Naturnationalpark: Den helt store udfordring er krondyrene

Stråsø Naturnationalpark i Vestjylland var blandt de første fem politisk besluttede naturnationalparker i Danmark, og det har kastet et større projektarbejde af sig.

Det kunne skovrider Poul Ravnsbæk, Naturstyrelsen Vestjylland, fortælle rigtig meget om ved Holstebro-Struer Landboforenings generalforsamling, hvor han var inviteret til at fortælle om det projektarbejde, der har fulgt med i kølvandet om den politiske beslutning.

Som det første kom han ind på forskellen på en naturnationalpark og nationalpark.

- I en naturnationalpark kommer naturen fremfor alt. I en nationalpark er der både kultur og miljø, der er erhverv i og så videre, fortalte Poul Ravnsbæk og kom med en uddybende forklaring:

- Det, der karakteriserer en naturnationalpark er, at man holder sig til statsejede arealer. Det er natur og biodiversitet, der kommer i højsæde fremfor alt. Og man satser på, at naturen skal passe sig selv – og have lov til at udfolde sig så frit som muligt.

Så selvforvaltende som muligt

- Os, der skal passe dem, må ikke lade os friste af usle mammon – det vil sige ingen kommerciel landbrug, skovbrug og jagt i de her parker, påpegede Poul Ravnsbæk.

Målet med de cirka 3.600 hektar af Stråsø-området er derimod et større sammenhængende område, ingen produktion, hvor natur- og biodiversitet er hovedhensyn, naturen får plads til at passe sig selv så vidt muligt, dog med det menneskelige islæt, at der bliver sat dyr derind.

- Målsætningen er, at vi får de her økosystemer til at udvikle sig som de nu engang gør, når man rører så lidt som muligt ved dem – altså så selvforvaltende som muligt, og at naturen bliver mere mosaikagtigt – altså meget mere variereret, forklarede Poul Ravnsbæk.

Han fortalte også, at i det omfang at der er grøfter også videre, laver de naturlig hydrologi med den begrænsning, at nabojord ikke skal blive oversvømmet.

Poul Ravnsbæk lagde ikke skjul på, at det havde været en helt anden proces, end de er vant til.

- Normalt har politikerne i Folketinget vedtaget nogle politikker og retningslinjer, vi skal implementere efter. Her er de kommet med en ide: »Vi vil have en naturnationalpark af nogenlunde den størrelse og med de rammer«, og så skal vi komme med et forslag. Så godkender de eller siger, hvad der skal ændres, fortalte han.

Almindeligt landbrugshegn skal holde dyrene inde

En af de rammer, projektgruppen har skullet forholde sig til, har været hegning.

- Fra dag ét har det været lagt fast for Stråsø, at i det omfang, der skulle hegnes, var det almindeligt landbrugshegn – så ingen giraffer og elefanter, sagde Poul Ravnsbæk og fortsatte:

- Vi har hele tiden fået at vide, at vi skulle satse på krondyr i det omfang, at vi ville supplere med andre store planteædere, så det er noget, der kan holdes indenfor almindeligt landbrugshegn.

Der er derfor ikke diskuteret høje hegn og elge, som man ifølge Poul Ravnsbæk har gjort andre steder i landet. Det var udelukket her. Men han peger samtidig på, at det er nødvendigt med nogle dyr i naturnationalparken.

- Det er jo sådan, at vender vi ryggen til vores jord og går der længe nok, vil det meste, på nær det der er helt tørt, og det der er helt vådt, springe i skov og stride planter, så det med at naturen skal passe sig selv, kan man godt forudsige, hvad det ender med på den lange bane, sagde han og tilføjede:

- Hele ideen med de store planteædere er, at det er dem, der skal ind og sørge for at holde de stride planter nede, så sparer man den menneskelige indsats, der har været ved naturpleje hidtil.

Udover det med lavere hegn var det ifølge Poul Ravnsbæk også givet på forhånd – og fra politisk side – at det ikke nødvendigvis var det hele, der skulle hegnes.

- Det var også givet, at der stadigvæk skulle være friluftsmuligheder – der er faktisk sat fem millioner af til at fremme mulighederne for friluftsliv fortalte han.

Lang arbejdsproces

Inden der har kunnet komme et projektforslag til naturnationalparken på bordet, har det ifølge Poul Ravnsbæk krævet en lang og anderledes arbejdsproces.

