj ydelse på 11.509 kg EKM leveret en meget høj tilvækstværdi på 6.348 kroner.

På anden pladsen ligger Jesper Bang i nabolaget med et DB på 21.407 kroner. Det ved hjælp af en god ydelse på 10.369 kg EKM leveret og en fantastisk tilvækstværdi på 7.622 kroner, og tredjepladsen gik til Krogården v/Palle Bjerggård og fodermester Anders Forsberg, hvor ydelsen er landet på 10.689 kg EKM leveret, og en rigtig lav foderudgift på 10.583 kroner.

Højdespringeren

Kåret som årets højdespringer i Kvægnøglen blev Torben Bebe, Krarup, med et spring på 6.306 kroner pr. ko.

Besætningen har i perioden præsteret 21.414 kroner i DB på 211 sortbrogede køer og leveret 11.450 kg EKM. Besætningen ligger endvidere med en tilvækstværdi på 4.617 kroner og en lav foderudgift på 13.176 kroner.

- Jeg spurgte Torben (Torben Bebe, red.), hvad det egentlig er, der har været med til at give springet. Der har været lavet et skånehold på dybstrøelse til nykælvere, og dem der ellers trænger til det, og det har reduceret dødeligheden til cirka en tredjedel, og i det hele taget har det givet nogle bedre opstartskøer, lød det fra John Jensen, der tilføjede:

- Og så vil jeg sige, ikke mindst nye madrasser i februar 2021. For mig at se, så gav det halvanden kg mælk mere i dagsydelse lige på stedet, at de kom til at ligge godt. Så gør man noget, så kommer det igen.

Udviklingen i mælkeprisen

- Jeg må sige, at det er gået lidt op og ned – mest op på det sidste.

Virksomhedsrådgiver Morten Holm Rasmussen så herefter tilbage på udviklingen i mælkeprisen for en periode på de seneste 12 år, da han så nærmere på regnskabsresultaterne for 2021.

- Det vi har med i 2021-regnskabet, der startede vi den første januar med en mælkepris på 2,63 kroner og sluttede 31. december på 3,16 kroner pr. kg EKM. Kigger vi på den gennemsnitlige mælkepris på perioden på de sidste 12 år, så er den på 2,64 kroner pr. kg EKM, så den er steget cirka syv øre siden sidste år, og i 2022 bliver der budgetteret med en mælkepris på tre kroner og 24 øre.

Virksomhedsrådgiveren lagde dermed ud med en teaser for, at det egentlig har været et godt regnskabsår.

98 regnskaber fra Velas

Talmaterialet, som Morten Holm Rasmussen talte ud fra, kom fra resultaterne fra 922 bedrifter på landsplan, hvor de samme bedrifter havde bidraget med tal både for 2020 og 2021. Fra Velas er der 98 bedrifter.

Ifølge rådgiveren havde en gennemsnitlig mælkeproducent i 2021 på landsplan 292 køer og 236 hektar, mens en mælkeproducent hos Velas i gennemsnit har 310 årskøer og 257 hektar.

- Kigger vi på udviklingen fra 2020 til 2021, så har Velas’ bedrifter udvidet deres årskøer med 6,5 procent og deres hektar med halvanden procent, mens årskøer er steget med fem procent og marken med 2,6 procent på landsplan.

- Og det er både stor race og jersey, hvor jersey udgør cirka 16 procent hos Velas-kunder og cirka 10 procent på landsplan, tilføjede Morten Holm Rasmussen, inden han satte fokus på Velas-resultaterne.

Mælkeprisen slår igennem

Rådgiveren kunne her blandt andet konstatere, at bruttoudbyttet er steget med cirka to millioner kroner fra 2020 til 2021, hvor det primært skyldes stigningen i mælkeprisen på 20 øre i forhold til 2020. Stykomkostningerne er steget med cirka 600.000 kroner og det giver så et højere dækningsbidrag i 2021 i forhold til 2020 på 1,3 millioner kroner.

Kapacitetsomkostningerne er så også steget med 400.000 kroner, hvilket betyder, at resultatet før primær drift ligger med en forskel på cirka 900.000 kroner i forhold til 2020. Der er ikke sket det store med EU-støtten. Til gengæld er finansieringsomkostningerne faldet med 100.000 kroner fra 2020 til 2021 for Velas-bedrifter, hvor årsagen skal findes i nogle lidt lavere renteudgifter til kreditforeningen, og at der har været noget gevinst på gæld.

Samlet set ender det ud med et samlet resultat på knap 2,7 millioner, og det er knap en million mere end i 2020. På landsplan ligger det samlede resultat på 2,2 millioner kroner, så det er cirka 450.000 kroner lavere end Velas.