Dyrevelfærd er ikke kun staldens indretning

Seges Innovation har udviklet en standardiseret metode til at måle dyrevelfærd i kvægstalde. Velfærdsparametre som huld, klove, renhed med mere, omregnes til ét samlet tal.

Krav om antal ædepladser, krav om sengebåsenes længde og krav om antal vandkar. Der er mange krav til kvægstaldens indretning, og de har alle sammen til formål at løfte dyrevelfærden i de danske kvægbesætninger. Det understreger Seges Innovation i en meddelelse på Landbrugsinfo.

- Men vi ved jo godt, at dyrevelfærd ikke kun afhænger af staldinventar og kvadratmeter. Dyrevelfærden i to besætninger med samme staldsystem kan se meget forskellig ud, forklarer chefkonsulent og dyrlæge ved Seges Innovation, Peter Raundal.

Derfor har Seges Innovation udviklet en standardiseret metode til at bedømme dyrevelfærd, som er ved at blive afprøvet i disse måneder.

Målemetode tager udgangspunkt i dyrene

Metoden tager udgangspunkt i dyrene og vil ifølge Seges Innovation kunne bruges til at vurdere den aktuelle dyrevelfærd i stalden og give bud på, hvor i stalden der kunne skabes forbedringer.

På den måde vil den være oplagt at bruge ved de halvårlige velfærdsvurderinger, som dyrlægen skal lave i forbindelse med sundhedsrådgivningen.

De parametre, som metoden måler på, er dyrenes frygtsomhed, deres almenbefindende, huld, hudforandringer, renhed, overgroede klove, halthed, liggeadfærd og rejse-sig-adfærd.

Hver parameter tildeles en score, og den samlede score omregnes til et tal.

- De forskellige scorer vægter dog ikke ens. For eksempel vejer halthed tungere end renhed, siger Peter Raundal.

Afprøvning er i fuld gang

I øjeblikket er to konsulenter fra Seges Innovation i fuld gang med at afprøve metoden.

I alt gennemgås 65 kvægstalde, hvor parameterscorerne registreres i en app udviklet til formålet.

Ud fra besætningens størrelse beregnes antallet af køer, der udvælges tilfældigt til bedømmelse. Foruden de dyrebaserede parametre fortages også registreringer af stalden – blandt andet sengelængde, sengetype, gulvtype og gangbredde.

Besætningerne i afprøvningen omfatter både ældre stalde og nye.

- Besætningerne blev fundet ved en rundringning, og der var ingen af de adspurgte, der takkede nej til at deltage. Det er vi naturligvis meget glade for, fortæller Peter Raundal.

- Vi ved jo godt, at dyrevelfærd ikke kun afhænger af staldinventar og kvadratmeter

Peter Raundal, chefkonsulent, Seges Innovation

Case:

Målinger på dyrene vil være et supergodt redskab til bedre velfærd

Krav til staldenes indretning er godt for dyrevelfærden. Men en metode, der måler på dyrene, vil give mere viden til at forbedre velfærden og et godt grundlag for sparring, mener fodermester Christian Reinholdt Sørensen på gården Sødal ved Nim.

På Sødal er køernes huld, klove og renhed blevet nærstuderet de seneste måneder. Her har ejer og fodermester nemlig sagt ja til at være en del af Seges Innovations test af en ny metode, der måler på dyrevelfærden ud fra dyrebaserede parametre.

Konkret er der foretaget registreringer på 75 tilfældigt udvalgte køer ud af de i alt 300 køer, som udgør besætningen.

Krav til rammer for dyrevelfærd er ikke nok

Christian Reinholdt Sørensen ser frem til, at metoden bliver gængs i brug.

- Vi skal selvfølgelig overholde lovkravene til staldene – det er fair nok. Men jeg mener ikke, at rammer som for eksempel pladskrav er nok til at sikre dyrevelfærden. Jeg har set steder, hvor kravene er opfyldt, men hvor velfærden ikke er der. Derfor giver det god mening med et redskab til at se systematisk på dyrene også, siger Christian Reinholdt Sørensen til Landbrugsinfo.

Fordel med systematisk vurdering

På Sødal er de meget opmærksomme på køernes velfærd og gør gerne en ekstra indsats for at sikre, at køerne har det godt.

Alligevel er fodermesteren sikker på, at det vil være en fordel at få en systematisk vurdering og registrering af en række parametre, der kan sige noget om dyrenes trivsel.

- Vi ser jo selv på dyrene og vurderer dem hver dag. Men jeg kan da godt mærke, at hvis jeg har været væk i en periode, så ser jeg noget nyt, når jeg kommer tilbage. Derfor vil en målemetode, hvor for eksempel vores praktiserende dyrlæge registrerer nogle afgørende velfærdsparametre, være rigtig god, siger han.

Brugbar viden

Christian Reinholdt Sørensen ser den nye målemetode som et godt grundlag for sparring med dyrlægen og et redskab til at blive klogere på, hvor de kan sætte ind for at forbedre dyrevelfærden.

- Det vil give os viden om, hvor vi kan stramme op på noget, vi måske ikke selv har fået øje på i hverdagen. Hvis velfærden ikke er der, så kommer mælken jo ikke, påpeger han.

Læs også