Debat: Lokale treparter kræver faglighed, helhedstænkning og bred inddragelse
23 lokale treparter skal i det kommende år tegne stregerne for fremtidens skov, natur og landbrugs-jord. Nøglen til succes er høj faglighed, helhedstænkning og bred inddragelse, lyder det fra direktør for Innovation i Seges Innovation.

Lisbeth Henricksen, direktør for Innovation, Seges Innovation. Foto: Seges Innovation.
Af Lisbeth Henricksen, direktør for Innovation, Seges Innovation
23 lokale treparter med kommuner, landmænd og naturorganisationer har netop sat gang i arbejdet med at trække stregerne for, hvordan fremtidens natur og landbrugsjord skal se ud i fremtiden.
Konkret skal hver trepart i løbet af i år lave en arealomlægningsplan med beskrivelse af, hvordan man vil nå i mål med at reducere kvælstofudledningen til fjorde, vandløb og søer, så vandmiljøet får en god økologisk tilstand i 2027.
Det er en enorm opgave, fordi treparterne reelt står for den største omlægning af det danske landskab i flere hundrede år. Samtidig skaber det et stort tidspres, at planerne skal være godkendt i landets byrådssale inden nytår 2025.
I Seges Innovation har vi i mange år arbejdet med lokal arealomlægning som led i en landsdækkende indsats med specialiserede konsulenter, der ved udtagning af landbrugsjord fungerer som bindeled imellem landmænd, lodsejere, kommuner og Naturstyrelsen.
Vores vurdering er, at tre faktorer er essentielle for, at de 23 lokale treparter når i mål med arealomlægningsplaner, der lever op til deres formål.
Ikke kun kvælstof i fokus
For det første bør treparterne se bredere end blot kvælstofudfordringen. De skal også inddrage tiltag med effekter på klima, biodiversitet samt kulturhistoriske og rekreative formål, når de tegner stregerne for fremtidens arealer.
Det skyldes, at de samme arealer bliver nødt til at opfylde flere formål, hvis vi som samfund skal løse de forskellige udfordringer og samtidig sikre en effektiv landbrugs- og fødevareproduktion, produktion af vedvarende energi og klimatilpasningsinitiativer. Initiativer, der løser flere udfordringer, bidrager også til en øget lokal forankring.
Ved at tænke helhedsorienteret kan de lokale treparter populært sagt slå flere fluer med ét smæk, fordi arealerne på én og samme tid vil mindske kvælstofudledningerne til vandmiljøet, reducere klimagasudledningerne, øge biodiversiteten og understøtte andre formål.
Høj faglighed påkrævet
For det andet er det centralt, at beslutningerne om den lokale arealomlægning sker på basis af et solidt fagligt grundlag.
Det betyder for eksempel, at kortmateriale og jordprøver skal bruges til at udpege, hvor der kan tages lavbundsjorde ud af drift til vådlægning. Brug af jordprøver og kort vil sikre, at det er de organiske jorde med et højt indhold af kulstof, der udtages, og at klimagasudledningerne dermed kan mindskes i størst mulig grad. Seges Innovation har også udarbejdet et kort, som viser potentialerne for etablering af drænvirkemidler som minivådområder og vådområder.
Det er samtidig afgørende, at der i de lokale treparter skabes plads til og en struktur for, at de relevante faglige kompetencer og viden får en central rolle i udarbejdelsen af omlægningsplanerne, da de kommer til at danne grundlag for kvælstofindsatsen i de enkelte vandoplande.
Endeligt er det vigtigt at inddrage landets specialiserede udtagningskonsulenter i processerne med at etablere projekterne, så den tilsigtede effekt fra arealomlægningsplanerne reelt kan indfris. Og så er det naturligvis centralt, at det altid er den eller de enkelte lodsejere, der kan udpege, hvor projekterne kan etableres.
Bred inddragelse er centralt
For det tredje er det essentielt, at der sker en bred inddragelse af alle de lokale parter, der har interesse i de områder, som skal omlægges til andre formål. Det gælder naturligvis de lodsejere, der berøres af omlægningen, men også kommunerne, naturorganisationer, styrelser og borgere.
Samtidig er det centralt, at der er en ligeværdighed blandt de forskellige parter i processen, så der skabes størst muligt ejerskab til arealomlægningsplanerne. Og så er det selvsagt vigtigt at understrege, at den brede involvering i lokalområdet ikke kun er trepartens ansvar. Som landmand og lodsejer har man også selv et ansvar for at involvere sig i arbejdet og ikke bare blive hjemme ved køkkenbordet.
De lokale treparter er en innovativ nyskabelse, som har et stort potentiale for at flytte landbruget og lokalsamfundene i en grønnere retning. Og de vil uden tvivl også have en stor værdi, når stregerne for fremtidens landskab er tegnet, og implementeringen går i gang.

Arkivfoto: Erik Hansen
Dette er et debatindlæg, som vi har valgt at offentliggøre på vores hjemmeside og/eller i et eller flere af vores printmedier. Indlægget er udelukkende et udtryk for skribentens egne holdninger.