Noter Nord uge 03-2022

Store dele af Calvex brændt ned

En brand har hærget virksomheden Calvex, der ligger i Nr. Søby ved Skive. Det oplyser TV Midtvest.

Calvex, med direktør Brian Pedersen i spidsen, producerer landbrugsprodukter til kvæghold.

Virksomheden er i omegnen af 4.000 kvadratmeter, og udover kontorbygningen, er store dele af bygningerne brændt ned.

- Vi har 30 års jubilæum i år, og det var ikke lige den måde, jeg havde tænkt mig at fejre jubilæum på. Det er hele mit livsværk, der er brændt ned, fortæller Brian Pedersen til TV Midtvest.

Corona rammer ScanMek

Scantruck A/S er for andet år i træk tvunget til at aflyse sin egen, store maskinmesse. 2022-udgaven af den traditionsrige ScanMek skulle efter planen afvikles fredag den 21. og lørdag den 22. januar.

- Vi har besluttet at aflyse ScanMek 2022 som følge af den aktuelle smitte-situation. Det er pokkers ærgerligt, for vi havde virkelig glædet os til igen at møde de flere tusinde maskininteresserede, der normalt besøger os de to ScanMek-dage. Og jeg er ikke i tvivl om, at vores gæster også ærgrer sig over situationen. Men det er simpelthen rettidig omhu, der får os til at springe over i januar, siger Scantrucks administrerende direktør, Bo Sundroos og tilføjer:

- Det er vigtigt for mig at understrege, at vi stadig handler maskiner alt det, som kunderne ønsker. Vores mandskab er på plads helt som sædvanligt, og alle er stadig meget velkomne til at besøge os eller ringe for en aftale.

Tilsvarende er Scantruck klar til at præsentere både nye og brugte maskiner med digitale »walk abouts«. Her laves virtuelle fremvisninger direkte fra showroom eller maskinhal til kundens smartphone, tablet eller computer. 

Én million kroner til nordjyske projekter

Tilsammen vil tre projekter beliggende i Thisted Kommune og Aalborg Kommune modtage cirka én million kroner i støtte til projekter, der kan skabe udvikling og gode levevilkår i landdistrikterne.

- Landdistriktspuljen spiller en vigtig rolle i arbejdet med at skabe gode muligheder for at leve et godt liv overalt i Danmark, uanset om man bor i en landsby, et landdistrikt eller på én af de danske småøer. Derfor glæder det mig, at vi med Landdistriktspuljen igen kan støtte en række gode projekter, som fokuserer på landdistriktsudvikling og levevilkår på øerne, hvilket er et godt supplement til regeringens arbejde med at styrke rammevilkårene i landdistrikterne og på de danske småøer, lyder det fra Indenrigs- og Boligminister Kaare Dybvad.

Et af projekterne »Et 2030-bud på lokal og bæredygtig Nordjysk Fødevareproduktion, på lokale jobs og udviklingsmuligheder« gennemføres af Den Selvejende Institution Halkær Kro & Kulturhus.

Projektet vil komme med fremtidsbud på organisering, produktion og forarbejdning af lokale bæredygtige råvarer samt udvikling og formidling af viden herom. Håbet er, at nogle af ideerne kan skabe lokale arbejdspladser, og dermed også grobund for tilflytning og nyt liv til fremtidens landsbyer. Projektet får tilsagn om støtte på 361.000 kroner.

Lavbundsordning sikrer 35.000 ton CO2-reduktioner

Udtagning af klimabelastende lavbundsjorde er ét af de afgørende værktøjer i landbrugets grønne omstilling. Der er nu fundet 170 millioner kroner til de 33 landmænd, fonde og kommuner, der har ansøgt om tilskud fra den nye Klima-Lavbundsordning. Det betyder, at der udtages op til 2.339 hektar lavbundsjord og randarealer. Det sikrer en årlig CO2-reduktion på mere end 35.000 ton.

Ordningen er den første af sin slags, som er åben for private lodsejere, kommuner og fonde. Samtidig er det første gang, at der tilbydes engangskompensation til lodsejere, og at man ikke benytter sig af jordfordeling, hvilket giver mulighed for hurtig udtagning. Erfaringerne viser, at der er stor interesse blandt private lodsejere i selv at stå for at udtage egne arealer. Det er muligt i den nye ordning.

