Økologerne lukrerer på EU-støtte, som konventionelle landmænd skulle have haft del i og koster hele samfundet rigtigt mange penge, skriver Bjarne Brønserud i sin bog.
Pr. 2020 vil de forløbne 30 års politiske økologifremme i Danmark være løbet op i en gennemsnitlig årlig omkostning for de offentlige kasser på 484 millioner kroner og samlet set til omkring 15 milliarder kroner.
De 15 milliarder kroner udgør samtlige offentlige udgifter fra stat, regioner og kommuner til hele økologisektoren, inklusive tilskud til producenter og storkøkkener samt forskning og administration.
Og det er endda et forsigtigt skøn, skriver Bjarne Brønserud i sin bog, »30 års miljøpolitik – en katastrofe!«.
Myndighederne har ikke opgjort regningen
Der findes nemlig ingen opgørelse fra myndighedernes side over de samlede offentlige udgifter hertil for hele perioden 1990-2014. Den samlede udgift alene for perioden 2015-2020 vil udgøre godt 4,5 milliarder kroner, fremgår det dog af oplysninger fra Miljø- og Fødevareministeriet.
Imens har de økologiske producenter fået en uforholdsmæssig stor andel af EU’s Landdistriktsstøtte, skriver Bjarne Brønserud.
Økologerne har modtaget 21 procent af landdistriktsmidlerne, hvor de inden for de seneste ti år tegner sig for 5,5 procent af det dyrkede areal. Og det anser Brønserud for at være en skævvridning i betragtning af, at landdistriktsmidlerne fra EU’s side er målrettet alle landbrugere. Økologerne vil på den konto have bonnet 13,5 milliarder kroner i perioden 1990-2020, som EU og staten deles om at betale.
Favoriserer økologer med landdistriktsmidler
I forvejen har Danmark frivilligt afsat hele 15 procent af landets landbrugsstøtte fra EU’s kasse til landdistriktsmidler, hvor andre EU-lande opererer med en langt mindre andel. Ekstra penge, som, altså går fra de konventionelle landbrugere, som dermed får deres konkurrenceevne forringet også på dén konto i forhold til deres udenlandske kollegaer.
I samlet indkomsttab for hele fødevareklyngen og de danske samfund vil den økologisk landbrugsdrift pr. 2020 være løbet op i lidt over 31 milliarder kroner i forhold til, hvad konventionelt landbrug igennem tiden kunne have drevet det til på de samme landbrugsejendomme. For den primære landbrugssektor alene er indkomsttabet på 40-45 procent af de 31 milliarder kroner.
Disse indkomsttab opgør Brønserud blandt andet ud fra en vurdering af, at indkomstskabelsen i økologiske landbrug generelt er lavere i forhold til konventionelle landbrug, både fordi bruttoudbyttet pr. hektar er lavere, og fordi produktionen også af husdyr giver forædlingsindustrien færre råvarer at arbejde med.
CBS-ledelsen censurerede økologi bort
Det er et regnestykke, som ikke kom med i CBS-rapporten om landbrugets rammevilkår, som ledelsen på CBS stoppede udgivelsen af »med bøllemetoder«.
- Det planlagte kapitel om den økologiske produktionsform udgik efter indblanding fra ledelsen på CBS, konstater Brønserud tørt om arbejdet med rapporten, som nåede at udkomme i en foreløbig version.
Bogen redegør også for et politisk betændt forløb af hele bandlysningen af den rapport om det konventionelle landbrugsrammevilkår, som lektor Troels Troelsen stod i spidsen for, men som blev sablet ned af CBS-ledelsen og af medierne.
Brønserud anfægter i bogen rimeligheden af, at økologerne har modtaget så store offentlige tilskud.
Økologerne hverken udleder mindre kvælstof til miljøet eller skaber økonomisk vækst og beskæftigelse, sådan som de danske myndigheder har brugt som retfærdiggørelse over for EU til at få tilladt tilskud til formål, som i realiteten er direkte producenttilskud fra landdistriktsmidlerne, der ellers ikke må gå til den slags konkurrenceforvridende tiltag.
Økologitilskud er uden dokumentation
Men hermed har støttekriterierne været skræddersyede til økologerne. EU har nemlig tilladt landdistriktstilskuddene til dem under indtryk af, at de er miljøfremmende og derfor støtteværdige indenfor rammerne af landdistriktsprogrammet.
Det sidste argument anfægter Brønserud med, at de danske myndigheder ingen evidens har for, at økologiske landbrug udleder mindre kvælstof end konventionelle Bønder.
Igennem tiderne har forskerne og embedsværket brugt vidt forskellige tal for den angivelige mindre udledning af kvælstof fra økologiske brug i de indsatsplaner, der har været til behandling. Lige fra 33 kg N pr. hektar til 23,5 kg N og så til 11,5 kg N, dokumenterer forfatteren.
Arrogant og manipulerende
- Med så vidt forskellige vurderinger fra universiteterne, som endda ikke er baseret på resultater fra forsøg og målinger, virker det arrogant og manipulerende at fremstille økologisk landbrug som et virkemiddel til at opnå et renere vandmiljø, skriver Brønserud.
Økologernes husdyr er løsgående på markerne det meste af året og udspyr gylle, konstaterer forfatteren blandt andet og påpeger:
- Forud for 1995 var det opfattelsen blandt mange forskere, at økologisk landbrugsproduktion belaster vandmiljøet med en større udledning af kvælstof pr. hektar end den konventionelle landbrugsproduktion. Dette blev støttet af statens egne forsøg.