Brug pengene, hvor problemerne er

Går miljøministerens nye undersøgelse ud på at finde og eliminere de mest skadelige stoffer til glæde for rent vand? Eller skal der blot udpeges en forudbestemt syndebuk, spørger Bæredygtigt Landbrugs næstformand i dette læserbrev.

Af Gustav Garth-Grüner, næstformand i Bæredygtigt Landbrug, Sandbygaard, Glumsø

Medierne er fulde af historier om spildevand, giften PFOS, generationsforureninger og træbeskyttelsesmidler fundet i vandboringer. Og miljøminister Lea Wermelin vil så igen til at starte et nyt stort grundvandstjek.

Det er dog ikke disse farlige kemiske stoffer, der er fokus på. Igen er det landbrugets pesticider, hun vil screene for – selvom der ikke er sløjfet en drikkevandsboring som følge af det moderne landbrugs pesticider de seneste 20 år. De nye stoffer, Lea Wermelin har fokus på, er kun fundet en enkelt gang over kravværdien. Nu skal der så bruges mange penge til at teste for dem. Regeringen vil derudover lave sprøjtefri zoner, de såkaldte boringsnære beskyttelsesområder, mens SF vil bruge 8 milliarder kroner på nye grundvandsparker.

Selvfølgelig skal landbrugets midler undersøges og testes. Der skal selvfølgelig også screenes for dem. Men det er altså ikke her, de alvorligste trusler mod vores grundvand og drikkevand findes. Derfor er det heller ikke her, vi skal bruge så mange af vores skattekroner og dermed minimere landbrugets arealer.

Største trusler

»Det er spild af penge, når intet peger på, at landbrugets brug af pesticider udgør et problem for vores sundhed. De krav-værdier vi bruger, er politisk bestemte, og ikke relateret til giftighed. Brugen af pesticider i Danmark er meget stærkt reguleret, og derfor er der ikke nogen særlig risiko med den nuværende brug af sprøjtemidler«, siger professor i miljøtoksikologi ved Københavns Universitet, Nina Cedergren til Altinget.

Dog lyder det fra mange bekymrede stemmer: Der er fundet giftrester i boringerne. Men bare fordi man kan måle det, er det ikke ensbetydende med, det er farligt, argumenterer professoren. Hun påpeger, at de største trusler udgøres af for eksempel PFOS, flourerede stoffer, der blandt andet har været brugt til brandslukning, samt de mange punktkilder, kendt som generationsforureninger, som regionerne nu har fået kortlagt.

Professor ved DTU, Hans-Jørgen Albrechtsen, er på samme linje, når han peger på stoffet DMS, der har været brugt til træbeskyttelse, og som nu udgør et problem for vandværkerne specielt på Sjælland og under byerne.

Det er jo ikke fra vores fødevareproduktion, truslerne kommer. Går miljøministerens nye undersøgelse ud på at finde og eliminere de mest skadelige stoffer til glæde for rent vand? Eller skal der blot udpeges en forudbestemt syndebuk – så man igen kan slå landbruget oven i hovedet?

Dette er et debatindlæg, som vi har valgt at offentliggøre på vores hjemmeside og/eller i et eller flere af vores printmedier. Indlægget er udelukkende et udtryk for skribentens egne holdninger.

Læs også