Ordningen, som administreres af Miljøstyrelsen, blev i 2021 ansøgt for cirka 300 millioner kroner. 

Ny temaside om miljøgodkendelse

Seges har samlet artikler om regler angående miljøgodkendelse af husdyrbrug på en temaside. Her kan man læse om de regler, der gælder for miljøtilladelse og miljøgodkendelse, herunder revurdering og regulering af ammoniak.

På den nye temaside kan man også læse om anmeldelse, om placering og indretning af anlæg og om anvendelse af gødning. Desuden finder man baggrundsviden og værktøjer.

De artikler, som man før kunne finde på temasiden om ammoniak, finder man nu i stedet på den nye temaside om miljøgodkendelse af husdyrbrug.

For at finde vej til de nye temasider, er det letteste at gå til søgesiden og her scrolle ned på siden, indtil man i venstre side kan se en oversigt over sidetyper på Landbrugsinfo. Her sætter man flueben ud for Tema. Tilbage er nu en oversigt over alle de temasider, der indtil nu er oprettet på Landbrugsinfo.

Er betingelserne for skattefri kørsel opfyldt?

Har du ansatte, der skal have udbetalt skattefri kørselsgodtgørelse, skal du huske at kontrollere, at alle betingelserne er opfyldt. Det skriver Fjordland i deres nyhedsbrev.

Som arbejdsgiver skal man kontrollere, at følgende oplysninger passer: Kørslens formål, kørslens mål med eventuelle delmål, dato, antal førte kilometer, beregning efter satser og kørslen er i medarbejderens eget køretøj. Opfylder medarbejderens kørsel ikke betingelserne, er godtgørelsen skattepligtig A-indkomst for medarbejderen.

Man skal ikke kun kontrollere oplysningerne, man skal også kunne dokumentere, at man har kontrolleret det. Oplysningerne skal både fremgå af arbejdsgiverens bilag til bogføringen og være synligt kontrolleret af arbejdsgiveren for eksempel med underskrift, stempel eller fejlrettelse.

Der er ikke krav om, at man bruger en bestemt blanket, men det kan være en fordel at bruge den samme systematik fra gang til gang. Skattestyrelsen har lavet en køreseddel, som arbejdsgivere kan benytte. Blanketten kan findes på Skattestyrelsens hjemmeside.

Lokale råvarer, mindsket madspild og dyrevelfærd 

I en undersøgelse fra Arla Pro, som er leverandør af mejeriprodukter til de danske restauranter og storkøkkener, svarer seks ud af 10 danskere blandt andet, at brugen af lokale råvarer har betydning for deres valg af spisested. Ifølge Jesper Vanghøj, marketingansvarlig hos Arla Pro, er det udtryk for en ny bevidsthed hos forbrugerne, som skal tages alvorligt.

Seks ud af 10 svarer også, at det har betydning for dem, at spisestedet gør noget aktivt for at mindske sit madspild.

Danskernes ønske om at få serveret lokale råvarer ses også i en undersøgelse fra Landbrug og Fødevarer, der viser, at Covid-19 pandemien har forstærket vores fokus på at handle lokalt, både i forhold til butikker, restauranter og caféer.  

- Undersøgelsen fra Landbrug og Fødevarer matcher godt med resultaterne fra vores undersøgelse og bekræfter, at restauranterne med fordel kan begynde at indkøbe lokale råvarer, hvis de ikke allerede gør det den dag i dag, siger Jesper Vanghøj.

62 procent svarer også i Arla Pros undersøgelse, at det har betydning for dem, at restauranten har fokus på dyrevelfærd, mens det for 54 procent af danskerne er vigtigt, at der bliver brugt økologiske råvarer. 25 procent svarer desuden, at det har betydning, at spisestedet tilbyder vegetariske retter.

Dansk erhvervsliv er godt på vej mod en klimavenlig fremtid

Virksomhederne nedbringer deres udledninger af klimagasser i rekordfart, men mange ønsker at gå skridtet videre. Her er klimakreditter fra bevarelsen af skove eller plantning af træer de fleste danske virksomheders foretrukne løsning.

- Det kan være svært at vælge de rigtige skovprojekter. Virksomhederne skal både sikre, at projekterne suger den aftalte mængde CO2 ud af atmosfæren og hjælper biodiversiteten – og samtidig være trygge ved, at projekterne ikke skader naturen eller lokale folkeslag på en uforudset måde, siger Bo Øksnebjerg, der er generalsekretær i WWF Verdensnaturfonden.

