Et omlægningstjek er gratis og skal klæde den enkelte landmand på til at tage beslutningen om, om en økologisk produktion er noget for ham.

Hvert år udarbejder Økologisk Landsforening omkring 200 omlægningstjek. 

De, der henvender sig til foreningen, er alle primære producenter med alt fra et drivhus på en tagflade i en storby til vinproducenter, planteavlere med alt fra 2 til over 1.000 hektar og selvfølgelig husdyrproducenter.

Omlægningstjek som en del af udvikling

Henvendelserne kommer ind løbende hen over året og så alligevel kan foreningen sagtens mærke enkelte bølger.

- Vi mærker en bølge når markedet efterspørger økologiske varer. Det kan være et mejeri eller et slagteri, fortæller Jens Peter Hermansen, som er projektkonsulent ved Økologisk Landsforening.

Mange bruger omlægningstjekket som en del af deres forretningsudviklingen, for at se på fremtidige alternativer og muligheder. Eller når tavlen skal hviskes ren i forbindelse med en nyetablering.

Jens Peter Hermansen opfordrer til, at man er i god tid og måske får lavet tjekket både 2 og 4 år før, man eventuelt sender en ansøgning.

- Tidligere har der måske været nogle, som er blevet taget lidt med bukserne nede, hvor for eksempel mejeriet igen har lukket ned for tilgang, inden man overhovedet har fået lavet sit omlægningstjek, siger han. Derfor mener han, det er en god ide at være i god tid og have omlægningstjekket liggende i skuffen, når for eksempel Arla efterspørger nye leverandører.

Jens Peter Hermansen oplever også nogle, som bruger et omlægningstjek til at være et par skridt foran, for eksempel i forhold til kreditgiverne.

Starter med et bedriftsbesøg

Alle omlægningstjek er koblet op på et bedriftsbesøg, hvor bedriften gennemgås sammen med en specialiseret rådgiver fra Økologisk Landsforening.

- Vi laver efterhånden så mange omlægningstjek, at vi rådgivere er mere eller mindre specialiserede, lyder det fra foreningen som til efteråret flytter fra Åbyhøj Rådhus til Agro Food Park i den nordlige del af Århus.

Inden bedriftsbesøget har rådgiveren indhentet oplysninger om stedet og produktionen.

Marken gennemgås. Hvad er det for nogle jordtyper, hvordan er sædskiftet, hvad med arronderingen? Og så kigges der blandt andet på, hvordan næringsstoftildelingen kan sikres ved en eventuel økologisk produktion. Maskinhuset bliver kigget igennem og der bliver kigget på, hvilke behov, der fremover vil være til maskinparken. Og så tages der et kig på bygningerne. Hvordan får man stalden til at opfylde de økologiske krav, skal der måske bygges om? Sidst men ikke mindst skal der tales økonomi og hele det regelsæt, der ligger bag at blive og være økolog.

- Herefter kan vi være med til at tage første skridt til nye samarbejder. Måske er vi ved en planteavler, som vil komme til at mangle husdyrgødning, eller en husdyrproducent, som har husdyrgødning i overskud. Det kan også være en planteavler, som vil have gavn af at have kløvergræs med inde i sædskiftet. Der er mange ting at tage hensyn til, siger Jens Peter Hermansen.

Slutter med store beslutninger

Et omlægningstjek slutter af med en omlægningsmappe plus et referat med info om de vigtige beslutninger, landmanden skal tage.

- Enkelte tager beslutningen med det samme, mens det for andre er en del af en større proces og kræver længere tid, forklarer Jens Peter Hermansen.

Herefter slipper Økologisk Landsforening i langt de fleste tilfælde landmanden, som får sendt den egentlige ansøgning afsted i samarbejde med sin landboforening, hvis valget er faldet på en fremtid som økolog.

Præcis hvor mange ud af de 200 årlige omlægningstjek, som skifter den konventionelle hverdag ud med økologi ved Jens Peter Hermansen ikke, alligevel formoder han, at det er en ret pæn del, da det økologiske areal stiger med 10 procent om året og det samme gælder antallet af økologiske landmænd.