De 300 køer ved Henrik og Andreas Haugaard i Testrup ved Aalestrup i Himmerland er Danmarks højst ydende, blandede besætning.

Køerne i besætningen har produceret 13.963 kilo mælk det sidste kontrolår. Det er 3.000 kilo mere end en gennemsnitlig dansk besætning. 

Når man spørger duoen bag denne præstation, Henrik og Andreas Haugaard om, hvordan de har fejret det, får man det beskedne svar:

- Fejret hvad? Men med et lunt smil, der rummer en velfortjent stolthed. Ikke noget blær der.
 

Den højydende ko er en sund ko

Besætningsdyrlæge Rikke Fruergaard-Roed og kvægbrugskonsulent Tonny Andersen går en tur ned gennem stalden sammen med Henrik og Andreas Haugaard.

- Det bedste af det hele er, at køerne bare trives så godt med det. Man kan slet ikke se på dem, at de er pressede af den høje ydelse, siger Henrik Haugaard, mens både dyrlægen og konsulenten giver ham fuldstændig ret.

Stalden er fuld af blanke, sunde køer, der enten æder eller hviler sig i sandsengene, alt imens de producerer mælk på livet løs.
Lige p.t. er den mest arbejdsomme ko i stalden en 4. kalvs ko med 82 kilo mælk om dagen.

En ko, der også er værd at vise frem, er en 2. kalvs ko efter tyren Overbay. Hun har haft mere end 70 kilo mælk om dagen i de sidste tre måneder.
 

Køerne bliver gamle

Køerne i besætningen bliver gamle, inden karrieren som malkeko er slut. De når at malke i 3,5 år og give 44.000 kilo mælk i gennemsnit. For fire år siden lå ydelsen et helt andet sted. Ret præcist 4.000 kilo mindre om året pr ko.

Besætningen har gennemgået en rivende udvikling.

- Ja, men vi gør jo ikke rigtig noget specielt, siger Andreas Haugaard og trækker lidt på skulderen.

Men både dyrlægen og konsulenten ved, at man ikke kommer sovende til en førsteplads.

Der er sand i køernes sengebåse, så liggekomforten er optimal, og der malkes tre gange dagligt, hvilket har givet ydelsen et ordentligt boost.

Samtidig er der på en ældre naboejendom lavet opstaldning til højdrægtige køer. Her kan de frit gå ud og ind, som det passer dem, året rundt og komme i form til kælvning og næste produktionsperiode. 

Der bliver ikke brugt mirakelmidler, og køerne fodres helt traditionelt.

Bedriften har en høj selvforsyningsgrad, og der er fokus på, at mælken ikke må produceres for dyrt.
 

Nykælverne får lidt ekstra

Når det så er sagt, så er der et sted, hvor der ikke spares, og det er på fodringen af nykælverne.

De første 15-20 dage efter kælvning tildeles de en speciel kraftfoderblanding med meget højt proteinindhold (Easy Boost), og det har betydet, at der stort set ikke er stofskiftesygdomme hos de nykælvede køer i besætningen.
 

Foderet skal blandes ordentligt

Henrik og Andreas Haugaard har igennem de seneste år, sammen med deres rådgivere, haft stort fokus på at få blandet foderet korrekt hver eneste dag, så køerne ikke kan sortere i de forskellige fodermidler.

- Det er en løbende proces at få det til at gå op i en højere enhed, og der skal tilpasses hele tiden, men familien Haugaard får det til at virke, fortæller besætningsdyrlæge Line Fruergaard-Roed, der i løbet af de sidste fire år kun har diagnosticeret én ko med løbedrejning. 
 

Det man ikke kan købe sig til

Der er flere vigtige faktorer for bedriftens succes og førstepladsen som den højstydende, blandede besætning. Dyrlægen og konsulenten fortæller, at den vigtigste faktor bag måske er Andreas og Henrik Haugaards evner til at passe køerne i det daglige og deres kærlighed til at arbejde med dyrene. Andreas kan huske afstamning og livshistorie på alle dyr i besætningen og ved hvilken sengebås, dyret foretrækker at hvile sig i, og hvornår i rækkefølgen den enkelte ko gerne vil malkes.

Deres glæde ved at passe køerne kan både rådgiver og dyrlæge mærke i det daglige arbejde i besætningen. Der skal være tid til at stoppe op for at beundre og klappe en specielt god ko og lige blive opdateret på, hvor meget mælk hun havde ved sidste mælkekontrol. Glæden ved arbejdet mærkes også på besætningens medarbejdere, som hver især har deres specielle yndlingskøer og er med til at give stedet en helt speciel holdånd.
 

Et privilegie at arbejde med de bedste

Kvægrådgiveren og besætningsdyrlægen ser det begge som et privilegie at få lov til være med på holdet omkring Haugaards bedrift. De har begge været tilknyttet besætningen igennem mange år og har et tæt samarbejde omkring de problemstillinger, der har vist sig gennem årene.

Opgaven lige nu går mest på sparring og optimering.

- Men det går ikke at hvile på laurbærrene, hvis man skal have lov til at rådgive de dygtigste landmænd nu og i fremtiden, siger Rikke Fruergaard-Roed.

Kvægrådgiveren og besætningsdyrlægen er begge en del af et to-årigt efteruddannelsesforløb, »Fremtidens kvægrådgivning«, som skal ruste rådgiverne til at arbejde tværfagligt og videnskabeligt funderet.

-Det er nødvendigt at videreuddanne sig hele tiden for at blive ved med at kunne udfordre kunderne. Og det er nogle andre kompetencer end de klassiske dyder, der er brug for i branchen i årene, der kommer, siger de to rådgivere.

Henrik og Andreas Haugaard lægger heller ikke skjul på, at de har haft et godt samarbejde med deres rådgivere igennem mange år.
- Uden deres input og faglige udfordringer/provokationer var vi ikke nået hertil, siger Henrik Haugaard.
 

Det stopper ikke her

Ydelsen i besætningen er stadig stigende, og p.t. er gennemsnitsydelsen hos køerne steget til 14.300 kilo mælk. Hvad der er målet, er ikke noget, familien Haugaard har tænkt over, men det er da ikke usandsynligt, at mælkeydelsen fortsætter med at stige.

Medarbejderstaben er netop blevet udvidet med datteren Katrine, der også skal være en del af familieprojektet fremover.

 

Kvæg