For at hjælpe erhvervslivet med at investere har WWF udarbejdet en række nye vejledninger til virksomheder og andre, der ønsker at investere i fremtidens såkaldte »naturbaserede løsninger« af høj kvalitet.

Stor opbakning sender flere på sporet af Danmark

Landbrug & Fødevarers store naturprojekt »På sporet af Danmark« er med støtte fra Nordea-fonden og Landbrugslotteriet klar til at forbedre danskernes muligheder for at opleve naturen ved at etablere endnu flere spor.

Sporene bliver lavet gennem frivillige aftaler med lodsejerne, der etablerer vandrestier på egen jord. Sporene går igennem marker, skove, enge og mange andre naturtyper, hvor private lodsejere er villige til at stille deres jord til rådighed. I dag findes der mere end 1.300 kilometer vandrestier fordelt over 200 steder i hele Danmark.

- »På sporet af Danmark« er en af vores store natursatsninger, og vi har de senere år for alvor mærket, hvordan folk har søgt naturoplevelser. Vi mærker stor velvilje blandt de danske lodsejere til at åbne deres arealer og skønne natur for befolkningen, hvilket er et godt udgangspunkt for at bygge bro mellem mennesker og naturen, land og by, siger Lisbeth Olsgaard, brandingchef i Landbrug & Fødevarer og fortsætter:

- Vi sætter stor pris på at lokale ildsjæle, frivillige og landmænd, har lyst til at skabe stierne eller stille deres jord til rådighed.

Log på Landbrugsindberetning.dk med NemLog-in til foråret

Fra den 1. maj kan man kun bruge NemLog-in, når man skal logge på landbrugsindberetning.dk. Det oplyser Velas i det seneste Velas FlexNyt.

Årsagen er, at Landbrugsstyrelsen udfaser den nuværende pinkodeløsning på landbrugsindberetning.dk, hvorfor man fra 1. maj skal bruge NemLog-in, når der logges på. Ændringen sker for at højne sikkerheden og leve op til krav til offentlige it-løsninger.

Ændringen betyder, at konsulenter skal have fuldmagt, hvis de skal arbejde på landbrugsindberetning.dk for en kunde.

Hvis man som landbruger vil give fuldmagt til en konsulent, skal man gå på Virk.dk med sit NemLog-in for virksomheden og oprette fuldmagten her.

Ny folder om at hjælpe naturen

For mange landmænd har det stor værdi at arbejde og bo tæt naturen, og de vil passe på den. Mange landmænd har fundet ud af, at de med små tiltag og ændrede vaner kan gøre en stor indsats. Når landmanden skaber flere levesteder for vilde dyr og planter, er han/hun med til at forbedre forholdene for biodiversiteten. Det oplyses i nyhedsbrevet Velas FlexNyt.

I en ny folder kan man læse om, hvilke indsatser danske landmænd gør for biodiversiteten og hvorfor det giver god mening for landmændene.

I folderen kan man blandt andet læse om hvorfor det er vigtigt, når landmændene forvalter og beskytter deres naturområder, som enge, overdrev, heder og moser, hvordan der skabes mere liv i bedriftens småbiotoper som levende hegn, vandhuller, diger, vejkanter med videre, om betydningen af at landmanden giver pladsen tilbage til naturen, når der lægges jord til lavbundsprojekter og der udtages ukurante hjørner og så videre, og om hvordan landmænd via Naturtjek får mere viden om naturen.

Beskyttelse af kystnære områder

De danske kystområder skal beskyttes bedre mod stigende havvandstand og dermed oversvømmelse og erosion. Derfor er der økonomisk hjælp på vej til kystbeskyttelsesprojekter. Således uddeler Kystdirektoratet 90 millioner kroner til projekter i blandt andet Halsskov, Hjørring, Assens, Bogense og Enø. Det skriver Miljøministeriet i en pressemeddelelse.

Pengene kommer fra en tilskudspulje for kystbeskyttelse. Det blev regeringen, SF, Enhedslisten, De Radikale og Alternativet enige om at afsætte ekstra penge til ved finansloven for 2021. Af den fremgår det, at der derudover afsættes 150 millioner kroner årligt i 2022 og 2023.

Læs også