Lys fremtid for Hereford
Der blev snakket om klima og fremtiden for dansk oksekødsproduktion ved en paneldebat med debattører fra både ind- og udland i anledning af Herefordforeningens 50 års jubilæum.
I år kan Herefordforeningen fejre 50 års jubilæum. Det blev forleden gjort på Pejsegården i Brændstrup, hvor 100 herefordinteresserede var mødt op, blandt andet for at høre en paneldebat.
Foreningen havde nemlig grebet chancen, når udenlandske kollegaer var i landet, til at snakke om klima og kødkvægets fremtid ved en stor paneldebat.
I panelet sad folketingsmedlem Torsten Schack Pedersen (V), generalsekretær José Bonica for World Hereford Council, Uruguay, præsident Albert Rimke fra den canadiske herefordforening, sekretær David Deakin fra den engelske herefordforening. Herudover deltog Claus Hein, som er salgsdirektør i Danish Crown og Knud Erichsen, som er formand for Herefordforeningen i Danmark.
Alle paneldeltagere var enige om, at der er en udfordring med både CO2- og metanudledning, men at kvægbruget er en del af løsningen.
Efterspørgslen stiger
Derfor stod det også hurtigt klart, at med en voksende befolkningstilvækst vil der fortsat være efterspørgsel efter oksekød, endda en stigende efterspørgsel.
- Vi bliver flere mennesker på jorden, det er fakta. Det betyder blandt andet en større middelklasse, som vil efterspørge oksekød. Derfor vil forbruget af oksekød i fremtiden blive større, selvom man på familiebasis spiser mindre, forklarede Knud Erichsen, som er formand for Herefordforeningen i Danmark.
Paneldeltagerne var ikke bange for, at forbrugerne stopper med at spise oksekød i fremtiden.
- Der vil altid være brug for oksekød, da kødprotein det er en væsentlig del af menneskets sundhed, forklarede Knud Erichsen.
Klima kødkvæg
Ingen i panelet var i tvivl om, at der fortsat skal være oksekødsproduktion i Danmark, da CO2- og metanudledningen er global og ikke bliver hjulpet på vej af at flytte produktionen af oksekød ud af landet, tværtimod.
Derfor blev der snakket om tiltag for at gøre herefordkoen mere klimarigtig.
- Vi vil jo rigtig gerne kunne måle dyrenes fodereffektivitet, i hvert fald sædtyrene. Sådan at man kan se hvor effektiv den er, forklarede Knud Erichsen.
- Indtil da er der flere, der selv måler deres dyrs fodereffektivitet. Den canadiske hereford-præsident fortalte mig, at han ved hjælp af vejekasser måler, hvor effektive hans dyr er. Det er et system, hvor tallene via dyrets øremærke ryger direkte ind i systemet, forklarer Knud Erichsen, som ved selvsyn kunne se et lignende system ved et besætningsbesøg ved Gill og Flemming Andersen i Vejen, hvor dyrene også æder af vejekasser.
- Men i en branche, hvor langt de fleste udfører naturpleje, er det et svært system at praktisere, konstaterer Knud Erichsen, som sammen med det øvrige panel også fik diskuteret mulighederne for at tilsætte tang i foderrationen for at minimere metanudledningen.
