HELE FEM MINISTRE har meldt deres ankomst til Landbrug & Fødevarers (L&F) delegeretmøde i Herning, der afvikles onsdag og torsdag. Måske tager vi helt fejl, men et friskt bud vil være, at en eller to af ministrene melder afbud. For der bliver sandsynligvis ikke meget at fejre i Herning for ministre, som gerne vil sole sig i mediernes blitzlys. Årsagen er den simple, at der næppe foreligger en politisk forankret trepartsaftale onsdag eller torsdag.