Fokus på kvægbedriftens miljøindsats

Hvordan ser dit landbrugs miljøindsats ud i forhold til andre landbrug der ligner dig? Landbruget er under forandring - og de centrale aktører efterspørger andre og flere informationer end dem, som du typiske har været målt på som landmand, og hvor ikke mindst kvægproducenterne bør være ekstra opmærksomme

Af Karen Feddersen, KF Miljø ApS

MILJØ Når politikerne og eksperterne drøfter klimapåvirkning fra landbruget, skæres alle landbrug ofte over et. Dyrehold og markbrug skæres ofte over samme kam.

Når eksperter udtaler sig om klima- og miljøbelastning og CO2-udledning, arbejder mange på at opstille udregningsmodeller der kan bruges på tværs af produktionsfokus, og som gør sammenligning let på tværs. Dette er ikke nemt og ikke retvisende, men for professionelle uden for landbrugssektoren, er det enkelt og overskueligt, og let at arbejde med. 

Hvilke slags spørgsmål skal du være parat til at svare på og hvad skal du svarer? 

Nogle at de spørgsmål, som begynder at være indarbejdet i de typiske skabeloner er f.eks.: 1) Hvad er strategien for din bedrift ift. omstilling og bæredygtighed? 2) Hvad skal du prioritere ift. dit reinvesteringsbehov de næste 0-5 år? 3) Hvilke styrker skal du især vægte, når du drøfter dit investeringsbehov med banken? Og meget mere.

Der findes pt. en del forskellige opgørelsesmetoder, og forventningen er, at der går nogle år, før end de for alvor samles.

Derfor er det bedst du kan gøre nu at samle alt sammen om din indsats frem til nu, sætte de opnåede miljøeffekter, valide data på og være tydelig på og klar til at fortælle om din indsats og bidrage til, at løfte vidensniveauet for de mange andre interessenter, som ikke har samme indsigt som du på en enkelt og lettilgængelig måde. 

Krav mange steder fra

Det er bl.a. ESG-krav vedtaget for den finansielle sektor, som påvirker prisen for, hvilken profil du skal vise i banken for at låne penge billigere. Det er bæredygtighedsregnskaber på bedriftsniveau, som om nogle år skal supplere dit almindelige finansielle regnskab.

Der findes en del og udvikles hele tiden nye beregningsmodeller for opgørelse af miljøpåvirkning og beregningsmetoder af udledning af klimagasser (i CO2 ækvivalenter).

Mange af dem er teoretiske, men innovativ produktudvikling om fx CO2 målingen i kvægstalde kører sideløbende – og selvom kompleksiteten er høj, så bliver det nok mest retvisende i fremtiden at opkræve klimaafgifter baseret på konkrete målinger fremfor beregninger.

 

Kvægproducenter skal være ekstra opmærksomme

Når udgangspunktet er, at man arbejder med gennemsnitstal for alle landbrugsbedrifter, bliver det også disse gennemsnitsværdier, som kommer til at styre forventninger til, hvor baren skal sættes.

Det er godt for bedrifter med rent markbrug, fordi deres tal vil ligge væsentligt under gennemsnitsudledning i praksis. Til gengæld give det en håndgribelig udfordring for især Kvægproducenter, som altid vil ligge i den tunge end.

Derfor er det ikke retfærdigt eller hensigtsmæssigt at se så simpelt på det. Det er nødvendigt at dialogen bygger på et mere nuanceret grundlag, og her har alle kvægproducenter en opgave og et medansvar for at løfte forståelsen og højne beslutningsgrundlaget for ens samarbejdspartnere – end finansielle rådgiver, bankforbindelse, långivere, investorer, gårdråd mv.

Hvad skal hver bedrift forvente at blive sammen lignet på og hvordan ligger din bedrift?

Der er nogle helt grundlæggende områder, hvor du skal kunne fremlægge, hvad du har gjort og være i stand til at detaljere med dine tal og værdier, der vil give tryghed hos dine samarbejdspartnere og vise, at du er en proaktiv og yderst professionel landmand.

Det kan f.eks. være, at du enkelt kan fortælle, hvordan du har udviklet din bedrift i forhold til de over 400 teknologisk tiltag, som Landbrugsstyrelsen har vægtet at yde støtte til i de sidste ti år, der har været mulige at søge om tilskud til for kvægproducenter som også dyrker nogle HA i bedriften.

En anden relevant pointe er, hvordan dit landbrug ligger på miljø og klimaindsats i forhold til 25 andre landbrug, som ligner dit ift. antal malkekvæg, antal HA og geografisk placering.

Det faktum at du som landmand fremadrettet kan redegøre for din opnåede miljøeffekt med et historisk tilbageblik, sætter dig i stand til at sætte fokus på din økonomiske profit der skal resultere i en bedre rating hos dine samarbejdspartnere, både indenfor den finansielle del, foderstoffer, mejeriet, slagteriet m.m.

Så undgå at blive taget med bukserne nede i klimadebatten, stil skarpt på dine opnåede miljøeffekter.

Læs også