Kvælstofprognosen bygger på målinger – og ikke på politik eller antagelser
Seges kan afkræfte 100 procent, at der ligger politiske motiver bag kvælstofprognosen. Det skriver Seges’ chefkonsulent Leif Knudsen i et svar til et tidligere indlæg af Vagn Lundsten.
Af Leif Knudsen, chefkonsulent, gødskning, planteinnovation, Seges
Kvælstofprognosen blev offentliggjort af Landbrugsstyrelsen onsdag den 20. marts. Det har affødt en kommentar fra Vagn Lundsten, AgroPro i Effektivt Landbrug den 22. marts. Det er ikke noget nyt – omend overraskende – at prognosen kritiseres for at være politisk bestemt, når den viser et lavere kvælstofbehov end normalt. Det må dog ellers være positivt for landbruget, at der kan spares penge på kvælstofgødning, fordi der er efterladt mere i jorden end i gennemsnit af tidligere år.
Seges kan afkræfte 100 procent, at der ligger politiske motiver bag kvælstofprognosen. Seges har stået for de målinger og opgørelse af tilgængeligt kvælstof (N-min) i jorden, der ligger til grund for prognosen. Seges gennemfører dette arbejde ud fra en kontrakt med Landbrugsstyrelsen, og selve prognosen udarbejdes i et samarbejde mellem Landbrugsstyrelsen, Aarhus og Københavns Universitet og Seges. Progno-sen bygger på en sammenligning af indholdet af N-min til 1 meters dybde på lerjord og 75 cm dybde på lerblandet sandjord i 133 prøver udtaget i første halvdel af februar i 2019 med et tilsvarende antal prøver hvert år i perioden 2008-2018. Prøverne udtages i det såkaldte Kvadratnet, som består af ca. 650 marker fordelt over landet. Hvert år findes de ca. 150 marker, som opfylder de kriterier, der er opstillet for, at punkterne er egnet til prøveudtagning i det enkelte år. Laboratoriets analysekvalitet kontrolleres ved reference-prøver med kendt indhold af nitrat.
Flere prøver på grund af vejret
Vagn Lundsten oplyser, at AgroPro har målt 13 kg N-min i 30 cm’s dybde, hvilket er lavere end normalt. Vi kender ikke disse målinger. Men vinterhvede har allerede fra efteråret en roddybde på 1 meter på lerjord, så N-min målt i 30 cm’s dybde udgør kun en mindre del af afgrødens kvælstofforsyning fra jorden. Seges har i tidligere undersøgelser vist, at der kun er en meget dårlig sammenhæng mellem N-min i 30 cm’s dybde og i hele rodzonen. Derfor bygger kvælstofprognosen på målinger til 1 meters dybde på lerjord!
Prøverne til kvælstofprognosen er som i de foregående år udtaget i første halvdel af februar måned. Vi ville gerne tage dem lidt senere, men for at prognosen kan udsendes midt i marts, er det nødvendigt at tage dem på dette tidspunkt. Hvis prognosen ikke skulle igennem lovgivningen og udgives som bekendtgørelse, kunne prøvetagningen nok ske 14 dage senere.
Der er normalt ingen problemer ved at udtage prøverne i første halvdel af februar, fordi nedbøren i februar og marts normalt er lav. Men lige netop i 2019 er der faldet 60-70 mm mere end normalt i første halvdel af marts. Og det er helt berettiget at spørge om, hvad det betyder for prognosen. Seges udsendte sammen med offentliggørelsen af prognosen en faglig vurdering af, at den ekstra nedbør har givet et ekstra tab på 5-6 kg kvælstof pr. hektar fra rodzonen. Omvendt har temperaturen været 4-5 grader højere end normalt, hvilket alt andet lige giver en større kvælstoffrigivelse fra jorden. Men de vandmættede forhold kan også betyde, at der kan ske et større gasformigt tab af kvælstof end normalt.
Alt i alt er det derfor meget vanskeligt at vurdere, hvordan vejrliget fra midt i februar til nu har påvirket N-min-indholdet i jord. Derfor har Seges bestemt at genudtage prøver på 20 af de marker, hvor der er udtaget prøver til kvælstofprognosen. Det vil give et reelt fingerpeg om situationen.
Kvælstofprognosen er ikke politisk – den bygger på kvalitetssikrede målinger!
Dette er et debatindlæg, som vi har valgt at offentliggøre på vores hjemmeside og/eller i et eller flere af vores printmedier. Indlægget er udelukkende et udtryk for skribentens egne holdninger.
