Kødkvægssæd er populært
Uændret forbrug af kødkvægssæd til indkrydsning. Dansk Blåhvid topper.

Ikke mindst anvendelse af Dansk Blåhvidt kvæg, her bedste individafprøvede tyr, Borggaard Lars, anvendes til insemineringer på malkekøer. Foto: John Ankersen
Gennem de seneste år er brugen af kødkvægssæd til indkrydsning steget. Det oplyser Henrik Hansen Bonde, DLBR Slagtekalve på landbrugsinfo.dk.
I 2017 steg forbruget fra 188.000 til 193.000 insemineringer, men hvor forbruget tidligere er fordoblet hvert år, ses nu en stagnerende tendens med et næsten uændret forbrug.
Ifølge Henrik Hansen Bonde kan slagtekalveproducenterne dog fortsat forvente en svagt stigende tilgang af krydsningskalve til deres produktion ud fra en forventning om, at der, som året før, vil fødes omkring 90.000 krydsningskalve.
Det er fortsat Dansk Blåkvæg, der dominerer statistikken med 159.000 insemineringer på malkekøer.
De øvrige intensive racer er også godt med, hvor især Charolais fører an med 11.683 insemineringer, mens Blonde
d’ Aquitaine er lige i hælene med 5.492 insemineringer.
En stigende del af sæden bliver hentet i udlandet, da det har været svært for Viking at skaffe avlsdyr af en tilstrækkelig høj kvalitet fra de små danske kødkvægspopulationer, som har haft lavere genetisk fremgang end de store udenlandske kødkvægspopu-
lationer.
I 2017 steg forbruget fra 188.000 til 193.000 insemineringer, men hvor forbruget tidligere er fordoblet hvert år, ses nu en stagnerende tendens med et næsten uændret forbrug.
Ifølge Henrik Hansen Bonde kan slagtekalveproducenterne dog fortsat forvente en svagt stigende tilgang af krydsningskalve til deres produktion ud fra en forventning om, at der, som året før, vil fødes omkring 90.000 krydsningskalve.
Det er fortsat Dansk Blåkvæg, der dominerer statistikken med 159.000 insemineringer på malkekøer.
De øvrige intensive racer er også godt med, hvor især Charolais fører an med 11.683 insemineringer, mens Blonde
d’ Aquitaine er lige i hælene med 5.492 insemineringer.
En stigende del af sæden bliver hentet i udlandet, da det har været svært for Viking at skaffe avlsdyr af en tilstrækkelig høj kvalitet fra de små danske kødkvægspopulationer, som har haft lavere genetisk fremgang end de store udenlandske kødkvægspopu-
lationer.