Selvom der kun er to dage til folketingsvalget, havde miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen (V) valgt at tage en tur til Øbening udenfor Rødekro i Sønderjylland for at åbne det første minivådområde i landsdelen.

Minivådområderne er en del af de kollektive virkemidler, landbruget forpligtede sig til at lave, da Landbrugspakken i sin tid blev stemt igennem i Folketinget, og den langsomme start, som ordningen for tilskud til minivådområder har fået, har tidligere kastet knubbede ord af sig, også fra ministeren. Det nævnte Jakob Ellemann-Jensen også, inden han klippede snoren over til minivådområdet.

- De fleste har nok bemærket, at jeg har det med at reagere relativt følelsesmæssigt, når det handler om minivådområder, og jeg kan måske komme til at bande. Og det kommer jeg også til i dag, fordi det er sgu et flot vådområde, du har fået dig der, Martin, og tillykke med det, sagde Jakob Ellemann-Jensen i sin tale.

Han benyttede lejligheden til at rose Martin Hansen, der har fået anlagt minivådområdet, for at have gået forrest i sagen.

- Det er flot at se landmænd, der tager ansvar for, at vi kommer i mål med Landbrugspakken. Både i forhold til efterafgrøder, som der i den grad er blevet leveret på, men også med vores kollektive virkemidler.

- Fødevare- og landbrugspakken er jo dybest set grunden til, at vi står her i dag. Den har vi i Venstre kæmpet ganske hårdt for, og det har kostet blod, sved, og en forgænger posten, lød det fra Jakob Ellemann-Jensen.

- Landbruget har leveret

Da ansøgningsrunden for etablering af minivådområder blev gjort op for nylig, havde 338 lodsejere ansøgt om lov til at etablere et minivådområde.

Det var en kraftig stigning i forhold til sidste år, og med den fornyede interesse for ordningen tror Jakob Ellemann-Jensen på, at landbruget kommet i mål med at leve op til de krav, der er fastsat i Landbrugspakken.

- Ja det tror jeg, som jeg også sagde det tidligere på året, da jeg både råbte og bandede, det var jo, at man fra landbrugets side kommer til at levere på det her. Og det viser de her tal. Der kommer man jo til. Og det har jeg haft tilliden til hele tiden, og det har jeg stadigvæk, siger Jakob Ellemann-Jensen til Effektivt Landbrug.

- Det gik lidt trægt tidligere på året. Det gjorde det både på grund af langsom sagsbehandling i mit ministerium, men nok også fordi nogle gerne ville se tiden an.

Ingen garanti mod obligatoriske krav

Sidste sommer udsendte Jakob Ellemann-Jensen et obligatorisk krav om at etablere efterafgrøder, en anden del af Landbrugspakken, på 2.750 hektar landbrugsjord yderligere, selv om han ifølge en aktindsigt kunne have ladet være med det.

Og selvom miljø- og fødevareministeren på ny roste landbrugets indsats for at leve op til kravene i Landbrugspakken, vil han ikke garantere, at noget tilsvarende ikke kunne ske, hvis han fortsat er minister efter onsdagens folketingsvalg.

- Lad os nu se, om vi er i mål først. For som jeg ser det, kan man ikke være lidt gravid. Enten er man gravid, eller også er man ikke. Og enten er man i mål, eller også er man ikke. Men hvis vi snakker nogle få tusinde hektar, så kan man jo sige, at der ikke mangler så meget, før man er i mål, siger Jakob Ellemann-Jensen.

Tal fra Landbrugsstyrelsen viste i sidste måned, at landmænd har ansøgt om tilskud til etablering af 139.300 hektar efterafgrøder, mens det vejledende indsatsbehov var sat til 142.000 hektar.