Bag projektet har stået en national ekspertgruppe med eksperter fra blandt andet universiteter, en national interessentgruppe med blandt andet Landbrug & Fødevarer, Jægerforbundet, Ornitologerne og Dansk Naturfredningsforening samt en lokal projektgruppe med landboforeninger, kommune, borgerforeninger og naturfredningsforeninger og så videre.

- Der har været en lang dialogproces, jeg har haft de tre rådgivende udvalg til at hjælpe mig og finde ud af hvad det betyder, når politikerne har sagt, at de vil have en naturnationalpark i Stråsø, fortalte Poul Ravnsbæk og fortsatte:

- Så har det været min opgave sammen med de tre rådgivende udvalg og mine medarbejdere at komme med et forslag og finde en balance i tingene.

Den helt store udfordring er krondyr

Den helt store udfordring i planlægningen af naturnationalparken har været hegningen, og hvordan man skulle håndtere krondyrene.

- Det er dejligt med et lavt hegn, så vi ikke skal hegne hele Vestjyllands krondyrbestand inde og alt den ballade og bøvl, det kunne give, sagde Poul Ravnsbæk, men kunne samtidig fastslå, at der er en bagside af medaljen:

- De krondyr, der skal tage over på hedeplejen og naturplejen og gerne skulle græsse inde i naturnationalparken, må ikke blive fristet af det salatbed, der er ude på den landbrugsjord, der ligger op til parken, og lave markskader der.

Han kunne derfor fortælle, at de har arbejdet med en plan, hvor de har forsøgt at tilrettelægge friluftsplanen, så krondyrene bliver præget så vidt muligt til at blive indenfor hegnet og naturnationalparkens grænse i stedet for at løbe ud.

Det har blandt andet betydet, at der i projektplanen er afsat oplevelsesområder på i alt 600 hektar ud af 3.500 hektar, hvor aktiviteterne skal være – det vil sige stier, bålpladser, shelters med mere.

Der er fem hovedindgange, som vil føre ind til disse områder.

- Langt hovedparten af de besøgende, over 90 procent, kan vi lokke til her, så det er her forstyrrelserne vil være langt hen ad vejen, forklarede Poul Ravnsbæk.

750 andre hektar skal være stilleområder, hvor der helst skal være så begrænset færden som muligt.

- Naturbeskyttelsesloven siger, at vi ikke må forbyde nogen adgang, men det kan gøres knap så indbydende at komme derind, påpegede Poul Ravnsbæk og tilføjede:

- Stilleområderne er lagt i afstand til naboer og tæt på de steder, hvor vi gerne vil have dyrene til at græsse.

Kronvildtet må bestandreguleres

I naturnationalparken må der som nævnt ikke afholdes jagt, men der må ifølge Poul Ravnsbæk gerne ske en bestandregulering af krondyr af hensyn til biodiversiteten.

- Det vil sige, hvis der kommer så mange, at de græsser så hårdt, at de æder alt, og der ingen biodiversitet kommer ud af det, fortalte han.

Derudover håber han, at de, som foreslået i projektforslaget, også får lov at regulere i forhold til markskader.

- Så der også er en eller anden balance i forhold til de landmænd, der har marker udenfor, understregede han.

I det hele taget er der i projektforslaget prøvet at tage hensyn til så mange interessenter som muligt.

Der er 1.600 hektar i tilknytning til naturnationalparken, der ikke bliver rørt, men fortsætter som normalt. Derudover er der 1.000 hektar, som ikke bliver hegnet, det giver ifølge Poul Ravnsbæk for eksempel, dem der synes, at det er rigtig træls at skulle ind og ride på en hest blandt vilde heste, kan ride udenfor.

- Det er på den måde, vi har forsøgt at finde en balance og tage hensyn til så mange som muligt, sagde han og fortsatte:

- Jeg vil sige, at det aldrig er lykkedes mig at finde en fællesnævner mellem ulveelskere og ulvehadere, men ellers mener jeg, at jeg har fundet en hel del fællesnævnere i projektgruppen.

Når der er politisk godkendelse af projektet, vil der komme en offentlig høring.

- Derefter får vi sikkert en skriveproces mere, og så kommer der en myndighedsbehandling, sagde Poul Ravnsbæk om det fremtidige arbejde, som gerne skulle munde ud i en indvielse af Stråsø Naturnationalpark i sommeren 2023.