I det bakkede terræn, midt mellem Farsø og Hvalpsund, ligger Dollerupgaard nær den lille by Foulum. Her sidder mælkeproducent Niels Dalsgaard Sørensen i havestolen med en ny miljøtilladelse i hånden.

En miljøtilladelse, som blandt andet giver grønt lys for opførelsen af en ny velfærdsstald.

Det lå ikke lige til højrebenet, at den tilladelse overhovedet skulle gå igennem. Ganske få meter fra hjørnet af kostalden ligger der nemlig et overdrev.

- Jeg var selv meget skeptisk og også i tvivl om det overhovedet var muligt, fortæller Niels Dalsgaard Sørensen.

Flere var skeptiske

Det første rådgivningsselskab han spurgte, var ligesom han selv skeptiske over om hans byggeplaner overhoved kunne blive til noget. Det samme gjaldt Seges, som også så det nærtliggende overdrev som en benspænder.

Og her på en lun sommerdag ved havebordet erkender miljørådgiver Carsten Aarup fra Agri Nord da også, at han også var lidt tvivlende, da Niels Dalsgaard Sørensen første gang fortalte ham om tankerne om en velfærdsstald ved siden af kostalden. Men det skulle selvfølgelig have et forsøg.

Overdrev drillede allerede i 2012

Overdrevet er egentlig ikke ret stort, men allerede i 2012, da Niels skulle udvide halvfemser kostalden til 220 årskøer, var der udfordringer.

- Jeg kan huske, at overdrevet allerede drillede dengang, så derfor tvivlede jeg også rigtig meget på det her, fortæller han.

Og for overhovedet at få miljøansøgningen igennem krævede det noget forarbejde.

I ansøgningen skal man blandt andet se på ammoniakfordampningen otte år tilbage. Da det er tilladt at påvirke miljøet med 1 kg kvælstof mere pr. hektar nu i forhold til for otte år siden.

- Det er ret teknisk, men kommunerne skal acceptere en merbelastning på et kg uden videre og kan acceptere mere end et kg, fortæller Carsten Aarup.

Tidligere svinestald var til gavn

Det viste sig at være til fordel for Niels Dalsgaard Sørensen, som tidligere udledte mere kvælstof end lige nu, på grund af en slagtesvineproduktion, som i dag er lukket ned.

Det betyder samlet set, at projekt »velfærdsstald« overskrider den nuværende kvælstofudledning med godt 2 kg kvælstof pr hektar.

- Når man overskrider med mere en 1 kg kvælstof, kræver det, at kommunen laver en konkret vurdering af området, fortæller Carsten.

Vesthimmerlands Kommune kom og tog bestik af overdrevets tilstand.

- Der var blandt andet en biolog ude at kigge, og man vurderede, at overdrevet ikke har så stor værdi. Jo, tættere man kommer på stalden desto ringere værdi. Det er jo klart, at hvis tilstanden var blevet vurderet god, så havde vi stået med dårlige kort på hånden i forhold til byggetankerne, forklarer Carsten Aarup.

Nye regler blev en fordel

Niels Dalsgaard Sørensen husker også tydeligt, at der var en god grund til lige at vente til efter sommeren sidste år med at sende miljøansøgningen afsted.

Før sommeren ville ammoniakfordampningen blive målt fra hjørnet på kostalden nærmest overdrevet, hvor man efter en lovændring i dag måler fra staldens midte.

- I det her tilfælde med en kostald på omkring 100 meter betød det jo, at vi kunne flytte ammoniakpunktet 50 meter, fortæller Carsten.

Plads og fremtidssikring

Niels har nu fået sin miljøtilladelse og det til trods for, at han faktisk valgte at flytte byggeriet tættere på overdrevet på grund af staldens indretning, og det helt uden problemer.

- Samarbejdet med både Agri Nord og Vesthimmerlands Kommune er gået helt efter bogen. Det gav fra start en tryghed, da kommunen fortalte, at de godt kendte min miljørådgiver, så slapper man mere af, fortæller Niels, som egentlig fik prikket på skulderen til, at der skulle ske noget af kommunen.

- Staldanlægget er presset, og efter et helt almindeligt miljøtilsyn havde jeg to muligheder, enten at slagte dyr, eller gøre plads til flere. Og jeg er ko-mand, og et eller andet sted handler det jo nok også om at fremtidssikre stedet. Jeg er 6. generation her, og 7. generation er godt på vej, fortæller Niels.

En af hans sønner skriver lige nu et eksamensprojekt på Erhvervsakademi Aarhus om et fiktivt generationsskifte af ejendommen. Et projekt, der som en del af opgaven, skal fremlægges i banken.

Ejendommen trimmes

Velfærdsstalden bliver på omkring 1.000 kvadratmeter, og skal rumme nykælvere og 1. kalvskøer i en mere eller mindre traditionel 2-rækket sengebåsestald med udvendigt foderbord.

Velfærdsstalden kommer til at frigive plads i kostalden til omkring 250 årskøer. Her skal stalden opdateres. Blandt andet med nyt inventar og vandmadrasser.

I kviestalden bliver der plads til flere goldkøer og småkalve.

Miljøansøgningen rummer også en tilladelse til etablering af plansiloer, som på grund af et nærtliggende vandløb også har været med heri.

Første skridt

Starten på projektet bliver for Niels, at der skal flyttes jord, meget jord. Kort sagt skal velfærdsstalden ligge, hvor der i dag er en skrænt, og plansiloerne skal ligge, hvor der i dag er et hul.

- Så første del bliver at få flyttet jord fra skrænten og hen i hullet og få etableret plansiloer, samt optimeret kostalden. Og så håber jeg på, at vi er klar til at gå i gang med at bygge velfærdsstalden i 2021, forklarer Niels.

Ny overvågning af dyrene

Et af de helt store mål med velfærdsstalden, og de mange optimeringer på ejendommen, er foruden at få bedre plads til dyrene, at give dem nogle bedre rammer, øge velfærden og i sidste ende at opnå bedre resultater.

- Resultaterne skal hæves hele vejen rundt. Det er ikke kun en højere ydelse, men også en bedre sundhed og reproduktion. Jeg har et mål om at være med i den bedste tredjedel, siger Niels Dalsgaard Sørensen, som for nylig tog første skridt i optimeringerne ved at få installeres SenseHub.

Han har tidligere haft aktivitetsmålere på køerne, men for Niels er der allerede stor forskel at mærke på det nye system.

- Det gør en stor forskel, at jeg denne gang har valgt at få langt flere transponedere, så også goldkøerne har en på. Foruden jeg får bedre overblik over reproduktionen, opdager systemet altså også nogle ting, som jeg ikke selv havde fanget, og eventuelle sygdomme bliver taget i opløbet. Så det er en virkelig god hjælp for mig, siger Niels, som har ansat to elever og en fodermester.

 

 Samarbejdet med både Agri Nord og Vesthimmerlands Kommune er gået helt efter bogen. Det gav fra start en tryghed, da kommunen fortalte, at de godt kendte min miljørådgiver, så slapper man mere af.

Mælkeproducent Niels Dalsgaard Sørensen

Kvæg