I denne uge afholdes et afgørende møde i Bern-konventionen, der kan ændre ulves beskyttelsesstatus fra strengt beskyttet til beskyttet. Men grønne NGO’er kalder forslaget for ulovligt og udemokratisk.
Skal en ulv være strengt beskyttet eller bare være beskyttet? Det skal Bern-konventionens stående komité, der administrerer dyrebeskyttelsesregler i Europa, tage stilling til i denne uge, hvor komiteen afholder sit 44. møde.
Mødet er det sidste, inden EU kan ændre sit habitatsdirektiv, så ulve ikke længere er fredet i klasse A og kan reguleres, hvis de opnår såkaldt gunstig bevaringsstatus. Det vil være et spørgsmål om, hvor mange ulve der er i et land.
Antallet af ulve har været opadgående de senere år, både i Danmark, men også på europæisk plan. Ifølge ulveatlas.dk var der i 2023 23.000 ulve i Europa minus Rusland og det østlige Ukraine, og det var en stigning på 35 procent sammenlignet med 2016.
Det fik i september måned EU-Kommissionen til at skifte kurs i forhold til rovdyrets beskyttelse, og ved en afstemning stemte 25 af 27 lande i EU for en ændring af habitatsdirektivet, hvilket altså først kan ske, når Bern-konventionen er ændret.
- Ulven i Danmark er – og har alt for længe været – en trussel mod vores husdyr, landdistrikter og samfund. Ulven må og skal skydes, hvis vi skal sikre et fortsat trygt Danmark, sagde Asger Christensen tidligere på året til Effektivt Landbrug.
- Ulven må og skal skydes
Grønne NGO’er går imod EU
Ulvens fremmarch har resulteret i, at ulveudbredelsen nu dækker cirka 2,2 millioner kvadratkilometer i Europa. Det svarer til 52 gange Danmarks størrelse.
Men selv om en regulering i fremtiden vil kræve, at ulven har opnået positiv bevaringsstatus, kalder grønne NGO’er en beslutning om at ændre reglerne for ulovlig og i strid med almindelige principper i et åbent brev forud for ugens møde i den stående komité, skriver Euractif.com.
- Forslaget (…) anses i brede kredse for at være ulovligt, uden videnskabelig begrundelse og i strid med principperne om demokratisk deltagelse og retsstatsprincipper i politiske beslutningsprocesser, skriver Green Impact og andre NGO’er i et åbent brev til Bern-konventionens sekretær og Europarådets generalsekretær.
I brevet kritiserer de grønne organisationer, at der ifølge dem ikke er videnskabeligt grundlag for regelændringerne.
- Forslaget opfylder ikke det grundlæggende krav om at fremlægge videnskabelige beviser, der kan anerkendes og accepteres af det internationale forskningssamfund, skriver organisationerne videre.
Undersøger EU-Kommissionen
En anden grøn NGO, Client Earth, har også taget kampen op mod regelændringerne. Baseret på en klage herfra satte EU's ombudsmand, Emilly O’Reilly, gang i en undersøgelse af EU-Kommissionens forslag om at nedgradere ulvens beskyttelsesstatus.
- Siden har ombudsmanden bedt EU-Kommissionen om at afklare, hvilke videnskabelige beviser den baserede sin erklæring om, hvilken fare ulve skaber, og hun påpegede, at Kommissionen havde fraveget retningslinjerne for bedre regulering ved ikke at gennemføre en bredere interessenthøring.
Ombudsmanden bad også om en forklaring på den fremgangsmåde.
- Ombudsmanden rejste også bekymringer om gennemsigtighedsniveauet og den demokratiske karakter af selve processen, hvilket vi også havde påpeget. Vi tvivler stærkt på, at den overholder de grundlæggende principper i EU-lovgivningen, siger ClientEarth-advokat Ilze Tralmaka til Euractiv i en skriftlig kommentar.
EU-Kommissionen har dog indtil 14. januar i 2025 til at svare på spørgsmålene, så undersøgelsen ventes ikke at påvirke afgørelsen i forhold til Bern-konventionen. Det vil kræve 2/3 flertal i komiteen, hvis reglerne skal ændres.